Kære far: Kæmp dine politiske kampe uden for børnehaven

Af Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa

Mandag morgen landede jeg ved et tilfælde på Informations brevkassesider. Og jeg var chokeret over det, jeg læste. 

For under rubrikken ”Kan jeg lade mit barn passe af en strejkebryder?” spurgte en far to Information-journalister til råds om, hvorvidt han kunne lade sit barns yndlingspædagog være i nærheden af barnet, når hun nu var medlem af en gul fagforening. 

Og så er det, jeg spørger: Siden hvornår er medlemmer af gule fagforeninger blevet til forbrydere, man ikke vil lade passe sit barn?

Usaglige påstande og grimme tillægsord
Desværre fyger lignende usaglige påstande og grimme tillægsord ofte rundt, så snart det kommer til fagforeningsdebatten. 

Det er skræmmende, at det på den måde er blevet okay at udskamme dem, der mener noget andet end en selv. Og at vi åbenbart er nået dertil, hvor det er en pædagogs medlemskab af en bestemt fagforening, der afgør, hvorvidt vedkommende må passe et barn. 

Tænk, hvis det samme gjaldt tilhørsforhold til politiske partier? Eller medlemskab af bestemt sportsklub?

”Jeg vil kun have mit barn passet af en, der stemmer Radikale Venstre”. Eller ”Mit barn må ikke have en yndlingspædagog, der dyrker crossfit”

Hvor blev rummeligheden af?
Jeg blev desværre ikke venligere stemt, da jeg læste Information-journalist Anita Brask Rasmussens svar i brevkassen. 

Hun mener nemlig, at faren bør lære sin søn, at ”… solidaritet og principfasthed også er værdier, der er relevante, når man vælger sine yndlingspersoner”. 

Her vil jeg lige minde om, at det er et børnehavebarn, vi taler om. Skal vi virkelig lade vores små børn opleve, at det er okay at udelukke personer, fordi de mener noget andet end en selv? Hvor blev mangfoldigheden og rummeligheden lige af? 

Nyt svar
Jeg vil derfor bringe mit svar til ”Far, København”, der stiller spørgsmålet, om han skal lade sit barn passe af sin yndlingspædagog, når hun nu er med i en gul fagforening: 

”Kære Far, København. Hvor er det skønt, at din søn har en pædagog i børnehaven, som han er glad for. Hvor er det dejligt, at han oplever glæden ved gode relationer, og hvor stor en betydning de kan have for trivslen. 

Det må du ikke tage fra ham. 

Lad ham beholde glæden ved den gode pædagog. Og kæmp dine politiske kampe andre steder end på Sommerfugle-stuen i børnehaven.”