Krifas overenskomster
Krifa har overenskomster med fire arbejdsgiverforeninger:
Derudover har vi indgået overenskomster direkte med en lang række danske virksomheder:
Kendetegn for en overenskomst hos Krifa
En overenskomst med Krifa er altid tværfaglig og tager altid udgangspunkt i dialogen parterne i mellem.
Det betyder også, at vores overenskomster ikke indeholder konfliktvåben som strejke og lockout.
Se, hvordan vores overenskomster løser det, hvis dialogen går i hårdknude
Når der skal forhandles nye overenskomster
Der forhandles normalt nye overenskomster hvert andet eller tredje år - både på det offentlige og det private område.
Sådan foregår forhandlingerne
En overenskomst forhandles typisk mellem en arbejdsgiverforening og en fagforening.
Fx forhandles industriens overenskomster af Dansk ndustri (arbejdsgiverforening) og CO-industri (Et samarbejde mellem ni forskellige fagforeninger blandt andet 3F, Dansk EL-forbund, HK Privat og Dansk Metal).
I andre situationer forhandles overenskomsten direkte mellem en arbejdsgiver og en fagforening eller direkte mellem arbejdsgiver og ansatte. Det ses mest i store danske virksomheder fx Danske Bank.
Medlemmernes stemme
Inden de nye overenskomster træder i kraft, skal de til afstemning hos medlemmerne hos de forhandlende fagforeninger.
Det betyder, at hvis du arbejder inden for industriens område, skal du være medlem af en af de ni fagforeninger for at have stemmeret.
Er du ikke medlem af en af de forhandlende fagforeninger? Så betyder det, at du ikke kan stemme, men det betyder ikke, at du ikke er omfattet af overenskomsten!
Stemmer medlemmerne af de forhandlede fagforeninger ja, træder overenskomsten i kraft.
Stemmer de nej? Så bliver der konflikt – altså strejke og lockout.
Flere overenskomster – én afstemning
På det private område stemmes der om samtlige overenskomster på én gang.
Det betyder, at selv om medlemmerne af en konkret fagforening siger nej til en overenskomst på deres område, kan de godt komme til at stå i en situation, hvor deres overenskomst alligevel træder i kraft.
Det så vi senest i 2017, hvor 3F’s medlemmer stemte nej til deres overenskomst, men det samlede resultat alligevel blev et ja på grund af et ja-flertal i andre forbund som HK og Dansk Metal.
Storkonflikter
En storkonflikt betyder, at væsentlige samfundsområder bliver ramt i forbindelse med strejken – fx sundhedsvæsnet eller energiforsyningen.
Storkonflikter er sjældne i Danmark. Sidste vi oplevede det var i 1998 under ’Gærkrisen’, hvor 450.000 privatansatte strejkede i 11 dage.
Overenskomst 2023
Den 28. februar udløber de nuværende overenskomster på det private arbejdsmarked.
I begyndelsen af januar 2023 begynder parterne derfor at forhandle, og i løbet af foråret skal medlemmerne i de forhandlende fagforeninger stemme om resultatet.
De nye overenskomster skal træde i kraft den 1. marts 2023.
Trækker forhandlingerne ud - fx hvis der opstår konflikt - træder overenskomsterne i kraft med tilbagevirkende kraft.
Se hvad Krifa gennem tiden har sagt om den danske model
