Overenskomst

I Krifa mener vi, at den traditionelle fagbevægelse har gjort et kæmpe stykke arbejde for at sikre, at vi i Danmark har et godt, fleksibelt og attraktivt arbejdsmarked.

Næste skridt er at sikre de flere hundredetusinde danskere, der endnu ikke arbejder under en overenskomst. Og det er vi selvfølgelig klar til at hjælpe med.

Overenskomster er en del af den danske model 

Ved indgangen til det 20 århundrede var det danske arbejdsmarked præget af stor urolighed i kampen for bedre arbejdsvilkår.  Det ændrede den danske model på.

Med den danske model blev urolighederne organiseret. 

Blandt meget andet blev strejke og lockout nu begrænset til overenskomstforhandlingerne. Det betød, at parterne skulle holde fred, indtil overenskomsten udløb. Og at det kun var i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, at strejke og lockout var tilladt – men altså kun hvis parterne ikke kunne blive enige i forhandlingerne. 

Det princip gælder stadig i dag. Det er altså kun, når der forhandles nye overenskomster, at strejke og lockout kan bringes lovligt i spil. 

I dag arbejder ca. 80 procent af de danske lønmodtagere under en overenskomst.

Det står typisk i en overenskomst

• Hvor meget du som minimum skal have i løn
• Om du har ret til mere en dagpenge under sygdom og barselsorlov
• Hvor meget din arbejdsgiver skal betale til din pensionsopsparing
• Hvor mange timer du skal arbejde, og hvordan arbejdstiden skal planlægges
• Om du har ret til betaling for overarbejde
• Om du har ret til ekstra betaling for at arbejde om aftenen og om natten
• Om du har ret til betaling for helligdage, der falder på en almindelig hverdag (Det der også kaldes søgnehelligdage)
• Om du har har ret til efteruddannelse
• Hvilke opsigelsesregler og hvilket opsigelsesvarsel der gælder, hvis du bliver fyret.

Hvis du ikke arbejder under en overenskomst

Er der ikke en overenskomst på din arbejdsplads?  

Så betyder det ikke, at du ikke har nogen rettigheder. Nogle rettigheder er nemlig bestemt ved lov og gælder derfor alle på det danske arbejdsmarked. 

Det gælder fx ferieloven, arbejdsmiljøloven og ligestillingsloven.  

Derudover har du altid krav på en ansættelseskontrakt. Her skal der stå, hvilke vilkår du er ansat under og hvilke rettigheder, du har.

Krifas overenskomster

En overenskomst med os er tværfaglig og tager altid udgangspunkt i dialogen parterne i mellem.  Det betyder blandt andet, at vores overenskomster ikke indeholder konfliktvåben som strejke og lockout. 

Du kan finde Krifas overenskomster her. 

Medlemmernes stemme

Det er medlemmerne af de forhandlende fagforeninger, der skal stemme om resultatet, inden en ny overenskomst kan træde i kraft.

Du skal altså være medlem af den forhandlende fagforening for at kunne stemme ja eller nej til overenskomsten. Stemmer medlemmerne af den forhandlende fagforening ja, træder overenskomsten i kraft.  

Stemmer de nej? Så bliver der konflikt – altså strejke og lockout.

Er du ikke medlem af den forhandlende fagforening? Ja, så kan du ikke stemme. Men det betyder ikke, at du ikke er omfattet af overenskomsten.

Flere overenskomster – én afstemning

På det private område stemmes der om alle overenskomster på én gang.  

Det betyder, at selv om medlemmerne af en konkret fagforening siger nej til en overenskomst på deres område, kan de godt komme til at stå i en situation, hvor deres overenskomst alligevel træder i kraft.  

Sidst, det skete, var i 2017, hvor 3F’s medlemmer stemte nej til deres overenskomst, men det samlede resultat alligevel blev et ja på grund af et ja-flertal i andre forbund som HK og Dansk Metal.

Storkonflikter 

En storkonflikt betyder, at væsentlige samfundsområder bliver ramt i forbindelse med strejken – fx sundhedsvæsnet eller energiforsyningen. 

Storkonflikter er heldigvis sjældne i Danmark.

Sidste vi oplevede det var i 1998 under ’Gærkrisen’, hvor 450.000 privatansatte strejkede i 11 dage.

Hvad er Krifas rolle når der forhandles overenskomster på andre områder

Vi har kun en rolle, hvis det er en af vores overenskomster, der forhandles.

Ifølge den danske model er der nemlig kun plads til én fagforening i hver faggruppe ved forhandlingsbordet.  

Overenskomsten gælder i udgangspunktet alle, der arbejder inden for det specifikke område – også selv om de ikke er medlem af den forhandlende fagforening. 

Arbejder du fx som tømrer hos en arbejdsgiver, der har tegnet overenskomst med 3F?  Så er det 3F, der forhandler de nye overenskomster – ikke kun på vegne af deres egne medlemmer, men også på vegne af medlemmerne af andre fagforeninger, der arbejder samme sted.  

Det er det, der nogle steder bliver kaldt de ’’gratis fordele’’. 

Er Krifa tilfredse med de ’’gratis’’ fordele? 

Gratis fordele er et biprodukt af den danske model og lige som vores medlemmer nyder godt af overenskomster på områder, Krifa ikke er en del af, så nyder medlemmerne af andre fagforeninger godt af Krifas overenskomster.

Se, hvad Krifa tidligere har sagt om den danske model