Forside/ .../ Registrering af virksomhed

Registrering af virksomhed

Når du starter en ny virksomhed, skal du registrere den. Se her hvordan du gør.

Når du har truffet din beslutning om at starte en virksomhed, så er en af de første ting, du skal gøre, at registrere den. Når du har registreret din virksomhed, får du et CVR-nummer.

Men inden du gør det, skal du beslutte dig for, hvilken virksomhedsform, der passer bedst til dig og din virksomhed.

Registrering af virksomhed

Der er tre steps du skal følge, når du vil registrere din virksomhed:

1. Registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Selve registreringen af virksomheden sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du kan finde registreringsblanketten på virk.dk.

For at kunne registrere din virksomhed på virk.dk, skal du logge ind med enten:

  • NemID privat
  • NemID medarbejdersignatur

Det er gratis at registrere en personligt ejet virksomhed (PMV) eller enkeltmandsvirksomhed. Men skal du registrere et aktieselskab, anpartsselskab, iværksætterselskab eller et andet kapitalselskab, skal du betale et gebyr.

Så snart du har registreret virksomheden, vil du modtage en bekræftelse sammen med din virksomheds CVR nr.

Det er frivilligt at momsregistrere din virksomhed, hvis den momspligtige omsætning er under 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Så snart du har en formodning om, at du kommer til at tjene over kr. 50.000 i den kommende 12 måneders periode, skal du registreres for moms. Det er også muligt at registrere en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og få et CVR-nummer uden at registrere virksomheden for moms eller andre pligter. Du skal momsregistrere din virksomhed på indberet.virk.dk.

2. Registrering hos SKAT

Din virksomhed skal også registreres hos SKAT, hvis du starter ny enkeltmandsvirksomhed. Her skal du foretage ændring i din forskudsopgørelse. Det gør du helt præcis ved at skrive virksomhedens forventede overskud i felt 221 eller underskud i felt 435 på forskudsopgørelsen.

Forskudsregistrerer du ikke selv et resultat, sætter SKAT overskuddet til mellem 50.000 og 100.000 kr.

3. Oprette NemKonto

Du skal have en NemKonto til din virksomhed. Den får du i din bank. Du kan her godt vælge at bruge din eksisterende private konto som din virksomheds NemKonto. Læs mere om NemKonto.

Call to action – led til erhvervsrådgivning
Tekst der skal lede videre til erhvervsrådgivning

Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.