Forside/ FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus
Forside/ FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus

FAQ: Få svar på dine spørgsmål om Corona-virus

Denne side er opdateret den 1. juli 2020 kl. 14.00



Genåbning af Danmark

Må jeg nægte at tage på arbejde?

Du har - ifølge Arbejdsmiljøloven - i helt særlige tilfælde mulighed for at nægte at udføre dit arbejde, hvis det ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men du skal vide, at det er dig alene, der skal kunne bevise det og at du, hvis du nægter at udføre arbejde, risikere at blive bortvist.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du – hvis din arbejdsgiver ellers følger Sundhedsstyrelsens vejledning – vender tilbage til din arbejdsplads.

Hvis du eller den nærmeste familie tilhører en af risikogrupperne, har du dog eventuelt mulighed for at udsætte din arbejdsstart i dialog med din arbejdsgiver.

Må jeg holde mit barn hjemme af frygt for Corona?

Hvis du vælger ikke at sende dit barn i skole eller i dagtilbud, har du ikke ret til fravær fra dit arbejde. Hvis du alligevel ønsker at blive hjemme, skal du i udgangspunktet aftale det med din arbejdsgiver og så bruge ferie, afspadsering eller lignede.

Vælger du at holde dit barn hjemme og du dermed ikke kan passe dit arbejde, risikerer du, at din arbejdsgiver bortviser dig for ulovlig udeblivende.

Jeg er offentligt ansat - hvad betyder den delvise genåbning for mig?

Regeringen er i gang med at genåbne det danske samfund.

Hvis du er offentligt ansat betyder det, at din arbejdsgiver nu har ret til at bede dig vende tilbage til dit arbejde i det omfang, arbejdsgiver finder det nødvendigt og proportionalt.  

Men tilsvarende skal din arbejdsgiver så vidt muligt følge Sundhedsstyrelsens vejledning i forbindelse med genåbningen.

Jeg er privat ansat – hvad betyder den delvise genåbning for mig?

Alle private arbejdsgivere blev den 13. marts 2020 opfordret til blandt andet at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, og at der alene afholdes fysiske møder, hvis det er absolut nødvendigt, ligesom der bør tages øvrige relevante tiltag for at sikre hensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen.

Regeringen er nu i gang med at genåbne samfundets funktioner og institutioner i faser:

  • Den 15. april genåbnede dagtilbud og skoler til og med 5. klasse.
  • Den 20. april blev det muligt for de liberale serviceerhverv (fx frisører, tatovører og massører) at genåbne. Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, om en genåbning er forsvarlig og hensigtsmæssig. Hvis virksomheden vurderer, at en genåbning ikke er hensigtsmæssig, kan virksomheden fortsat modtage kompensation for op til 80 % af de faste udgifter.
  • Den 11. maj blev det igen muligt for storcentre at slå dørene op.
  • Den 18. maj kan 6. – 10. klasses eleverne vende tilbage i skole. Samtidig kan restauranter, cafeer og lignede igen serverer, hvis de overholder en række retningslinjer om bl.a. åbningstid og fysisk afstand.

Den delvise genåbning skal kunne foregå fuldt forsvarligt ved at følge de generelle retningslinjer for hensigtsmæssig adfærd, sikring af afstand med videre. Arbejdspladserne bør i den forbindelse fortsat have fokus på fleksibilitet i forhold til f.eks. hjemmearbejde, brug af digitale mødeløsninger, forskudte arbejds- og mødetider med videre.
 
For dig betyder det, at hvis din arbejdsgiver beder dig komme på arbejde igen, så skal du gøre det.
 
Hvis du har helbredsmæssige udfordringer, så du ikke kan passe dit arbejde fx hvis du eller i din nærmeste familie tilhører en af risikogrupperne, skal du – som normalt – få en lægeerklæring og aftale nærmere med din arbejdsgiver.

Det midlertidige forbud, regeringen indførte den 18. marts 2020 mod:natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecafeer med mere, fastholdes til tidligst begyndelsen af august.

Hvad gælder for mig, hvis jeg som ansat er særlig sundhedsmæssigt udfordret, fx pga. handicap?

Arbejdsgivere – private og offentlige – har en forpligtelse til at tilpasse handicappede medarbejderes arbejdsopgaver efter forholdene. Det siger Forskelsbehandlingsloven nemlig. Det gælder også under en delvis genoptagelse af arbejdsfunktioner under Corona virusudbruddet. 

Det kan fx være hensigtsmæssigt for medarbejdere med respiratoriske vanskeligheder at arbejde hjemmefra som en sikkerhedsforanstaltning.

Om dit handikap betyder, at du bør arbejde hjemme fra i denne tid, bør du tale med din læge og arbejdsgiver om.

Jeg tilhører en af risikogrupperne og min læge anbefaler mig at blive hjemme fra arbejde – hvordan er jeg stillet?

Hvis din læge eller anden sundhedsmyndighed vurderer, at en tilbagevenden til din fysiske arbejdsplads vil medføre for stor en fare for dit helbred, fx hvis du ny opereret eller har alvorlige kroniske lidelser, skal din arbejdsgiver sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig ramme for udførelse af arbejdet. Det siger Arbejdsmiljøloven.

Det kan fx være, at du kun skal arbejde hjemmefra, så du dermed undgå smittefare på arbejdspladsen.  

Hvis arbejdet ikke kan udføres hjemmefra, så kan du – hvis du tilhører en af risikogrupperne efter en lægefaglig vurdering - alligevel have ret til ikke at skulle møde op på arbejdspladsen og stadig har ret til din løn. Det forudsætter, at din læge eller anden sundhedsmyndighed direkte anbefaler/råder dig til at blive hjemme på grund af smitterisikoen fra enten kolleger eller kunder.

Vurderingen af, om du - af personlige, sundhedsmæssige årsager – har ret til ikke at møde op på arbejdspladsen, kan være meget vanskelig. Vi opfordrer dig derfor til altid at kontakte os for en mere konkret vejledning, inden du evt. meddeler din arbejdsgiver, at du ikke kommer på arbejde.

Hvorvidt din arbejdsgiver i en sådan situation har ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, er uafhængigt af din ret til løn under sygdom.

Generelt har alle arbejdsgivere pligt til at iagttage og efterleve de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed og Erhvervsministeriet senest har udsendt i forbindelse med den gradvise genåbning. Her kan du fx se vejledningen, som vedrører kontorarbejdspladser.

Hvis du er smittet eller er i karantæne

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal i karantæne eller bliver smittet?

Du skal give din arbejdsplads besked på telefon eller mail med det samme. På grund af smittefare skal du ikke møde op. Arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring eller dokumentation for, at du skal i karantæne, og den vil du kunne få via din læge.
Normalt har din arbejdsplads ikke ret til at vide, hvorfor du er syg – men det er anderledes med Corona-virus, fordi den nemt smitter - og derfor har betydning for arbejdsgivers ansvar og forpligtelser overfor de øvrige medarbejdere.

Hvis du er i karantæne – men ikke syg - er det ok, at din arbejdsgiver giver dig arbejdsopgaver, som du skal løse hjemmefra. Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsgiver skal stille de fornødne arbejdsredskaber til rådighed. I den nuværende situation kan du dog være nødt til ar acceptere, at ikke alle redskaber er til rådighed. Derfor skal arbejdsgiver også acceptere, at du måske ikke kan arbejde 100 procent som sædvanligt.

Må min arbejdsgiver sende mig hjem, fordi han er bange for, at jeg smitter?

Ja, det må din arbejdsgiver som udgangspunkt godt.  

En arbejdsgiver har en forpligtelse også at beskytte dine kolleger mod at blive smittet.  

Hvis du bliver sendt hjem, skal din arbejdsgiver udbetale løn eller evt. sygedagpenge de første 30 dage, du ikke er på arbejde.

Hvad sker der, hvis min kollega er smittet?

Hvis en kollega er smittet, bør arbejdsgiveren sikre, at de andre ansatte ikke udsættes for smittefare. Det er fx i orden, at arbejdspladsen ændrer de fysiske rammer. Her skal du også udvise fleksibilitet og skal som udgangspunkt kunne acceptere mere end normalt i den specielle situation.  

Kan jeg blive hjemme, fordi jeg er bange for at blive smittet?

I udgangspunktet nej, men tal med din arbejdsgiver i denne specielle situation. Juridisk set har du nemlig ikke lov til at blive væk fra arbejde, fordi du er bekymret for,at blive smittet.

Er du bange for at blive smittet, og har du et særligt sårbart helbred, så tal med din arbejdsgiver, om der er mulighed for, at du arbejder hjemmefra eller løser andre opgaver den næste tid.

Hvis du er offentligt ansat

Jeg er gravid – hvordan skal jeg forholde mig?

Hvis du arbejder indenfor pleje-sektoren og er gravid i tredje trimester, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du arbejder hjemmefra for at mindske risikoen for Corona-smitte.

Du skal bede din læge komme med henstillingen, som du skal aflevere til din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver skal så hjælpe dig med en hjemmearbejdsplads, hvis det giver mening inden for dit arbejdsområde. Hvis ikke det kan lade sig gøre eller giver mening, har du krav på fravær med løn.

Hvad hvis jeg bliver smittet med Corona på mit arbejde?

Hvis du bliver ramt af Corona, kan det anerkendes som en arbejdsskade, hvis din sygdom skyldes dit arbejde.

Nogle typer af arbejde indebærer naturligt en stærk formodning for, at medarbejderen er blevet udsat for smitte på arbejdet. Det gælder ansatte i sundhedsvæsnet som fx sygeplejersker, SOSU-assistenter, læger og portører, der arbejder på intensivafdelingen, og er i direkte kontakt med smittede patienter. Det kan også være praktiserende læger eller ansatte i plejesektoren, som drager omsorg for patienter og borgere, der ikke er testet positiv for Corona-virus.

Myndighederne skal hastebehandle din sag, hvis du er alvorlig syg som følge af Corona-virus.

Vi anbefaler, at du altid beder om at blive testet, hvis du mistænker, at du er blevet smittet med Corona-virus på dit arbejde. Testen vil nemlig understøtte din sag

Her kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har fået en arbejdsskade.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig godt på vej.

Hvis du er blevet opsagt

Jeg er blevet fyret – hvad skal jeg gøre?

Begynd med at tjekke dit opsigelsesvarsel. Det skal din arbejdsgiver nemlig i udgangspunktet overholde, også selv om der er Corona-krise i Danmark.

Hvis du er timelønnet
Du kan finde dit opsigelsesvarsel i din kontrakt eller i den overenskomst, der gælder på området. 
Hvis du er funktionær  Som funktionær afhænger dit opsigelsesvarsel af, hvor længe du har været ansat.  

Se Funktionærlovens opsigelsesvarsel her.

Og nej, din arbejdsgiver kan ikke give dig et kortere opsigelsesvarsel på grund af Corona-krisen. Du kan nemlig aldrig i udgangspunktet stilles dårligere end Funktionærlovens bestemmelser, medmindre du selv vælger at lave en aftale med din arbejdsgiver. 


Hvis dit opsigelsesvarsel er for kort eller du ikke er enig med din arbejdsgivers begrundelse for opsigelse, så husk, at du altid er velkommen til at kontakte os.  

På din første dag som ledig, skal du melde dig ledig hos jobcentret og a-kassen.

Se hvordan du gør her.

Jeg er blevet opsagt – kan jeg få hjælp til uddannelse?

Det er en god idé at bruge tiden som ledig til at efteruddanne dig. Og du kan faktisk gå i gang allerede i din opsigelsesperiode.

Du kan fx benytte dig af Omstillingsfonden. Den giver nemlig dig, der er faglært eller ufaglært, årligt op til 10.000 kr. til deltagergebyrer på akademi- og diplomuddannelser.

Du har adgang til de 10.000 kroner, mens du er i job eller i opsigelsesperioden – og kan sige ja til et af disse spørgsmål:
  • du har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Eksempelvis kontorassistent, kok, tømrer eller butiksassistent.
  • du har en merkonomuddannelse og har ikke en anden videregående uddannelse
  • du er ufaglært, men har en gymnasial uddannelse.
Du kan fx tage fag inden for ledelse, kommunikation, handel og markedsføring. Det kan også være nogle mere tekniske kurser inden for energi-, og miljø-, eller informationsteknologi.
Du kan vælge at følge et enkelt modul, eller du kan tage flere.

Læs om Omstillingsfonden her.

Opfylder du ikke betingelserne for Omstillingsfonden? Læs her, hvilke andre muligheder for efteruddannelse, du har.

Hvis du er blevet sendt hjem eller sat ned i tid

Må min arbejdplads sætte mig ned i tid eller sende mig hjem pga. Corona-virus??

Ja, men det afhænger af, hvor og med hvad du arbejder.

Du skal tjekke hvad, der står om arbejdsmangel i din kontrakt eller gældende overenskomst. Mange overenskomster giver nemlig mulighed for, at din arbejdsgiver kan sende dig hjem ved arbejdsmangel.

I den situation er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at give dig løn, men du kan i stedet søge om dagpenge.

Søg om dagpenge.

Hvis du bliver sat ned i tid på grund af Corona, kan du søge om supplerende dagpenge som normalt.

Husk, at selv om der er krise på grund af Corona, må din arbejdsgiver ikke fyre dig på baggrund af din fagforening.

Må min arbejdsgiver sætte mig ned i tid og kan jeg få supplerende dagpenge?

Det må din arbejdsgiver godt, men hvis du har et opsigelsesvarsel, skal du nemlig varsles af din arbejdsgiver, før du kan sættes ned i tid.
 
Find fx din ansættelseskontrakt frem. Her kan det stå, hvis du har et opsigelsesvarsel eller er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvor det indgår.
 
I nogle tilfælde kan du få supplerende dagpenge, hvis du bliver sat ned i tid. Det kræver selvfølgelig, at du er ret til dagpenge.

Læs mere her om supplerende dagpenge.

Hvis du er i tvivl, om du har et opsigelsesvarsel, anbefaler vi, at du melder dig ledig. Så hjælper vi dig med at finde ud af det.

Meld dig ledig.

Må jeg arbejde, når jeg er sendt hjem med løn?

Du må ikke tage andet lønnet arbejde i den periode, du er sendt hjem, hvis din arbejdsgiver er eller bliver omfattet af lønkompensationsordningen. Altså den ordning, hvor arbejdsgiver får økonomisk støtte fra staten til at dække størstedelen af din løn.  

Din arbejdsgiver må til gengæld godt bede dig komme på arbejde igen, hvis der opstår behov. Og så må du naturligvis altid gerne lave frivilligt, ulønnet arbejde.  

Hvis du forud for den 9. marts 2020 har haft bijob/sideløbende beskæftigelse, må du gerne fortsætte. Du må bare ikke arbejde flere timer end normalt og dit bijob må ikke forhindre, at du kan møde på arbejde med dags varsel.

Hvad er arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling er en ordning mellem arbejdsgiver og jobcenteret, hvor din arbejdsgiver sætter din arbejdstid ned i en tidsbegrænset periode for at undgå afskedigelser.

For dig betyder ordningen, at du får løn fra din arbejdsgiver de dage/uger, hvor du arbejder og dagpenge for de dage/uger, hvor du ikke arbejder.

Når din arbejdsgiver aftaler arbejdsfordeling med jobcenteret, får a-kassen automatisk besked, men du skal huske,:

Du skal have ret til dagpenge i hele perioden, hvor du er på arbejdsfordeling.

Hvad sker der med din løn?

Hvad er lønkompensation?

Lønkompensation er en midlertidig ordning, der giver din arbejdsgiver et alternativ til at fyre sine medarbejdere. Ordningen trådte i kraft den 9. marts 2020 og bliver udfaset den 29. august 2020.

Aftalen betyder, at virksomheder, der står over for at skulle fyre minimum 30 procent af medarbejderne eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation.
 
Lønkompensationen udgør op til 30.000 kr. per måned per fuldtidsansat, dog maks. 75 procent for funktionærer og 90 procent for ikke-funktionærer.

I perioden den 9. marts til og med 8. juli skal du, hvis virksomheden søger om lønkompensation til dig, bruge ferie og/eller afspadsering på op til fem dage.

Hvis du ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal du i stedet holde fri uden løn eller bruge dage fra det nye ferieår.

Elever og lærlinge skal ikke bidrag med fridage.

Fra den 9. juli til den 29. august 2020 vil ordningen gradvist blive udfaset. Det kan du læse mere om her.

Vi anbefaler, at du holder kontakten med din arbejdsgiver, mens du er sendt hjem. Det er nemlig i sidste ende din arbejdsgiver, der skal fortælle dig, om du skal have løn eller om du skal søge om dagpenge.

Jeg tror, at min arbejdsgiver snyder med lønkompensation – hvad skal jeg gøre?

Det er en svær situation at stå i.  

På den ene side ønsker vi alle, at vores arbejdsgivere og dermed arbejdspladser klarer sig igennem krisen med fælles hjælp. På den anden side er statens hjælpepakker til virksomhederne jo vores allesammens penge, som vi skal passe mest muligt på og ikke svindle med.  
 
Hvis du bliver bedt om at underskrive en erklæring fra offentlige myndigheder med oplysninger, som du ikke kan indestå for, anbefaler vi, at du benytter Erhvervsstyrelsens whistleblower-ordning.  

Ordningen giver dig mulighed for anonymt at anmelde din mistanke.  

Hvis din anmeldelse fører til en opsigelse, degradering eller lignende, kan du få en godtgørelse. Godtgørelsen udregnes efter hvor længe, du har været ansat og sagens omstændigheder.

Gradvis udfasning af lønkompensations-ordningen

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 5. juni 2020 meddelt, at ordningen om lønkompensation gradvist udfases fra den 9. juli 2020.  

Udfasningsperiode løber fra den 9. juli til den 29. august 2020 – medmindre du er ansat i en virksomhed, der er lukket på grund af forbud mod at åbne. Er du det, ophører ordningen, når forbuddet ophæves.

Hvis din arbejdsgiver søger om kompensation for dig i udfasningsperioden, skal du vide, at  

  • Din arbejdsgiver skal søge om en ny periode om lønkompensation på virksomhedsguiden.dk
  • Du skal holde tre ugers ferie i udfasningsperioden. Altså den sommerferie, som du måske alligevel allerede har planlagt.  
  • Du kan ikke pålægges ferie i udfasningsperioden, hvis du ikke har optjent feriedagene.

Jeg er hjemsendt uden løn og er ikke medlem af en a-kasse - hvad gør jeg?

Du bør altid undersøge, om din arbejdsgiver har lov til at sende dig hjem uden løn. Nogle overenskomster giver nemlig din arbejdsgiver mulighed for at sende dig hjem uden løn i visse situationer. Men hvis du fx er funktionær, kan du ikke sendes hjem uden løn.

Hvis den gældende overenskomst ikke har nogle bestemmelser om hjemsendelse uden løn eller du fx er funktionær, kan du ikke sendes hjem uden løn. Hvis din arbejdsgiver ønsker at indgå en ”frivillig” aftale med dig, skal du som minimum spørges og bekræfte aftalen.

Muligheden for at opnå dagpenge fra a-kassen i en sådan situation kræver naturligvis, at du er medlem af en a-kasse og at du har ret til dagpenge.

Det kan også være, at din arbejdsgiver har mulighed for at søge om lønkompensation på op til 90 procent af lønnen som alternativ til afskedigelser/hjemsendelser uden løn.

Husk, at selv om der er krise på grund af Corona, må din arbejdsgiver ikke fyre dig på baggrund af din fagforening.

Jeg er sendt hjem uden løn – får jeg karantæne i a-kassen?

I udgangspunktet får du en karantæne, hvis du har sagt ja til et kortere opsigelsesvarsel.

Der er dog nogle situationer, hvor må din arbejdsgiver godt sende dig hjem uden løn og uden varsel fx hvis det er aftalt i den gældende overenskomst eller det er normalt inden for det område, du arbejder.

Husk:

  • Du skal tilmelde dig jobcentret med det samme som dagpengemodtager.
  • Din arbejdsgiver skal i udgangspunktet betale de første to dage, du er ledig, men der er undtagelser. Læs mere om g-dage her under Corona-krisen.
Husk, at selv om der er krise på grund af Corona, må din arbejdsgiver ikke fyre dig på baggrund af din fagforening.

Min arbejdsgiver har sendt mig hjem uden løn - hvad betyder det for mig?

Nogle overenskomster giver arbejdsgiver mulighed for at se bort fra det normale opsigelsesvarsel fx på grund af arbejdsmangel, vejrlig eller force majeure som Coronavirus.  

Når arbejdssituationen igen er normal, genoptages arbejdet.

Hvis du er blevet sendt hjem uden løn, anbefaler vi, at du tjekker med os, om hjemsendelsen er i orden.

Kan alle lønmodtagere blive sendt hjem uden løn?

Nej!

Du kan kun blive sendt hjem uden varsel og uden løn, hvis det er aftalt i den gældende overenskomst.  

Hvis du fx er omfattet af en overenskomst, der giver mulighed for hjemsendelse på grund af arbejdsmangel, skal det ikke varsles og giver ikke karantæne i a-kassen for accept af forkort opsigelsesvarsel.

Husk, at selv om der er krise på grund af Corona, må din arbejdsgiver ikke fyre dig på baggrund af din fagforening.

Jeg skal i karantæne/er blevet smittet if. udenlandsrejse – får jeg min normale løn?

Ja, det vil du som udgangspunkt få. Har du besøgt nogle af de områder, Udenrigsministeriet fraråder rejser til, står du dog i en anden situation.

Det afgørende for lønspørgsmålet under karantæne er, hvem der sætter dig i karantæne. Hvis det er myndighederne eller en læge, vil det være en ”sygdomslignende situation”, hvor arbejdsgiver skal betale dig din sædvanlig løn under fraværet. Dette gælder muligvis også karantæneophold i udlandet.

Hvis du vælger at rejse til områder, som Udenrigsministeriet i deres rejsevejledninger fraråder at rejse til, kan du forvente at stå i en situation, hvor sygdom eller karantæne vil blive betragtet som selvforskyldt - og så har du ikke ret til løn under fravær, som er opstået som følge af rejsen.

Jeg har ikke fået min løn – hvad skal jeg gøre?

Der kan være mange grunde til, at din løn ikke er blevet udbetalt ud over Corona-krisen. Men uanset har du naturligvis krav på din løn.
 
Kontakt derfor din arbejdsgiver med det samme, og spørg, hvad årsagen er. Bed samtidig din arbejdsgiver sørger for, at betalingen af din løn sker hurtigst muligt.

Får du stadig ikke din løn, så ring til os. Hvis du er medlem af vores fagforening, kan vi nemlig hjælpe dig.

Hvis der sker ændringer i dit ansættelsesforhold

Kan min arbejdsgiver forlange, at jeg arbejder hjemmefra uden at stille udstyr til rådighed?

I udgangspunktet skal din arbejdsgiver stille det nødvendige udstyr til rådighed. Det siger arbejdsmiljøloven. Men i den nuværende situation kan du være nødt til at acceptere, at ikke alt udstyr er tilgængeligt.  
 
Til gengæld skal din arbejdsgiver så også acceptere, at du måske ikke kan arbejde 100 procent som normalt.

Lav en aftale med din arbejdsgiver, om hvad der er muligt, og udvis fleksibilitet.

Hvor meget må min arbejdsgiver ændre i mine nuværende arbejdsopgaver?

Normalt er det begrænset, hvor meget din arbejdsgiver må ændre i dine arbejdsopgaver og ansvarsområder uden at varsle det med dit opsigelsesvarsel.  

Men i den nuværende situation, hvor Corona-krisen har medført store omvæltninger for de fleste virksomheder, må du som lønmodtager acceptere mere end sædvanligt, når det kommer til midlertidige ændringer af arbejdsopgaver.
 
Under force majeure-tilstande vil der være en berettiget forventning fra din arbejdsgiver om, at du i højere grad end under normalt påtager dig arbejdsopgaver, der ligger uden for din stillingsbeskrivelse.
 
Hvis du arbejder inden for det, man lige nu betegner som ”samfundsvitale arbejdspladser” og sundhedssektoren, skal du være klar til at acceptere nødvendige og saglige ændringer af arbejdsopgaver i et stort omfang.
 
Som udgangspunkt videreføres din sædvanlige løn, tillæg m.v. Kun hvis stillingen overordnet set ændres så meget, at det må betragtes som en ny stilling, kan der være ret til at ændre i lønforholdene. Hvis der er genetillæg eller lignende, som ikke længere har relevans, fordi de opgaver forsvinder, kan sådanne gene- og smudstillæg dog godt bortfalde i en periode.

Hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark

Hvad gør jeg som lønmodtager, der bor i Sverige og arbejder i Danmark?

Som lønmodtager er du selv ansvarlig for at kunne møde på dit arbejde rettidigt, også selv om du bor i et andet land, end det, hvor du arbejder.

Du har derfor ikke ret til at blive hjemme eller ændre i dine eksisterende arbejdstider. Men i den nuværende situation, har din arbejdsgiver også en pligt til at udvise ekstraordinær fleksibilitet og imødekommenhed, hvis dit manglende fremmøde på arbejde skyldes umulighed – at du fx ikke kan krydse Øresund.  
 
Vi anbefaler derfor, at du laver en aftale med din arbejdsgiver om evt. hjemmearbejde, afvikling af ferie, afspadsering eller evt. ændrede mødetidspunkter, som kan gøre det muligt for dig at arbejde.

Ferie

Må min arbejdsgiver kræve mig på ferie med øjeblikkelig virkning?

Under særlige omstændigheder må din arbejdsgiver fravige ferielovens sædvanlige varslingsregler og forlange, at du holder ferie med en dags varsel.  

Og vores vurdering er, at Corona-krisen hører til i kategorien ’’særlige omstændigheder’’.  

Det betyder, at din arbejdsgiver kan kræve, at du går hjem på ferie med øjeblikkelig virkning.

Hvis din arbejdsgiver søger lønkompensation fra staten i perioden 9. juli til 29. august 2020, skal du – som en del af udfasningsplanen for lønkompensations-ordningen - i udgangspunktet holde tre ugers ferie. Du er dog undtaget for feriekravet, hvis du ikke har optjent feriedage. Se mere om udfasningen under afsnittet ’Gradvis udfasning af lønkompensations-ordningen'.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg rejser til udlandet på ferie efter 15. juni 2020?

Regeringen har åbnet op for, at danske borgere igen må krydse grænsen og rejse ud, så længe de følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Find rejsevejledningerne her.

Hvad hvis jeg bliver smittet/syg med Corona på ferien? Hvis du følger Udenrigsministeriets rejseanbefaler, er du som lønmodtager stillet på helt normal vis, hvis du bliver smittet/syg med Covid-19 på en ferierejse til disse lande.

Hvis du bliver syg på ferien, og har mindst 5 dage tilbage af ferien, har du lov til at ”afbryde” ferien og melde dig syg hos din arbejdsgiver. I så fald gemmes de resterende feriedage til senere.

Hvis du bliver syg, når du kommer hjem fra ferien, kan du sygemelde dig fra jobbet og har ret til sygedagpenge eller løn under sygdom, afhængig af dine ansættelsesvilkår.  

Arbejdsgiver vil - hvis sygemeldingen skyldes Corona- symptomer kunne få refusion af sygedagpenge allerede fra dag 1. 
Hvad hvis jeg rejser til et land, som Udenrigsministreret fraråder rejser til? Hvis du vælger ikke at følge Udenrigsministeriets rejseanbefalinger, vil en sådan rejse være på eget ansvar.

Det betyder, at din arbejdsgiver kan kræve, at du skal i karantæne i 14 dage efter hjemkomst fra dette land, og at du ikke får løn under karantænen.  Det kan måske også i nogle tilfælde få betydning for din ansættelse.

Din arbejdsgiver må også til at spørge dig, hvor du skal holde ferie eller ved tilbagevenden til jobbet, hvor du har været på ferie.

Hvis du bliver syg med Covid-19 efter ferieophold i et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, har du som udgangspunkt ikke ret til løn under sygdom eller sygedagpenge, fordi det vurderes at være selvforskyldt sygdom. 

Din arbejdsgiver må gerne til at spørge dig, hvor du skal holde ferie eller ved tilbagevenden til jobbet, hvor du har været på ferie.

Min arbejdsgiver beder mig holde ferie, men jeg har ikke nok feriedage – kan jeg søge om dagpenge?

Det kan du i nogle situationer, men vær opmærksom på, at du i den situation højest vil kunne få dagpenge i op til 5 uger.

Du kan søge om dagpenge, hvis:

  • Din arbejdsplads holder ferielukket i max 5 uger og du dermed ikke selv har indflydelse på din ferie 
  • Du har ikke optjent ferie til alle de placerede uger
  • Du har brugt al egen optjent ferie og eventuelle dage med feriedagpenge

Ring til os, hvis du bliver bedt om at holde ferie, du ikke har optjent feriedage til. Så undersøger vi, hvilke muligheder du har.

Jeg vil gerne flytte min allerede planlagte ferie pga. Corona-virus– må jeg det?

Ja, hvis du og din arbejdsgiver kan blive enige om det.  

Du kan ikke kræve, at allerede planlagt ferie flyttes, hvis det er til stor ulempe for din arbejdsgiver.

Min arbejdsgiver vil ændre i min allerede planlagte ferie pga. Corona-virus– må arbejdsgiver det?

Ja, det må arbejdsgiver godt. Men kun hvis der er opstået et akut behov, som din arbejdsgiver ikke har kunne forudse fx stor tilgang af opgaver og lignende.

Hvis det er din arbejdsgiver, der som alene ændrer/udskyder allerede planlagt ferie, skal din arbejdsgiver erstatte de økonomiske tab, som en sådan flytning af ferien giver dig fx hvis en allerede betalt rejse må aflyses. Det gælder i øvrigt også for de tab, som familiemedlemmer måtte få som følge af flytningen af din ferie.

Læs mere i artiklen ’Min arbejdsgiver beder mig vente med at holde ferie – må arbejdsgiver det?’.

Min arbejdsgiver beder mig vente med at holde ferie – må arbejdsgiver det?

Ja, det må arbejdsgiver, men kun hvis behovet for at udskyde ferien skyldes et akut behov for ekstra arbejdskraft på grund af Corona-krisen fx private virksomheder, offentlige myndigheder og sundhedsmyndigheder, der er særligt hårdt ramt af sygdoms- eller karantænetilfælde i forbindelse Corona-virus.

Regering har nemlig lavet en ny lov, der gør det muligt at udskyde ferie fra 1. maj til 31. august 2020 til 1. september til 31. december 2021.  

Den nye lov betyder, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at du venter med din ferie eller at din arbejdsgiver beder dig vente med ferien.  

Uanset om du aftaler med din arbejdsgiver, at du venter med din ferie eller din arbejdsgiver beder dig vente med at holde ferie, skal arbejdsgiver dække eventuelle økonomiske tab fx ved afbestilling af en rejse eller et sommerhus.  

Loven gælder kun ferie, der – under normale omstændigheder – skal holdes i perioden 1. maj til 31. august 2020.

Kan jeg blive fyret, hvis jeg tager på sommerferie til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til?

Ja, nogle tilfælde. 

Hvis du tager på sommerferie til andre lande end dem, Udenrigsministeriet anbefaler, er det på eget ansvar.  

Det betyder blandt andet, at hvis du efterfølgende skal i karantæne, er der for egen regning. Men du skal også være opmærksom på, at det måske kan få betydning for din ansættelse. 

Vi anbefaler derfor, at du følger Udenrigsministeriets rejseanbefaleringer. 

Kommer du alligevel i en situation, hvor din rejse udløser en fyreseddel, så ring til os. Som medlem af vores fagforening, står vores advokater klar til at hjælpe dig.

Hvis du er selvstændig

Hvis du endnu ikke er meldt ind i en a-kasse

Normalt skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år og opfylde et indkomstkrav for at få ret til dagpenge. Men som en del af Folketingets hjælpepakker if. Corona-virus, bliver det nu midlertidigt muligt at få udbetalt dagpenge, selv om du ikke opfylder de normale krav.  

Det betyder, at du kan få ret til dagpenge fra første dag, du er medlem, hvis du:

  • melder dig ind i a-kassen i perioden 9. juli til og med 8. august 2020
  • betaler det beløb, der svarer til et års medlemskab af a-kassen ved indmeldelse
  • opfylder indkomstkrav og rådighedskravet
  • er ophørt med din selvstændige virksomhed (gælder ikke, hvis din virksomhed er omfattet af et direkte forbud mod at åbne pga. Corona)

Hvis du melder dig ind, skal du være medlem i mindst et år. Vælger du alligevel at melde dig ud, før det år er gået, skal du betale de måneder, du mangler. Dvs. hvis du melder dig ud, når du har været medlem i 10 måneder, skal du betale for de sidste 2 måneder. 

Ring til os, hvis du vil meldes ind eller du har spørgsmål.

Hvis du er medlem af a-kassen, men har endnu ikke ret til dagpenge

Normalt skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år og opfylde et indkomstkrav for at få ret til dagpenge. Men som en del af Folketingets hjælpepakker if. Corona-virus, bliver det nu midlertidigt muligt at få udbetalt dagpenge, selv om du ikke opfylder de normale krav.  

Du kan få ret til dagpenge, hvis du:

  • betaler de måneder, du mangler for at have været medlem i et år. Dvs. hvis du har været medlem i 10 måneder, skal du betale for de sidste to måneder.
  • er ophørt med din selvstændige virksomhed (gælder ikke, hvis din virksomhed er omfattet af et direkte forbud mod at åbne pga. Corona)

Ring til os, hvis du vil gøre brug af hjælpepakken eller du har spørgsmål.

Venteperiode midlertidigt ophævet 

Normalt skal du, som selvstændig, igennem en venteperiode, før du kan få dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen.  

Venteperioden begynder dagen efter din ophørsdato, og hvor længe den varer, afhænger af, hvordan du er ophørt. Hvis du fx lukker din virksomhed, så går der 3 uger fra din officielle ophørsdato, til du kan få udbetalt dagpenge. 

Men pga. Corona er venteperioden midlertidigt ophævet i perioden 9. juli til 8. august. Det betyder, at hvis du melder dig ledig i den periode, og du ellers opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge, så kan du få dagpenge fra din første ledige dag.

Hvis du er dagplejer eller har en privat pasningsordning

Jeg er kommunal dagplejer – er min indtægt sikret, hvis jeg kommer i karantæne eller bliver syg?

Ja, som kommunalt ansat dagplejer, hvor myndighederne har varslet lukning af pasningsordningen, fortsætter du med at få løn på sædvanlig vis, idet lukningen/karantænen sker efter arbejdsgivers ønske og påbud. Hvis du bliver syg, gælder de helt almindelige regler for løn under sygdom i henhold til overenskomsten.

Jeg har en privat pasningsordning – er min indtægt sikret, hvis jeg kommer i karantæne eller bliver syg?

Som privat børnepasser er du som udgangspunkt hverken lønmodtager eller kommunal ansat. Dine rettigheder og forpligtelser i forhold til pasningsordningen følger af den kontrakt, som du har indgået med forældrene. Hvis der i kontrakten er aftalt, at du har ret til betaling under sygdom, vil dette også gælde for sygefravær grundet Corona-virus.  

Hvis du af kommunen, læge eller anden myndighed bliver pålagt at lukke ned eller gå i karantæne, vil situationen formentlig være at sammenligne med en ”sygdomslignende situation”, og du vil kunne kræve betaling fra forældrene, selvom pasningen af børnene ophører midlertidigt.

Hvis du selv er syg med egen sygdom på dette tidspunkt, så gælder de almindelige regler om betaling under sygdom jf. aftalen med forældrene.

Hvis du eller din ægtefælle/samlever er i en særlig risikogruppe, må det sammen med din læge vurderes, om det er forsvarligt for dig at åbne.  

Vurderer din læge, at det ikke er forsvarligt at åbne, så bør du gå i dialog med kommunen.

Hvis du er vikar

Hvordan er jeg stillet som vikar?

Er du direkte ansat på vikarkontrakt, må arbejdsgiver godt stoppe med at give dig vagter, og så skal du melde dig ledig for at opnå dagpenge.

Er du tilknyttet et vikarbureau, og virksomheden du er vikar ved, sender sine egne ansatte hjem, bør vikarbureauet betale dig den løn, du skulle have haft i virksomheden.
 
Hvis du bliver smittet, er du syg – så har du ret til sygedagpenge eller løn. Det afhænger af, hvor du er vikar – om der er overenskomst eller anden aftale om løn under sygdom.

Hvis du er fleksjobber

Må min arbejdsgiver sende mig hjem?

Selv om du er ansat i fleksjob, kan og må din arbejdsgiver godt sende dig hjem.

Hvis din arbejdsgiver opfylder betingelserne om lønkompensation, bliver du som fleksjobber også omfattet af ordningen:

  • Hvis du er fleksjobber efter den nye ordning, så får din arbejdsgiver lønkompensation i forhold til din faktiske arbejdstid og arbejdsgiverens faktiske lønudgift.
  • Hvis du er fleksjobber efter den gamle ordning, skal din arbejdsgiver vælge, om de vil fortsætte med tilskud eller overgå til lønkompensationen.

Uanset hvad din arbejdsgiver vælger, modtager du stadig din løn, selv om du er sendt hjem.

Hvis din arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for lønkompensation eller ikke har søgt om det, kan du kun blive sendt hjem, hvis det fremgår af gældende overenskomst eller hvis I har lavet en konkret aftale.

Din løn bør – medmindre andet er aftalt – fortsætte. Gør den ikke det, så ring til os. Som medlem af vores fagforening, kan vi nemlig hjælpe dig.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg bliver opsagt?

Bliver du sagt op som følge af Coronakrisen med en forventning om, at der er tale om en midlertidig afbrydelse af arbejdet, kan du få ledighedsydelse fra kommunen.  

Det betyder, at hvis din arbejdsgiver efterfølgende – når Danmark er ude på den anden side af Coronakrisen – igen tilbyder dig ansættelse, så fortsætter du i udgangspunktet på den fleksordning, du allerede er på.  

For at du kan fortsætter på din eksisterende fleksordning, er det en forudsætning, at afbrydelse af ansættelsen bliver vurderet af kommunen til at være af midlertidig karakter som fx i forbindelse med vejrlig, materialemangel, arbejdsfordeling eller force majeure.  Afbrydelsen må ikke skyldes dig.