Fra traditionel fagforening til moderne arbejdslivsbevægelse
1899
HISTORIEN BEGYNDER
På initiativ af Pastor Adolph Lauritz Hansen bliver Kristeligt Dansk Fællesforbund (KDF), det der i dag hedder Krifa Fagforening, stiftet den 10. marts 1899 i Randers. Han drømmer om et fællesforbund for lønmodtagere og arbejdsgivere, som ikke ønsker at bekæmpe hinanden på arbejdsmarkedet - i en tid, hvor det danske samfund ellers er præget af store arbejderkampe.
Adolph Lauritz Hansen bakkes op af en gruppe på cirka 100 lønmodtagere og arbejdsgivere fra det vestjyske. Med et kristent værdigrundlag tilfælles slutter de op om tanken. Ved et stormøde med 160 deltagere fødes idéen om det fælles forbund.
1916
KRISTELIG A-KASSE BLIVER STIFTET
KDF´s arbejdsløshedskasse oprettes som fælleskasse for alle fag - dog uden statens anerkendelse. Derfor må medlemmerne selv støtte hinanden økonomisk, hvis de bliver ledige. I årene efter følger en lang kamp for at blive en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
1929
KRISTELIG A-KASSE BLIVER STATSANERKENDT
Efter utallige henvendelser til regeringen får Kristelig A-kasse sin statsanerkendelse, der gælder for alle medlemmer. Siden 1923 har statsanerkendelse ellers kun dækket murere, tømrer, snedkere og arbejdsmænd i byggefagene. Ud over medlemsfremgang betyder statsanerkendelsen også, at Kristelig A-kasse får del i statstilskud til udbetaling af dagpenge på lige fod med andre a-kasser.
1931
KRISTELIG FAGFORENING OG KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING STIFTES
Statsanerkendelsen havde den betingelse, at hovedbestyrelsen udelukkende måtte bestå af lønmodtagere. Og da KDF helt fra begyndelsen har bestået af både lønmodtagere og arbejdsgivere, måtte der ske en opdeling.
KDF deles i to selvstændige foreninger med hver deres bestyrelser - Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening i. De beholder samme målsætning i begge foreninger: ’Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd’.
Kristelig Fagforening adskilte sig fra andre fagbevægelser i denne tid ved at være politisk uafhængig og tværfaglig. Alle ikke-funktionærer, uanset fag og uddannelse, kunne være medlem af Kristelig Fagforening.
1937
KRISTELIG A-KASSE FRATAGES STATSANERKENDELSEN
Selv om 40.000 personer fra ind- og udland demonstrerer imod en lovændring, der betyder, at Kristelig A-kasse igen mister statsanerkendelsen, bliver det en realitet. Det resulterer i en kraftig medlemsnedgang. Man beslutter dog at videreføre a-kassen, og det lykkes at udbetale 340.000 kr. i godtgørelse til medlemmer i krigsårene fra 1940-1945.
1946
FØRSTE MEDARBEJDERE BLIVER ANSAT
1950
KRISTELIG A-KASSE BLIVER STATSANERKENDT - IGEN
I forbindelse med et forlig om arbejdsløshedskasser får Kristelig A-kasse sin statsanerkendelse tilbage. Kristelig A-kasses berettigelse som statsanerkendt nævnes direkte i lovteksten. Det varmer efter at have ’stået udenfor i kulden’ i 13 år.
1966
KRISTELIG FAGFORENING VINDER SAG OM EKSKLUSIVAFTALER
Sagen drejede sig om tvungen a-kasse-medlemskab, men det principielle i dommen var, at det offentlige ikke må favorisere bestemte a-kasser eller fagforeninger. Det indebærer, at det offentlige ikke må diskriminere ansøgere ved at gøre en ansættelse betinget af, om man er medlem af en bestemt a-kasse eller fagforening.
1969
KRISTELIG FUNKTIONÆRORGANISATION (KFO) STIFTES
En ny lønmodtagergruppe, funktionærer, vokser frem. Derfor tilpasser KDF sig det nye arbejdsmarked og stifter Kristelig Funktionær-Organisation, så funktionærer også kan være medlem. Det medvirker også til medlemsfremgang i Kristelig A-kasse.
1970
STATSANERKENDELSEN TRUES ENDNU ENGANG
1974
MEDLEM NR. 1.000 – OG STADIG STATSANERKENDT
En nærmest uoverkommelig opgave bliver løst. Det lykkes næsten at fordoble medlemstallet på knap fire år. Medlem nummer 1.000 melder sig ind i januar, og Kristelig A-kasse beholder statsanerkendelsen.
1981
KRISTELIG A-KASSE SIDESTILLES MED ANDRE A-KASSER, OG MEDLEMSTALLET ER I KRAFTIG VÆKST
Blandt andet hjulpet på vej af efterlønsordningen, som blev indført i 1978 og som gav ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet syv år før pensionsalderen, hvis man blandt andet havde været medlem af en statsanerkendt a-kasse i mindst fem år.
1983
NYT HOVEDKONTOR I RANDERS
Hovedkontoret på Engboulevarden i Randers indvies med 20 medarbejdere.
1991
INDVIELSE AF KURSUS- OG KONFERENCECENTRET TRINITY
1997
NAVNET KRIFA PRÆSENTERES FOR FØRSTE GANG
I 1997 ser man for første gang navnet 'Krifa' blive brugt eksternt. Det sker i forbindelse med Krifas medlemsblad, der udgives under navnet Krifa Press. Fremadrettet begynder betegnelsen at blive brugt i flere og flere sammenhænge. Krifa er en forkortelse af Kristelig Fagbevægelse, der er en fælles benævnelse for Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse.
1999
STATUS VED 100-ÅRS JUBILÆET
2003
SALG AF LØNSIKRING
Som den første fagforening i Danmark begynder Krifa at sælge lønsikring til medlemmer i samarbejde med et eksternt forsikringsselskab. Fra 2010 sker dette salg gennem Krifas eget forsikringsselskab - nu også til eksterne samarbejdspartnere.
2006
LOVEN OM EKSKLUSIVAFTALER AFSKAFFES
2006
KRIFA BLIVER MEDLEM AF DANSKE A-KASSERS BESTYRELSE
Efter mange års forarbejde lykkes det Krifas formand Søren Fibiger Olesen at blive valgt ind i bestyrelsen for Danske A-kasser (DAK), og Krifa bliver dermed repræsentant for ’de gule’ fagbevægelser. Det er et stort skridt ind i et fællesskab, som Krifa ellers hidtil har været udelukket fra.
2008
KRIFA NORGE SER DAGENS LYS
2011
MEDLEMSREKORD I KRIFA
Krifa runder 200.000 medlemmer og har dermed det højeste medlemstal siden begyndelsen i 1899.
2012
NYT HOVEDKONTOR I AARHUS
2013
FRA FAGBEVÆGELSE TIL ARBEJDSLIVSBEVÆGELSE
Krifa formulerer missionen om God Arbejdslyst og begynder dermed en transformation fra traditionel a-kasse og fagforening til en moderne arbejdslivsbevægelse med et fornyet fokus på trivsel i det enkelte medlems arbejdsliv.
2014
NYE VÆRDITESER FORMULERES
Med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn, som Krifa har haft helt fra begyndelsen i 1899, formuleres fire nye værditeser. De bliver omdrejningspunkt for det videre arbejde og i udviklingen som arbejdslivsbevægelse.
- unikt med en værdighed, der ikke må krænkes
- til at indgå i relationer og dermed være en del af et fællesskab
- til at engagere sig og tage ansvar
- med et stort potentiale men også begrænset og fejlbarligt.
2015
VIDENCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST ETABLERES
Krifa opretter Videncenter for God Arbejdslyst (VGA), der har til formål at undersøge danskernes arbejdslyst og udbrede viden om det både internt i Krifa og i samfundet.
2016
KRISTELIG FAGFORENING TEGNER OVERENSKOMST MED ITD-ARBEJDSGIVER
Overenskomsten med ITD-Arbejdsgiver (Arbejdsgiverforening indenfor godstransport) er den første overenskomst, som udtrykkeligt bygger på Krifas dialogsyn og en fælles dagsorden om at fremme god arbejdslyst. Den tegnes med den fælles opfattelse, at begge parter er hinandens forudsætninger mere end modsætninger.2017
GAIS BLIVER TIL OG SAMARBEJDE MED KA OPHØRER
Den digitale trivselsmåling GAIS (God Arbejdslyst Indeks Score) ser dagens lys som følge af arbejdet fra Videncenter for God Arbejdslyst. GAIS er en helt ny måde at måle arbejdslyst og trivsel på blandt medarbejdere. Den bygger på de syv faktorer, der har vist sig at have størst betydning for danskernes arbejdslyst.
Samme år ophører samarbejdet mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) på grund af uoverensstemmelser om indholdet i overenskomster.
2019
ARBEJDSLYST ALLIANCEN STIFTES
Krifa tager initiativ til at stifte Arbejdslyst Alliancen, hvor Krifa sammen med en gruppe større virksomheder og organisationer arbejder for at forbedre arbejdslysten i Danmark og sætte det på den politiske dagsorden.2022
DANMARKS BEDSTE
Krifa kåres som Danmarks bedste a-kasse og anden bedste fagforening i en undersøgelse lavet af Loyalty Group. Samme år går Krifa på mediet TikTok, hvor første video får en halv million visninger.
2023
FLERE FLOTTE PRISER OG OPRÅB TIL POLITIKERNE
Krifa vinder prisen som Danmarks bedste a-kasse og tredje bedste fagforening. Tilmed kåres Krifa til at have "Danmarks bedste kundeservice".Samme år udgiver Krifa bogen 'Trivsel - et stærkere Danmark', som et opråb til politikerne om, at alt for mange danske lønmodtagere mistrives på deres arbejde blandt andet på grund af stress.