Krifa vil have mere tillid i beskæftigelsessystemet
Det er hårdt at være ledig. Selv for sådan en som mig, som er ret ressourcestærk, kan dette system være hårdt pga. mistillid. Man bliver tvunget af systemet til at søge jobs, man ikke vil have, eller som man bliver udbrændt af inden for kort tid.
- Kathrine, Krifa-medlemAlle skal opfylde samme krav - uanset hvilke kompetencer de har. En ledig, der har arbejdet i et rekrutteringsfirma, ville fx skulle igennem præcis samme forløb som en, der ikke er vant til at bruge computer.
De mange krav og regler, som sagsbehandlerne skal kontrollere, går fra tiden med de jobsøgende,som har allermest brug for hjælp.
Samtidig oplever vi i Krifa, at de ledige bliver forvirrede og frustrerede over både at skulle forholde sig til jobcentret og A-kassen.
Krifa ønsker et beskæftigelsessystem, der i langt højere grad er bygget op omkring tillid og motivation frem for kontrol og pisk. Og som er mere enkelt for både sagsbehandlere på kryds og tværs og for den ledige, som skal have bedst mulig hjælp til at komme hurtigt i job.
Vi har samlet en række konkrete forslag, som både giver de ledige et mere værdigt og meningsfyldt ledighedsforløb - og som gavner samfundet generelt, fordi vi kan få langt flere hænder ud
på arbejdsmarkedet, hvis vi bruger mest energi på de ledige, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Det er hårdt arbejde at være ledig. Det forløb skal også være fyldt med arbejdslyst og motivation, hvis den ledige skal hurtigt i varigt arbejde med høj trivsel.
Et system, som kalder på individuel vurdering – hvor der er en tro på, at vi jobsøgere vil i job. Og på at sagsbehandlerne hos jobcentrene og A-kasserne kan hjælpe med den jobrettede del og vurdere, hvem der har brug for ekstra hjælp i stedet for, at alle skal underlægges den samme hjælp.
- Kathrine, Krifa-medlemMindre bøvl, pseudoarbejde og forvirring
Undersøgelser viser (Væksthusets forskningscenter, 2017), at sagsbehandlerskift kan være en kilde til frustration blandt ledige borgere i beskæftigelsessystemet, og at hvert sagsbehandlerskift reducerer sandsynligheden for at komme i job med 22%. En forenklet indsats vil derfor bidrage til et mere optimalt forløb for den jobsøgende, som undgår det parallelle forløb med en jobkonsulent i
A-kassen og en sagsbehandler fra jobcentret.
Tal fra STAR viser, at det kun er 20 procent i 2021 og 12 procent i 2022 af de ledige, der ikke er kommet i job efter ni måneders ledighed. Tiden og skiftet af konsulent er en faktor, der har betydning
for den ledige og for at få den ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
Krifas erfaringer viser også, at der ofte er en række udfordringer for denne gruppe, som det giver mening, at kommunen hjælper den ledige med – fx fordi det ikke kan løses med sparring eller
kurser. Derfor er ni måneder et godt sted at skifte fra A-kasse til kommune. Med Krifas forslag forventes det, at jobcentrene har de nødvendige kompetencer til at møde denne målgruppe og
til at tage sig af de borgere med andre udfordringer end ledighed.
Krifa forslår...
...at A-kassen får ansvaret for den ledige de første 9 måneder
A-kasserne bør have det overordnede ansvar for den ledige de første ni måneder for at forenkle forløbet for den ledige. Det betyder, at det er A-kassen, som holder de tre lovpligtige samtaler, der ligger inden for de første 6 måneders ledighed samt eventuelle frivillige sparringssamtaler. Med den ændring undgår man et parallelt forløb, fordi medlemmet kun skal forholde sig til A-kassen. Samtidig reducerer det udgifterne, da strukturændringen betyder, at medlemmet ikke skal have seks lovpligtige samtaler med jobcenteret inden for de første seks måneder.
I Krifas forslag vil jobcentrene stadig stå for jobformidling og de opgaver, som de allerede har opbygget et godt system til og har gode erfaringer med - men det er primært A-kassen, der kommunikerer med den ledige.
Mere frihed
Krifa tror på, at de jobsøgende gerne vil have et job. Vi ved fra Krifas forskning, at mening er den allervigtigste faktor for arbejdslysten, og de fleste mennesker vil gerne have noget at stå op til, som motiverer dem.
I de fleste tilfælde oplever vi, at de ledige ved, hvad der virker bedst for dem selv, hvis de skal hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Har de brug for at have en sagsbehandler tæt på, eller har de allerede kalenderen fuld af kaffemøder med mulige arbejdsgivere den første uge?
Derfor skal der langt større fokus på coaching, motivation og frihed frem for pisk, kontrol og regler.
Den enkelte sagsbehandler skal have frihed til – i samarbejde med den jobsøgende – at tilrettelægge et forløb, der giver mening, og som passer til den enkeltes situation og muligheder for at komme
hurtigt tilbage i arbejde.
Sådan som reglerne er i dag, gælder de samme regler for alle – rådighedsregler, hyppighed for
samtaler osv.
Krifa mener, at den primære indsats skal rettes mod dem, der har svært ved at komme i arbejde, mens andre skal have langt større frihed til selv at tilrettelægge deres jobsøgningsforløb.
Krifa foreslår...
...at der er to spor i de første seks måneder af ledighedsforløbet
| Et 100 procent digitalt, hvor man er så godt som selvkørende – et andet hvor der er samtaler efter behov samt mere støtte. Den ledige kan selv vælge spor og skal kun i kontakt med sin A-kasse, ikke jobcentret. |
De to spor:
Når et medlem melder sig ledig på Jobnet.dk, skal medlemmet have en fysisk samtale med sin A-kasse. Til den samtale i A-kassen har man en dialog med jobkonsulenten omkring det videre forløb, hvor medlem præsenteres for de to spor og muligheden for at vælge blandt dem ift., hvad der giver mening og værdi i medlemmets jobsøgningssituation.
Spor 1 - En samtale inden for tre ugers ledighed, hvor CV godkendes, og der lægges en plan ift. det fremadrettede forløb. Dernæst tre jobsamtaler (som de hedder fra 2024) inden for ni måneders
ledighed. Derudover de samtaler, som medlem i dialog med jobkonsulenten, vurderer, giver mening og værdi ift. medlemmets vej i job eller uddannelse.
Spor 2 - 100 pct. digitalt: Samtale inden for tre ugers ledighed, hvor CV godkendes, og hvor der lægges en fremadrettet plan – medlem vælger blandt de to spor. Vælges spor 2, så skal medlem
ikke have lovpligtige samtaler med A-kassen før ved eventuel ledighed omkring 6. måneder efter tilmeldingsdatoen, hvor medlem får besked på at booke en samtale med jobkonsulenten i A-kassen
med det formål at følge op på medlems jobsøgning og skifte til Spor 1. Her kommer de lovpligtige samtaler med A-kassen efter behov frem til ni måneders ledighed, hvor medlem har den primære
kontakt med jobcentret.
Vi har lavet en stikprøve blandt ledige medlemmer, og her vil lidt over halvdelen vælge Spor 2, det digitale spor. Det viser, at medlemmerne ikke er ude på at slippe for samtaler, sparring og hjælp, men er i stand til at træffe det valg, som giver bedst mening og værdi i deres unikke situation.
Opkvalificering skal være for alle
Vi står over for et arbejdsmarked, som kalder på nye kompetencer. Og vi ser, at mange ufaglærte A-kassemedlemmer har svært ved at komme i et job med trivsel og arbejdslyst, som de kan holde til fysisk og psykisk.
For nogle medlemmer spænder proceskrav og lovgivning ben for uddannelse og opkvalificering. Der er alt for mange rigide og meningsløse krav, som besværliggør udviklingen af de kompetencer, som arbejdsmarkedet kalder på.
Fx giver det ikke mening, at et medlem, som gerne vil være lastbilchauffør og er sikret et job, skal vente fem uger på at komme i gang med de seks ugers jobrettet uddannelse, han har ret til – kun fordi reglerne siger det. Med ventetid og undervisning kan der pludselig gå flere måneder, inden det kørekort er i hus. Spild af tid og ressourcer.
Derudover mener vi, at der bør være samme adgang til opkvalificeringskurser - uanset uddannelsesniveau. Som ledig akademiker kan man have lige så meget brug for det som ledig faglært.
Krifa foreslår...
...en ret til kurser fra 1. ledighedsdag og igennem hele ledighedsperioden
... at ledige, der er udfordret, fordi de ikke behersker dansk tilstrækkeligt til at søge job, får mulighed for en intensiv sprogskole i 8 uger
Mindre kontrol
Både ledige og sagsbehandlere bruger alt for meget tid på meningsløst arbejde. Jobloggen har udviklet sig til et rent registreringsværktøj, som ikke siger noget om, hvorvidt folk er aktivt jobsøgende. Mange jobsøgende får opfattelsen af, at jobcentrene og A-kassen går mere op i at kunne dokumentere egen indsats end at understøtte en god jobsøgning og dermed hurtigere vej i job. At bevare jobloggen i sin nuværende form passer ind i et verdensbillede, hvor kontrol og mistillid er i centrum.
Krifa foreslår...
...at Jobloggen nedlægges – der nedsættes en arbejdsgruppe for at finde et mere menings- og tillidsfuldt registreringsværktøj
Jobloggen tilhører et forældet menneskesyn. Udgangspunktet skal være tillid og medbestemmelse frem for formynderi og kontrol.
Vi mener at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde på at finde en holdbar løsning. En løsning der understøtter behovet for at kunne måle, og som taler ind i mere frihed fremfor kontrol.
Et mere dynamisk arbejdsliv
Krifa ønsker et beskæftigelsessystem, som tilpasses et mere dynamisk arbejdsliv, hvor alle ikke passer i den samme kasse. F.eks. er det i dag svært at få øje på, hvordan det skal kunne betale sig at være medlem af en A-kasse, hvis man ikke kan arbejde et bestemt timetal, som tilfældigt er bestemt, og det er dybt forældet, at det sikkerhedsnet ikke følger med tiden og rummer de mange forskellige måder at indrette sit arbejdsliv på. Som det ser ud nu, skal man enten kunne arbejde i op til 30 timer på deltid eller op til 37 på fuld tid.
Krifa foreslår...
...at forsikringsgraden udvides, så der er fire medlemskaber: 1) 20 timer 2) 25 timer 3) 30 timer og 4) 37 timer
Vi har i dag to forsikringsgrader. Med flere muligheder for at forsikre sig kan man skrue op og ned for sit arbejdsliv alt efter, hvilken fase man er i. På den måde kan vi måske også påvirke den kedelige
stress-statistik, som især rummer børnefamilierne, der ikke kan få døgnets timer til at gå op med de mange forventninger, de møder.
En anden gruppe, der bør imødekommes mere, er de ledige, som modtager supplerende dagpenge. I dag kan de modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger, og så bliver A-kassen nødt til at bede
dem om at sige deres job op. Samfundet vil altså hellere have dem til at gå hjemme, end at de bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. Det, mener Krifa, er helt sort. Hvis forsikringsgraden udvides, så man fx har fire forsikringsgrader på 20 timer, 25 timer, 30 timer og 37 timer, er man som minimum forsikret til det antal timer.
Vi vil kunne rumme flere i a-kassen – det vil være attraktivt at være medlem, og dermed vil flere forsikre sig. Vi vil kunne rumme flere som fx har begrænsninger enten fysisk eller psykisk (varige begrænsninger) – fx dem, der modtager tabt arbejdsfortjeneste pga. børn, der har brug for ekstra hjælp eller delvist sygemeldte, der arbejder på deltid.
Der er også mange, som drømmer om at blive selvstændig. Det er en god, fleksibel måde at komme i arbejde – evt. supplere det med lønarbejde, så det sammenlagt kan blive et fuldtidsarbejde. Ved at have en forsikringsgrad på 25 timer kan man støtte op om, at man både kan være lønmodtager samtidig med selvstændig erhvervsdrivende.
Det kan generelt give mere lyst til at gå på arbejde – i stedet for at det er en pligt.