Strejke og lockout

Strejke og lockout er konfliktværktøjer på det danske arbejdsmarked, der bruges til at presse arbejdsgiver og lønmodtagere til forandringer på arbejdsmarkedet.

Strejke er, når lønmodtagerne nægter at arbejde. Lockout er, når arbejdsgiveren forhindrer lønmodtagerne i at arbejde. Strejke og lockout bliver typisk brugt i forbindelse med overenskomstforhandlinger, når parterne ikke kan blive enige.

Krifa mener dog, at hverken strejke eller lockout er den rigtige måde at løse konflikter på i det moderne arbejdsmarked.

Hvorfor strejker Krifas medlemmer ikke?

Krifas medlemmer strejker ikke.

Det er der to årsager til.

Dels mener vi i Krifa, at strejke og lockout ikke er de rigtige værktøjer til at løse konflikter på det moderne arbejdsmarked. Dels er det et grundvilkår i den danske model, at Krifas medlemmer ikke kan strejke.

En konflikt på arbejdsmarkedet gælder kun medlemmerne af den specifikke fagforening, der har forhandlet og stemt nej til en overenskomst. Så hvis et Krifa-medlem fx arbejder på en arbejdsplads, der har overenskomst med 3F, kan Krifa-medlemmet ikke deltage i strejken.

Betyder det, at Krifa er usolidarisk?

Den traditionelle fagbevægelse kalder Krifa usolidarisk, fordi vi står udenfor strejker. Men det giver ikke rigtig mening. For Krifas medlemmer har nemlig slet ikke mulighed for at strejke på grund af den danske model.

Krifas syn på strejke

Ifølge Per Dyrholm, politisk konsulent i Krifa, handler strejke og lockout i bund og grund om at smadre den anden part mest muligt økonomisk, så de giver op. Det – synes vi – er et destruktivt udgangspunkt, hvor alle i sidste ende taber.

Strejke og lockout handler om at smadre den anden part mest muligt økonomisk, så de gi'r op.

- Per Dyrholm, politisk konsulent i Krifa

Vi foreslår i stedet, at lønmodtagere og arbejdsgivere gennem dialog løser de konflikter, der nødvendigvis må opstå på arbejdspladserne.

Hvad så når dialogen alligevel går i hårdknude?

Så insisterer vi stadig på dialogen!

Vi mener nemlig, at vejen til et homogent arbejdsmarked går gennem dialog - helt uden brug af strejke og lockout.

Sådan løser Krifa konflikter:

Parterne udvælger tre personer: en neutral formand og to lægdommere (de to lægdommere repræsenterer hver sin part)
Ved manglende enighed om fornyelse af overenskomst inddrages først mægling og dernæst voldgift (Voldgift er et alternativ til domstolene, men med samme formål: at løse en konflikt)
Parterne er forpligtet til at følge den endelige afgørelse

Kan parterne stadig ikke nå frem til en løsning?

Så er det den neutrale formands opgave at fastsætte overenskomsten - blandt andet ud fra sammenlignelige overenskomster, forhandlingsvilje, balancen i arbejdslivet og respekten fra individet.

Krifas egne overenskomster

Vi tror faktisk så meget på dialogen, at den også er i fokus i de overenskomster, vi selv tegner.

Du kan fx læse mere om Krifas dialogsyn i overenskomsten mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver.

Fup eller fakta?

Som medlem af Krifa kan du få økonomisk hjælp, hvis din arbejdsplads bliver ramt af strejke eller lockout

Fakta!

Selvfølgelig kan du få økonomisk hjælp, hvis du kommer til at stå i en situation, hvor du ikke kan passe dit arbejde på grund af en arbejdskonflikt - præcis som du kan hos 3F, BUPL, FOA og andre fagforeninger.

Som medlem af Krifa Fagforening får du nemlig konfliktudbetaling under både strejke og lockout.

Krifas Konfliktudbetaling følger højeste dagpengesats.

Læs om Krifas konfliktudbetaling

Krifa er en rigtig fagforening – også sådan helt traditionelt set!

Mange traditionelle fagforeninger anklager os med urette for ikke at være en rigtig fagforening. Men det er vi!

Vi tegner overenskomster
Vi fører juridiske sager i Arbejdsretten for vores 185.000 medlemmer. Faktisk har vi de seneste 12 måneder skaffet over 300 millioner til vores medlemmer
Vi hjælper dig økonomisk, hvis din arbejdsplads bliver ramt af strejke eller lockout

Forstå den danske model

I 1899 var fronterne hårdt optrukket:

Arbejdsgiver på den ene side og arbejderne på den anden side.

Og da 400 jyske snedkersvende var utilfredse med, at de fik mindre i løn end snedkere på Fyn og Sjælland, eskalerede det til storkonflikt med op til 40.000 lockoutede arbejdere. Det var op mod halvdelen af den danske arbejdsstyrke på den tid.

5. september 1899: Den danske model ser dagens lys

Efter 100 dage førte storkonflikten til Septemberforliget.

Septemberforliget var en aftale med Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening på den ene side og De samvirkende Fagforbund på den anden side. Altså de organisationer, der senere blev til LO - Landsorganisationen i Danmark (FH siden 2018) og DA – Dansk Arbejdsgiverforening.

Det betød aftalen:

Løn og arbejdsvilkår skulle fremadrettet fastlægges gennem forhandlinger mellem de relevante parter
Arbejderne fik ret til at organisere sig og forhandle kollektivt
Arbejdsgiver fik retten til at lede og fordele arbejdet. (Det, der også kaldes ledelsesretten)
Strejke og lockout kunne fremadrettet nu kun lovligt bruges i forbindelse med overenskomstforhandlinger – også kaldet fredspligten.
Begge parter indvilgede i, at de ikke måtte støtte konflikter i overenskomstperioderne.

Arbejdsmarkedets grundlov

Punkterne blev - sammen med en aftale om, at Staten kun måtte gribe ind i konflikter, der var skadelige for samfundet – udgangspunktet for den danske model, arbejdsmarkedets grundlov.

Hvordan ser fremtiden ud for den danske model?

Den danske model har gjort det godt og har givet os et velfungerende arbejdsmarked – ingen tvivl om det!

Men arbejdsmarkedet er under forandring i disse år.

Det danske arbejdsmarked i dag

Medlemmerne af fagforeninger i dag har forskellige politiske holdninger og mange melder sig ind i fagforeninger, der bygger på andre værdier end de traditionelt socialdemokratiske foreninger.

Det giver færre medlemmer i de traditionelle fagforeninger – og alligevel er det langt hen ad vejen de traditionelle fagforeninger, der fortsat sætter dagsordenen.

Paradoksalt nok står vi nu i en situation, hvor samfundet hylder mangfoldighed på alle parameter – altså bortset fra foreningsfriheden.

Den danske model trænger til at blive opdateret

Den danske model trænger altså til en opdatering, så den bliver tidssvarende og inkluderende, og kan hjælpe os alle med at løse de udfordringer, vi sammen møder her knapt 125 år senere.

Krifa foreslår

Vi ønsker en samskabende fagbevægelse, hvor der er plads til alle arbejdsmarkedets parter, så flest mulige lønmodtagere er repræsenteret ved forhandlingsbordene.

På den måde sikrer vi de bedst mulige vilkår for os alle i vores arbejdsliv og dermed de bedste vilkår for det samlede danske arbejdsmarked.

Bliver det et kompleks puslespil at få til at gå op?

Ja, det gør det. Men det er demokratiets grundvilkår: at give alle berørte lønmodtagere en stemme – også dem, man ikke er enige med.

Andre har spurgt om

Strejke og lockout er værktøjer på det danske arbejdsmarked, når arbejdsmarkedets parter ikke kan blive enige.

Strejke er, hvis medlemmerne i den overenskomstbærende fagforening stemmer nej til en overenskomst, bliver der strejke. Strejke betyder, at de berørte lønmodtagere ikke møder på arbejde, før strejken igen er afblæst

Lockout er arbejdsgivernes svar på lønmodtagernes strejke. Lockout betyder, at lønmodtagerne principielt bliver opsagt og ikke skal møde på arbejde.

Uanset som din arbejdsplads bliver ramt af strejke eller lockout, kan du komme til at stå i en situation, hvor du ikke kan passe dit arbejde og derfor ikke får din løn.

Hvis du er medlem af en fagforening, kan du i stedet for få konfliktudbetaling.

Læs mere om konfliktudbetaling

Bliver du forhindret i at passe dit arbejde på grund af strejke eller lockout? Så kan du ikke få dagpenge - uanset om du er medlem af den specifikke fagforening eller ej.

Du kan i stedet søge om økonomisk hjælp hos din fagforening.

Det gælder naturligvis også for medlemmer af Krifa Fagforening.

Krifas konfliktudbetaling dækker de timer, du skulle have været på arbejde, og de timer, du eventuelt får supplerende dagpenge.

Læs mere om, hvordan du får din konfliktudbetaling

En lovlig strejke er en overenskomstmæssig strejke.

Det betyder, at strejken er blevet varslet af den overenskomstbærende fagforening i forbindelse med forhandlingen af nye overenskomster.

Varsles strejken uden for overenskomstforhandlingerne? Ja, så er strejken i udgangspunktet ulovlig.

Læs mere om reglerne for strejke og lockout.

Blokade er et værktøj, som fagforeningen kan bruge, hvis en arbejdsgiver ikke ønsker at tegne overenskomst med den pågældende fagforening.

Til forskel for strejken, behøver denne ikke falde samtidig med en overenskomstforhandling.

Er en blokade lovlig?
Ja, hvis den er varslet inden for de gældende regler.

Det betyder det, hvis en fagforening varsler blokade
Medlemmer af den specifikke fagforening må ikke søge jobs i virksomheden, før der er tegnet en overenskomst.

Arbejder nogle af fagforeningens medlemmer allerede i virksomheden? Så varsles der strejke. Det vil sige, at de nedlægger arbejdet – præcis som ved overenskomstmæssige strejker.

Hvis du er medlem af Krifa
Lige som med strejken er du som medlem af Krifa ikke omfattet af blokaden eller af den eventuelt medfølgende strejke. Du kan dog komme til at stå i en situation, hvor du ikke kan komme til at passe dit arbejde.

Hvis det er tilfældet, kan du som medlem af Krifa Fagforening søge om Krifas konfliktudbetaling.

Tilbage til toppen