Mand og kvinde taler sammen ved skrivebord.
Forside/ .../ Personlig vejledning

Personlig vejledning

Personlig vejledning er til stor hjælp for dig som iværksætter. Den rigtige vejleder kan udfordre og hjælpe dig med at se blinde vinkler i dine idéer. Her på siden hjælper vi dig til at søge vejledning hos de rigtige personer.



Revisor

En revisor vil typisk kunne hjælpe dig med økonomiske spørgsmål indenfor bl.a. regnskab, SKAT og moms. De vil normalt se sagen ud fra, hvad der vil være bedst for din økonomi - fx hvad du kan trække fra i SKAT og lignende.

Abonnerer du på vores erhvervsrådgivning, kan du benytte vores revisor hotline, hvor du hurtigt får svar på dit spørgsmål af en revisor. 

Se liste med typiske spørgsmål, du kunne have til en revisor


Advokat

En advokat kan hjælpe med juridiske spørgsmål. Det kan være om fx lejekontrakter, leverandørkontrakter, klausuler og lignende.

Abonnerer du på vores erhvervsrådgivning, har du adgang til en juridisk hotline, hvor du altid kan få svar på dine spørgsmål fra advokatfirmaet DLA Piper, som er et advokathus med fokus på erhvervslivet.

Iværksættercentre

I hver region er der oprettet Iværksættercentre eller Erhvervshuse. De tilbyder uvildig og professionel sparring, iværksætterkurser og hjælper med fx forretningsplaner, etableringsbudgetter og SWOT-analyser. Her kan du finde dit lokale erhvervshus.


A-kasse

A-kassen vejleder dig om, hvordan du står stillet i forhold til dagpenge, hvis du ophører med din virksomhed og står uden arbejde.

Du kan her læse mere om reglerne for dagpenge.


SKAT

SKAT kan vejlede dig om momsindberetning og lignende. Her skal du være opmærksom på, at det ikke er alt, SKAT godkender som "drift af selvstændig virksomhed". Du kan derfor med fordel indhente en udtalelse fra dem, inden du går i gang med momsindberetningen. Så risikerer du ikke at få et skattesmæk senere.


Krydstjek de svar du får

Det er en god ide at være opmærksom på, at det råd, du får fra én person, ikke nødvendigvis går hånd i hånd med andres råd til dig. Det kan være, at det råd, du får fra en revisor, er godt ud fra en økonomisk vinkel men dårligt set ud fra a-kassens betragtning. 

Vi opfordrer dig derfor til, at du krydstjekker dine oplysninger, så du kan træffe dine beslutninger på et fuldt belyst grundlag.

Personlig vejledning hos Krifa

Hos os kan du få personlig vejledning igennem Krifas Erhvervsrådgivning. Her står vi klar til at være din sparringspartner, og hjælpe dig med de spørgsmål, som dukker op, når du driver virksomhed.

Læs mere om Erhvervsrådgivning.

 
Få 1 måned gratis
Når du køber Erhvervsrådgivning lige nu, får du den første måned gratis.

Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.