Din døgnrytme påvirker din jobpræstation

Er du typen, der vågner frisk og veludhvilet, før vækkeuret ringer? Eller er du i stedet den, der er nødt til at udsætte vækkeuret flere gange, før du kan vågne rigtigt? Ifølge undersøgelser har det stor betydning for dit arbejdsliv.

Undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser nemlig, at A-mennesker generelt klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. De bliver oftere forfremmet og tjener gennemsnitligt syv procent mere end B-mennesker. Men hvorfor det? Mikael Rasmussen, der er søvnekspert hos Center for Stress og Trivsel, mener, at det skyldes arbejdsmarkedets indretning. 

- Vores arbejdsmarked passer bedre til A-menneskernes døgnrytme. I mange jobs starter arbejdsdagen tidligt om morgen og slutter om eftermiddagen, hvilket passer med de tidspunkter, hvor A-mennesker er mest produktive. B-menneskers effektivitet topper ofte først sidst på eftermiddagen, hvor de flestes arbejdsdag slutter. Dermed bliver A-mennesker ofte opfattet som mere produktive udelukkende på grund af deres døgnrytme, forklarer han.

Det indre ur tikker

Det er hjernen, der styrer vores døgnrytme. Dybt inde sidder nemlig en lille kerne, som indeholder celler, der kaldes clock genes. Det er de celler, der styrer vores indre, biologiske ur, og selvom vi ikke kan høre det tikke, har det stor betydning for vores hverdag. Det er nemlig det, der afgør, om vi er A- eller B-mennesker.

Overlæge hos Dansk Center for Søvnmedicin Poul Jennum arbejder med søvnens betydning for mennesket. Han forsker til dagligt i søvnsygdomme og ved derfor, hvor dybt forankret vores døgnrytme ligger i os.

- Det biologiske ur er genetisk bestemt og er derfor svært at ændre, specielt for de rene A- og B-mennesker. Man anslår, at 10-15 procent af befolkningen er rene A-mennesker, mens 15-25 procent er rene B-mennesker. Resten er enten let A eller let B, og er derfor en mere fleksible, fortæller han.

Fordi døgnrytmen ligger så dybt i generne, er det svært at tilpasse den til jobbet. Ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen er det specielt svært for rene A- og B-mennesker. For eksempel er det næsten umuligt for rene A-mennesker at have skiftende arbejdstider. 

- Rene A-mennesker kan selvfølgelig godt have skifteholdsjob, men de vil ikke trives i med det i længden. Det stikker helt imod deres trang til fast døgnrytme og vil derfor på længere sigt gå ud over deres livsglæde. B-mennesker har nemmere ved at omstille sig til skift i arbejdstider, fordi deres døgnrytme er mere fleksibel.

Gå fra B til A

Mikael Rasmussen understreger, at selvom man er glad for at gå sent i seng og sove længe, betyder det ikke, at man ikke kan klare sig godt i et 8-16 job. Men det kræver træning. 

- Netop fordi de fleste af os ikke er rene A-eller B-mennesker, kan vi godt trives i et job, der ikke er indrettet efter vores døgnrytme. Man kan vænne sin krop til at skulle tidligt op, for eksempel ved at stille sit vækkeur til samme tidspunkt i både hverdage og weekender. Men er man rent B-menneske, vil det blive en meget hård kamp, mener han.

Overlæge Poul Jennum er enig i, at det er en udfordring for det rene B-menneske at tilpasse sig A-menneskets døgnrytme og omvendt. Alligevel mener han, at det oftest giver sig selv.

- Rene A- eller B-mennesker går ofte ubevidst efter de jobs, som passer til deres døgnrytme. De får nemlig svært ved at trives i jobs, der er helt modsat, og derfor er de ikke så interesseret i den type jobs. Heldigvis bliver der jo også flere og flere jobs, hvor mødetiderne er fleksible, så man kan tilpasse dem til sit eget behov. Det er en stor fordel for både A- og B-mennesker.