God arbejdslyst er god forretning

Trivsel, produktivitet og bundlinje hænger sammen. Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, mere kreative og har færre sygedage, når vi trives og oplever høj arbejdslyst. Skal din virksomhed have højere produktivitet og bedre bundlinje? – så sæt mere fokus på trivsel.

God arbejdslyst på din virksomhed

Krifa stiller en række værktøjer gratis til rådighed for dig og din virksomhed, så I kan arbejde med at forbedre trivslen. Ser du i menuen for oven er der blandt andet forskellige samtaleværktøjer mv. og nederst på denne side er der link til et par stykker yderligere - GAIS og en e-bog med en masse forskellige samarbejdsøvelser I er velkommen til at benytte. Har du yderligere ønsker/behov så kontakt os for sparring. Vi har en del flere værktøjer end der er på denne side.

Vores fokus er at hjælpe både dig og dine medarbejdere til at trives gennem hele arbejdslivet.

Arbejdslyst kommer ikke af sig selv

Trivselsforløb på din virksomhed

Krifa tilbyder, mod betaling, virksomheder og organisationer et trivselsforløb bestående af værktøjet GAIS, tilbagelæsning af GAIS-rapporten og præsentation af resultatet for medarbejderne. Kontakt Krifas arbejdslystkonsulenter, hvis du er interesseret i et trivselsforløb på 2544 4173 eller erhvervscenter@krifa.dk

God Arbejdslyst rummer bl.a. en række konkrete værktøjer, som Krifa stiller til rådighed for ledere og virksomheder kvit og frit. Materialet er virkeligt godt underbygget og formidles professionelt. Virkeligt nytænkende af en fagforening. Jeg kan kun anbefale, at ledere og virksomheder giver sig tid til at se og høre, hvad Krifa har udviklet og foreslår. Det er fremragende!

- Jan Bergh, Bergh HR

Hvad er god arbejdslyst, og hvad påvirker arbejdslysten?

Krifa, Institut for Lykkeforskning og Kantar Gallup, har årligt siden 2015 kortlagt, hvad der på tværs af alder, køn, virksomhedsstørrelse og branche giver god arbejdslyst. Vi ved nu, at syv faktorer – mening, mestring, balance, ledelse, resultater, kollegaer og medbestemmelse – påvirker arbejdslysten.

Vil du gerne vide mere, så klik på linket. Her får du adgang til mere viden om god arbejdslyst, faktorerne, alle rapporter siden 2015 mv.


Værktøjer til at forbedre arbejdslysten blandt dine medarbejdere

Krifa tilbyder inspiration og værktøjer til dig, der gerne vil sætte fokus på god arbejdslyst både hos dig selv som leder og dine medarbejdere. Du får fx konkret inspiration til, hvordan du kan arbejde med motivation, MU-samtaler og det kollegiale samarbejde. Du kan også blive klogere på din egen lederstil, og hvordan du som leder sætter en retning for arbejdet.  

Værktøjer, inspiration og øvelser tager udgangspunkt i forskning gennemført af Videncenter for God Arbejdslyst.