Forside/ FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus
Forside/ FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus

FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus

Denne side er opdateret den 27. marts 2020 kl. 15.45


Hvis du er offentligt ansat

Hvis du er blevet opsagt

Hvis du er blevet sendt hjem uden arbejde, nedsat i tid eller annullering af arbejde

Hvis du er smittet af Coronavirus, har mistanke om det eller er i karantæne

Hvad sker der med din løn

Hvis din arbejdsgiver beder dig arbejde hjemme og/eller ændrer dine arbejdsopgaver

Hvis du er forhindret i at arbejde fx pga. pasning af børn eller transportproblemer

Hvordan er det med ferie og hvad, hvis du er strandet i udlandet

Hvis du er dagplejer eller har en privat pasningsordning

Hvis du er vikar


Hvad sker der med min ferie, når jeg ikke kan nå at holde den?

Regeringen har den 27. marts 2020 lavet en aftale om ferie for offentligt ansatte.  

Aftalen betyder blandt andet, at du nu får mulighed for at overføre ferie, som du ikke kan nå at holde inden ferieårets afslutning den 30. april 2020, fordi du på nuværende tidspunkt arbejder, og forventer at skulle arbejde igennem coronakrisen.

Du skal være opmærksom på, at hvis du er hjemsendt og ikke enten arbejder hjemmefra eller på en af de offentlige arbejdspladser, så skal du nu afvikle 5 feriedage eller anden frihed i perioden den 28. marts til den 13. april 2020.  

Anden frihed betyder, at du - udover feriedage - kan bruge dage fra den 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes, hvis du ønsker, men det skal aftales med din arbejdsgiver.

Hvordan er jeg stillet, når jeg er sendt hjem?

Regeringen har i dag lavet en aftale om ferie for offentligt ansatte, der siden den 13. marts 2020 har været sendt hjem med løn og derfor ikke har udført arbejde – hverken hjemmefra eller på arbejdspladsen.

Aftalen betyder, at:

  • hvis du ikke enten arbejder hjemmefra eller på en af de offentlige arbejdspladser, skal du afvikle 5 dages ferie eller anden frihed i perioden den 28. marts til den 13. april 2020.  
  • ferien kan pålægges med dagsvarsel.

Anden frihed betyder, at du – udover feriedagpenge - kan bruge dage fra den 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Omsorgsdage og seniordage kan også anvendes, hvis du ønsker, men det skal aftales med din arbejdsgiver.

Jeg er blevet fyret på grund af Corona-krisen – hvad skal jeg gøre?

Begynd med at tjekke dit opsigelsesvarsel. Det skal arbejdsgiver nemlig i udgangspunktet overholde, også selv om der er Corona-krise i Danmark.

Hvis du er timelønnet
Du kan finde dit opsigelsesvarsel i din kontrakt eller i den overenskomst, der gælder på området. 
Hvis du er funktionær Som funktionær afhænger dit opsigelsesvarsel af, hvor længe du har været ansat.  

Se Funktionærlovens opsigelsesvarsel her.

Og nej, din arbejdsgiver kan ikke give dig et kortere opsigelsesvarsel på grund af Corona-krisen. Du kan nemlig aldrig i udgangspunktet stilles dårligere end Funktionærlovens bestemmelser, medmindre du selv vælger at lave en aftale med din arbejdsgiver. 

Hvis dit opsigelsesvarsel er for kort eller du ikke er enig med arbejdsgivers begrundelse for opsigelse, så husk, at du altid er velkommen til at kontakte os.  

Når du når til din første dag som ledig, skal du melde dig ledig hos jobcentret og a-kassen.

Se hvordan du gør her.

Hvordan er jeg stillet som fleksjobber, hvis jeg bliver opsagt?

Skulle du som fleksjobber blive opsagt som følge af corona-krisen, kan du få ledighedsydelse fra kommunen. Du kan derimod ikke modtage dagpenge fra a-kassen, hvis du bliver ledig, ligesom du ikke kan gå på efterløn. Det giver derfor ikke mening at være medlem af en a-kasse. Men det er vigtigt, at du først melder dig ud af a-kassen, når du har fået en skriftlig bevilling af fleksjob, og er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen, eller har taget stilling til den. Læs mere her.

Min arbejdsgiver er gået konkurs, og Krifa hjælper mig i øjeblikket med at få dækket min løn fra Lønmodtagernes Garantifond. Skal jeg fortsætte med at søge job?

Lønmodtagernes Garantifond har meddelt, at de pga. Corona-virussen fra den 16. marts 2020 og to uger frem suspenderer den normale pligt for lønmodtagere til at tabsbegrænse sig ved at søge nyt job. Det betyder, at du i denne periode ikke vil blive afkrævet, at du har søgt nye job i din opsigelsesperiode.

Har min arbejdsplads lov til at sætte mig ned i tid eller sende mig hjem i en periode på grund af Corona-virussen?

Det kan din arbejdsgiver godt have, men det afhænger af, hvor du arbejder - om der er overenskomst eller ej. Du skal kigge efter, hvad der står om arbejdsmangel. I mange overenskomster er der ret til, at man hjemsender ved arbejdsmangel. Arbejdsgiver er i den situation ikke forpligtet til at give dig løn, men du kan få dagpenge.

Hvis du bliver sat ned i tid på grund af Corona, kan du søge dagpenge som normalt.

Kan min arbejdsgiver sætte mig ned i tid uden varsel, og kan jeg i så fald få supplerende dagpenge?

Det kommer an på, om du har et opsigelsesvarsel. Hvis du har et opsigelsesvarsel, skal du nemlig varsles af din arbejdsgiver, før du kan sættes ned i tid.

Find fx din ansættelseskontrakt frem. Her kan det stå, hvis du har et opsigelsesvarsel eller er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvor det indgår.

I nogle tilfælde kan du få supplerende dagpenge, hvis du bliver sat ned i tid. Det kræver selvfølgelig, at du er dagpengeberettiget og har ret til supplerende dagpenge. Læs mere her om supplerende dagpenge.

Hvis du er i tvivl, om du har et opsigelsesvarsel, kan du tilmelde dig jobcenteret og sende en ansøgning om dagpenge. Så finder Krifa ud af det sammen med dig.

Kan jeg komme på arbejdsfordeling?

Folketinget vedtog fredag den 13/3 en lovgivning, hvor medarbejdere kan komme på arbejdsfordeling med det samme. Arbejdsfordeling er en aftale mellem en arbejdsgiver og jobcenteret, hvor medarbejderne kommer på dagpenge i de perioder, hvor de går hjemme, fordi der fx ikke er arbejde til dem.

Det er en ordning, hvor arbejdsgiver fordeler arbejdsopgaverne mellem færre medarbejdere.

Arbejdsfordeling skal laves i overensstemmelse med en kollektiv overenskomst eller kollektiv aftale på arbejdspladsen. Hvis du er i tvivl, om du kan komme på arbejdsfordeling, så kontakt din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal derefter kontakte jobcenteret. 

Hvis du skal på arbejdsfordeling, vil vi få en besked fra jobcenteret. Du skal selv søge om dagpenge og sikre dig, at du er tilmeldt jobcenteret.

Du skal være dagpengeberettiget i hele perioden, hvor du er på arbejdsfordeling.

Hvordan er jeg stillet, hvis min nye arbejdsgiver udskyder eller vil annullere begyndelsestidspunkt for mit nye job?

Hvis der allerede er indgået/underskrevet en ansættelseskontrakt med en fastsat startdato, kan arbejdsgiver ikke lovligt bare udskyde denne dato. Så har den ansatte krav på at starte i ansættelsen – og i hvert fald få løn fra den pågældende dato. Hvis der gælder en overenskomst for ansættelsen, og denne rummer mulighed for arbejdsgiver til at kunne hjemsende uden løn, har arbejdsgiver dog ret til dette.

Hvis arbejdsgiver ikke vil betale løn fra den oprindelige, planlagte startdato, er det i princippet fordringshavermora, som lønmodtager kan tilegne sig som en væsentlig misligholdelse og hæve ansættelsesforholdet. Alle lønmodtagere skal dog i den nuværende situation grundigt overveje, om man skal ”stå på sin ret” rent juridisk med de konsekvenser, det så får, eller alternativt vælge at være fleksibel i forhold til de løsninger, som arbejdsgiver ønsker iværksat.

Hvad er lønkompensation, og er jeg omfattet?

Regeringen har lavet en trepartsaftale om lønkompensation for perioden den 9. marts til og med den 9. juni 2020. Formålet med aftalen er at give arbejdsgiver et alternativ til at fyre sine medarbejdere.

Aftalen betyder, at virksomheder, der står over for at skulle fyre minimum 30 procent af medarbejderne eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation.

Lønkompensationen udgør maks. 75 procent af de omfattede medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. fuldtidsansat pr. måned. For timelønnede udgør lønkompensationen 90 procent, dog maksimalt 26.000 kr. pr. fuldtidsansat pr. måned.

Som en del af den politiske aftale om lønkompensation, skal lønmodtageren, som virksomheden søger om lønkompensation til, bruge ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i perioden.  

Hvis lønmodtageren ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal han eller hun i stedet holde fri uden løn eller bruge dage fra det nye ferieår.

Og hvad betyder alt det så for dig? 

Hvis din arbejdsgiver opfylder betingelserne for at søge om lønkompensation, vil du:

  • være sikret din løn i perioden 9. marts til og med 9. juni 2020.  
  • skulle holde fri i fem dage for egen regning fx ferie, feriefridage eller afspadsering. Lav gerne en skriftlig aftale med din arbejdsgiver – bare for god ordens skyld.  

Vi anbefaler, at du holder kontakten med din arbejdsgiver, mens du er sendt hjem. Det er nemlig i sidste ende din arbejdsgiver, der skal fortælle dig, om du skal have løn eller om du skal søge om dagpenge.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal i karantæne eller bliver smittet?

Du skal give din arbejdsplads besked på telefon eller mail med det samme. På grund af smittefare skal du ikke møde op. Arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring eller dokumentation for, at du skal i karantæne, og den vil du kunne få via din læge.
Normalt har din arbejdsplads ikke ret til at vide, hvorfor du er syg – men det er anderledes med Corona-virus, fordi den nemt smitter - og derfor har betydning for arbejdsgivers ansvar og forpligtelser overfor de øvrige medarbejdere.

Hvis du er i karantæne – men ikke syg - er det ok, at din arbejdsgiver giver dig arbejdsopgaver, som du skal løse hjemmefra. Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsgiver skal stille de fornødne arbejdsredskaber til rådighed. I den nuværende situation kan du dog være nødt til ar acceptere, at ikke alle redskaber er til rådighed. Derfor skal arbejdsgiver også acceptere, at du måske ikke kan arbejde 100 procent som sædvanligt.

Kan min chef sende mig hjem, fordi han er bange for, at jeg smitter?

Ja, det kan din chef godt. Det er en del af ledelsesretten. Hvis det sker, er din arbejdsgiver dog forpligtet til at give dig din normale løn eller evt. sygedagpenge de første 30 dage, du ikke er på arbejde – med mindre du har besøgt et af de steder, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til.

Hvad sker der, hvis en kollega er smittet?

Hvis en kollega er smittet, bør arbejdsgiveren sikre, at de andre ansatte ikke udsættes for smittefare. Det er fx i orden, at arbejdspladsen ændrer de fysiske rammer. Her skal du også udvise fleksibilitet og skal som udgangspunkt kunne acceptere mere end normalt i den specielle situation.  

Hvad betyder de nye regler om refusion af sygedagpenge fra 1. dag?

Folketinget forventes fredag den 13/3 at vedtage ny lovgivning, hvorefter arbejdsgivere får ret til refusion af sygedagpenge fra en medarbejders første sygefraværsdag,  hvis sygemeldingen sker som følge fa Coronavirus udbruddet. Efter de sædvanlige regler kunne arbejdsgiver først få kommunal refusion af sygedagpenge efter 30 dage af en medarbejders sygefravær (arbejdsgiverperioden), men nu er det altså fra dag 1. Hvis sygefraværet ikke skyldes Coronavirus, gælder de normale regler, dvs. at arbejdsgiver ikke kan få refusion af sygedagpenge før efter 30 dage.

Retten til refusion fra dag 1 gælder både for de arbejdsgivere, som betaler sædvanlig løn under sygdom, og de arbejdsgiver, som kun betaler sygedagpenge.

Ordningen forventes at gælde for sygefravær fra fredag den 27. februar 2020 og frem til foreløbig 1. januar 2021.

Kan jeg blive hjemme, fordi jeg er bange for at blive smittet?

Som udgangspunkt nej, men tal med din chef i denne specielle situation. Juridisk set har du ikke lov til at blive væk fra arbejde, fordi du er bekymret for, om du bliver smittet.

Er du bange for at blive smittet, og har du et særligt sårbart helbred, så tal med din chef, om der er mulighed for, at du arbejder hjemmefra eller løser andre opgaver den næste tid.

Får jeg min normale løn, hvis jeg skal i karantæne eller bliver smittet?

Ja, det vil du som udgangspunkt få. Har du besøgt nogle af de områder, Udenrigsministeriet fraråder rejser til, står du dog i en anden situation.

Det afgørende for lønspørgsmålet under karantæne er, hvem der har sat dig i karantæne. Hvis det er myndighederne eller en læge, vil det være en sygdomslignende situation, hvor arbejdsgiver skal betale dig sædvanlig løn under fraværet. Dette gælder muligvis også karantæneophold i udlandet.
Hvis du vælger at rejse til områder, som Udenrigsministeriet i deres rejsevejledninger fraråder at rejse til, kan du dog risikere at stå i en situation, hvor sygdom eller karantæne kan betragtes som selvforskyldt - og så har du ikke ret til løn under fravær, som er opstået som følge af rejsen. Det gælder for rejser efter uge 10. Har du været på ferie før uge 10, 2020, vil du skulle have løn.
Du kan følge Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anbefalinger her.

Jeg er hjemsendt uden løn og er ikke medlem af en a-kasse. Hvad gør jeg?

Du bør altid undersøge, om arbejdsgiver overhovedet har ret til at sende dig hjem uden løn. Hvis du fx er funktionær, kan en arbejdsgiver ikke blot sende dig hjem uden løn. Selv hvis det er en ”frivillig” aftale, som arbejdsgiver ønsker at indgå med dig, skal du som minimum spørges og bekræfte aftalen – arbejdsgiver kan ikke blot melde det ud. Hvis ansættelsesforholdet er undergivet en overenskomst, kan der godt i overenskomsten være ret for arbejdsgiver til at hjemsende uden løn, og så skal arbejdsgiver ikke spørge først.

Muligheden for at opnå dagpenge fra a-kassen i en sådan situation kræver naturligvis, at du er medlem af en a-kasse.

Det kan også være, at din arbejdsgiver kan gøre brug af den nye hjælpepakke med lønkompensation på op til 75 eller 90 procent af lønnen som alternativ til afskedigelser/hjemsendelser uden løn.

Kan din arbejdsgiver forlange, at du arbejder hjemmefra, hvis vedkommende ikke stiller udstyr til rådighed?

Arbejdsmiljøloven siger, at din arbejdsgiver skal stille de fornødne arbejdsredskaber til rådighed. I den nuværende situation kan du dog være nødt til at acceptere, at ikke alle redskaber er til rådighed.

Derfor skal arbejdsgiver også acceptere, at du måske ikke kan arbejde 100 procent som sædvanligt.

Lav en aftale med din chef, om hvad der er muligt, og udvis fleksibilitet.

Hvor meget må min arbejdsgiver ændre i mine nuværende arbejdsopgaver?

Under normale forhold er det begrænset, hvor meget din arbejdsgiver må ændre i dine arbejdsopgaver og ansvarsområder uden at undersøge funktionærlov, overenskomst eller ansættelseskontraktens opsigelsesvarsel.
Hvis ændringerne er for omfattende, betragtes de normalt som en væsentlig stillingsændring, som vil skulle varsles med opsigelsesvarslets længde.

Men i den nuværende situation, hvor corona-udbruddet har medført store omvæltninger for de fleste virksomheder, må du som lønmodtager acceptere mere end sædvanligt, når det kommer til midlertidige ændringer af arbejdsopgaver.

Under force majeure-tilstande vil der være en berettiget forventning fra arbejdsgiver om, at ansatte i højere grad end under normale omstændigheder påtager sig arbejdsopgaver, der ligger uden for deres stillingsbeskrivelse.

Hvis du arbejder inden for det, man lige nu betegner som ”samfundsvitale arbejdspladser” og sundhedssektoren, skal du være klar til at acceptere nødvendige og saglige ændringer af arbejdsopgaver i et stort omfang.

Som udgangspunkt videreføres din sædvanlige løn, tillæg m.v. Kun hvis stillingen overordnet set ændres så meget, at det må betragtes som en ny stilling, kan der være ret til at ændre i lønforholdene. Hvis der er genetillæg eller lignende, som ikke længere har relevans, fordi de opgaver forsvinder, kan sådanne gene- og smudstillæg dog godt bortfalde i en periode.

Må jeg blive hjemme, hvis jeg ikke kan få passet mine børn på grund af Corona-virus?

Som situationen er nu, er der delvis mulighed for nødpasning nogle steder. Hvis arbejdsgiver kræver, at du møder op på arbejde, skal du benytte dig af nødpasningen, så længe det er muligt.

Du har ikke krav på arbejde hjemme. Tal med din chef - måske kan I aftale, at du kan afspadsere eller holde ferie, hvis hjemmearbejde ikke er muligt.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du holder ferie, fri eller afspadserer. Også selvom det fx går ud over din sommerferie.

Jeg skal arbejde hjemme, men kan ikke få mit barn passet. Hvad gør jeg?

Hvis du er nødt til at arbejde hjemme og ikke har andre pasningsmuligheder, bør din arbejdsgiver acceptere, at du ikke nødvendigvis kan arbejde på fuld tid - fx hvis du har små børn, der kræver opmærksomhed og forstyrrer. Ligesom du bør udvise fleksibilitet i det hele taget – fx i forhold til dine fysiske arbejdsrammer i den specielle situation.

Må jeg blive hjemme eller komme for sent, hvis jeg ikke kan komme på arbejde, fordi den offentlige transport ikke kører som sædvanligt?

Som det ser ud lige nu, er mulighederne for offentlig transport begrænsede. Så tal evt. med din chef, om det er muligt at arbejde på skæve tidspunkter eller finde andre fleksible løsninger.

Som udgangspunkt er det dit ansvar at møde på arbejde til aftalt tid, men den specielle situation kræver fleksibilitet fra både dig og din arbejdsgiver.

Hvad gør jeg som lønmodtager, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, hvis jeg ikke kan komme på arbejde?

Udgangspunktet er, at du som lønmodtager selv er ansvarlig på at kunne møde på arbejde rettidigt. Det forhold, at du har valgt at bo i et andet land, end der hvor din arbejdsplads ligger, ændrer ikke ved dette forhold.
Du har derfor ikke ret til blive hjemme eller ændre i dine eksisterende arbejdstider.
Omvendt har arbejdsgiver i den nuværende situation dog også en pligt til at udvise ekstraordinær fleksibilitet og imødekommenhed, hvis dit manglende fremmøde på arbejde skyldes umulighed – at du ikke kan krydse Øresund. Der er ikke pligt til at gøre det umulige.

Derfor er det bedste råd, at du sørger for en aftale med din arbejdsgiver om evt. hjemmearbejde, afvikling af ferie, afspadsering eller evt. ændrede mødetidspunkter, som kan gøre det muligt for dig at arbejde.

Må min arbejdsgiver kræve mig på ferie med øjeblikkelig virkning?

Som situationen er i samfundet lige nu, er det Krifas vurdering, at ferielovens § 15 stk. 2 giver ret til, at arbejdsgiver kan fravige ferielovens sædvanlige varslingsregler og forlange, at du afholder ferie med en dags varsel. Dette kræver ”særlige omstændigheder”, og det vurderer vi, er til stede nu.

Det betyder, at arbejdsgiver kan kræve, at du går hjem på ferie med øjeblikkelig virkning. Det er dog kun den ferie, du har tilbage af det her ferieår, som du kan blive bedt om at holde. Den ferie, som kan afholdes fra det nye ferieår fra 1. maj 2020 og frem, kan arbejdsgiver ikke råde over på nuværende tidspunkt. Det er alene det, som er til rest i det nuværende ferieår, som slutter 30/4 2020, som kan kræves afholdt nu.

Søger din arbejdsgiver lønkompensation fra staten i forbindelse med den nye hjælpepakke, kan det dog blive aktuelt, at du skal bruge ferie fra det nye ferieår, som du endnu ikke har optjent. Se mere under afsnittet ”Kan corona-krisen koste mig jobbet?"

Kan min arbejdsplads nægte mig at tage på ferie til et bestemt område?

Lige nu fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser og beder samtidig alle rejsende danskere, der befinder sig i udlandet, om at komme hjem til Danmark.
Selv om der ikke er direkte forbud, er det lige nu forbundet med en risiko at rejse ud, og derfor kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold i form af fx ret til løn.

Din arbejdsgiver bestemmer ikke over din fritid. Dog kan din arbejdsgiver kræve at få at vide, hvor du har været.  
Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at gå imod Udenrigsministeriets vejledninger, kan fravær og sygdom, som måtte blive en følge af rejsen, blive betragtet som selvforskyldt - og så har du ikke krav på løn. I den situation kan du forsøge at aftale med din arbejdsgiver, at ferien forlænges med feriepenge, afspadsering eller feriefridage, for at du ikke skal trækkes i løn.

Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer hjem fra ferie?

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din arbejdsgiver og oplyser om, hvor du er kommet hjem fra. Hvis du er rejst ud inden midten af uge 10, bør du stadig have ret til løn under sygdom og karantæne.

Du har pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvis du har besøgt lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til.

Det er herefter op til din arbejdsgiver at beslutte, hvad der skal ske – om du skal i karantæne eller arbejde hjemmefra.

Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende deres anbefalinger, men er du siden uge 10, 2020 kommet hjem fra et af de steder, som Udenrigsministeriet har kategoriseret som rød, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du holder dig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser og beder samtidig alle rejsende danskere i udlandet om at komme hjem til Danmark.

Du kan se status her.

Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet smittet med Corona-virus på min ferie?

Det er de almindelige regler for sygdom under ferie, som gælder.
Du har ret til at afbryde din ferie og overgå til løn under sygdom, hvis du har fem dage tilbage af ferien. Det er vigtigt, at du giver din arbejdsgiver besked med det samme, du bliver syg på ferien.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i udlandet – og de lokale myndigheder forhindrer mig i at komme hjem på grund af Corona?

Igen er det afgørende, om du er taget afsted før eller efter starten af uge 10, 2020. Hvis din rejse til udlandet er i privat regi, er det som udgangspunkt dit eget ansvar at komme hjem, så du kan møde på arbejde til den aftalte tid. Kan du ikke det, skal du hurtigst muligt kontakte din arbejdsgiver og forsøge at lave en aftale om, at du kan holde ekstra ferie, afspadsere eller bruge feriefridage. I sådan en situation vil din arbejdsgiver ikke kunne fyre eller bortvise dig.

Er du afsted på rejse med dit arbejde, er det din arbejdsgiver, der bærer risikoen – og derfor vil du have ret til din almindelige løn. Lige nu er der ikke nogen steder, din arbejdsgiver kan pålægge dig at rejse til.

Jeg er kommunalt ansat dagplejer – er min indtægt sikret, hvis jeg kommer i karantæne eller bliver syg?

Ja, som kommunalt ansat dagplejer, hvor myndighederne har varslet lukning af pasningsordningen, fortsætter du med at få løn på sædvanlig vis, idet lukningen/karantænen sker efter arbejdsgivers ønske og påbud. Hvis du bliver syg, gælder de helt almindelige regler for løn under sygdom i henhold til overenskomsten.

Jeg har en privat pasningsordning – er min indtægt sikret, hvis jeg kommer i karantæne eller bliver syg?

Som privat børnepasser i medfør af dagtilbudslovens § 78 er du som udgangspunkt hverken lønmodtager eller kommunalt ansat. Dine rettigheder og forpligtelser i forhold til pasningsordningen følger af den kontrakt, som du har indgået med de respektive forældrepar. Hvis der i denne kontrakt er aftalt, at du har ret til betaling under sygdom, vil dette også gælde for sygefravær grundet Corona-virus. Hvis du af kommunen, læge eller anden myndighed bliver pålagt at lukke ned eller gå i karantæne, vil situationen formentlig være at sammenligne med en ”sygdomslignende situation” , hvorfor du vil kunne kræve fortsat betaling fra forældrene, selvom pasningen af børnene ophører midlertidigt.

Ifølge udmeldinger fra nogle kommuner tilbydes forældre i sådanne situationer ret til at få passet deres børn i de kommunale institutioner efter de meddelte regler om nødpasning.

Hvordan er jeg stillet som vikar?

Er du direkte ansat på vikarkontrakt, må arbejdsgiver godt stoppe med at give dig vagter, og så skal du melde dig ledig for at opnå dagpenge.

Er du tilknyttet et vikarbureau, og virksomheden du er vikar ved, sender sine egne ansatte hjem, bør vikarbureauet betale dig den løn, du skulle have haft i virksomheden.
 
Hvis du bliver smittet, er du syg – så har du ret til sygedagpenge eller løn. Det afhænger af, hvor du er vikar – om der er overenskomst eller anden aftale om løn under sygdom.