Overenskomst - en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager

Overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, der sikrer rimelige løn- og ansættelsesvilkår på arbejdspladsen – uanset hvilken fagforening, du er medlem af.

I Krifa mener vi, at den traditionelle fagbevægelse har gjort et kæmpe stykke arbejde for at sikre, at vi i Danmark har et godt, fleksibelt og attraktivt arbejdsmarked.

Næste skridt er at sikre de flere hundredetusinde danskere, der endnu ikke arbejder under en overenskomst. Og det er vi selvfølgelig klar til at hjælpe med.

Overenskomster er en del af den danske model 

Ved indgangen til det 20 århundrede var det danske arbejdsmarked præget af stor urolighed i kampen for bedre arbejdsvilkår.  Det ændrede den danske model på.

Med den danske model blev urolighederne organiseret. 

Blandt meget andet blev strejke og lockout nu begrænset til overenskomstforhandlingerne. Det betød, at parterne skulle holde fred, indtil overenskomsten udløb. Og at det kun var i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, at strejke og lockout var tilladt – men altså kun hvis parterne ikke kunne blive enige i forhandlingerne. 

Det princip gælder stadig i dag. Det er altså kun, når der forhandles nye overenskomster, at strejke og lockout kan bringes lovligt i spil. 

I dag arbejder ca. 80 procent af de danske lønmodtagere under en overenskomst.

Det står typisk i en overenskomst

  • Hvor meget du som minimum skal have i løn
  • Om du har ret til mere en dagpenge under sygdom og barselsorlov
  • Hvor meget din arbejdsgiver skal betale til din pensionsopsparing
  • Hvor mange timer du skal arbejde, og hvordan arbejdstiden skal planlægges
  • Om du har ret til betaling for overarbejde
  • Om du har ret til ekstra betaling for at arbejde om aftenen og om natten
  • Om du har ret til betaling for helligdage, der falder på en almindelig hverdag (Det der også kaldes søgnehelligdage)
  • Om du har har ret til efteruddannelse
  • Hvilke opsigelsesregler og hvilket opsigelsesvarsel der gælder, hvis du bliver fyret.

Hvis du ikke arbejder under en overenskomst

Er der ikke en overenskomst på din arbejdsplads?  

Så betyder det ikke, at du ikke har nogen rettigheder. Nogle rettigheder er nemlig bestemt ved lov og gælder derfor alle på det danske arbejdsmarked. 

Det gælder fx ferieloven, arbejdsmiljøloven og ligestillingsloven.  

Derudover har du altid krav på en ansættelseskontrakt. Her skal der stå, hvilke vilkår du er ansat under og hvilke rettigheder, du har.

Krifas overenskomster

En overenskomst med os er tværfaglig og tager altid udgangspunkt i dialogen parterne i mellem.  Det betyder blandt andet, at vores overenskomster ikke indeholder konfliktvåben som strejke og lockout. 

Du kan finde Krifas overenskomster her. 

Fup eller fakta?

Som medlem af Krifa er du ikke omfattet af andre fagforeningsoverenskomster på din arbejdsplads

Fup! 

Overenskomsten gælder i udgangspunktet alle, der arbejder inden for det specifikke område – også selv om de ikke er medlem af den forhandlende fagforening. 

Gælder der en overenskomst for din ansættelse? Så skal den fremgå af din ansættelseskontrakt.

Når der skal forhandles nye overenskomster 

Der forhandles normalt nye overenskomster hvert andet eller tredje år - både på det offentlige og det private område.  

Sådan foregår forhandlingerne 

En overenskomst forhandles typisk mellem en arbejdsgiverforening og en fagforening.  

Fx forhandles industriens overenskomster af Dansk Industri (arbejdsgiverforening) og CO-industri (Et samarbejde mellem ni forskellige fagforeninger blandt andet 3F, Dansk EL-forbund, HK Privat og Dansk Metal). 

I andre situationer forhandles overenskomsten direkte mellem en arbejdsgiver og en fagforening eller direkte mellem arbejdsgiver og ansatte. Det ses mest i store danske virksomheder fx Danske Bank.

Medlemmernes stemme

Det er medlemmerne af de forhandlende fagforeninger, der skal stemme om resultatet, inden en ny overenskomst kan træde i kraft.

Du skal altså være medlem af en af de ni fagforeninger for at kunne stemme ja eller nej til overenskomsten. Stemmer medlemmerne af de forhandlede fagforeninger ja, træder overenskomsten i kraft.  

Stemmer de nej? Så bliver der konflikt – altså strejke og lockout.

Er du ikke medlem af en af de ni? Ja, så kan du ikke stemme. Men det betyder ikke, at du ikke er omfattet af overenskomsten.

Flere overenskomster – én afstemning

På det private område stemmes der om alle overenskomster på én gang.  

Det betyder, at selv om medlemmerne af en konkret fagforening siger nej til en overenskomst på deres område, kan de godt komme til at stå i en situation, hvor deres overenskomst alligevel træder i kraft.  

Sidst, det skete, var i 2017, hvor 3F’s medlemmer stemte nej til deres overenskomst, men det samlede resultat alligevel blev et ja på grund af et ja-flertal i andre forbund som HK og Dansk Metal.

Storkonflikter 

En storkonflikt betyder, at væsentlige samfundsområder bliver ramt i forbindelse med strejken – fx sundhedsvæsnet eller energiforsyningen. 

Storkonflikter er heldigvis sjældne i Danmark.

Sidste vi oplevede det var i 1998 under ’Gærkrisen’, hvor 450.000 privatansatte strejkede i 11 dage.

Hvad er Krifas rolle når der forhandles overenskomster på andre områder

Vi har kun en rolle, hvis det er en af vores overenskomster, der forhandles.

Ifølge den danske model er der nemlig kun plads til én fagforening i hver faggruppe ved forhandlingsbordet.  

Overenskomsten gælder i udgangspunktet alle, der arbejder inden for det specifikke område – også selv om de ikke er medlem af den forhandlende fagforening. 

Arbejder du fx som tømrer hos en arbejdsgiver, der har tegnet overenskomst med 3F?  Så er det 3F, der forhandler de nye overenskomster – ikke kun på vegne af deres egne medlemmer, men også på vegne af medlemmerne af andre fagforeninger, der arbejder samme sted.  

Det er det, der nogle steder bliver kaldt de ’’gratis fordele’’. 

Er Krifa tilfredse med de ’’gratis’’ fordele? 

Gratis fordele er et biprodukt af den danske model og lige som vores medlemmer nyder godt af overenskomster på områder, Krifa ikke er en del af, så nyder medlemmerne af andre fagforeninger godt af Krifas overenskomster.

Overenskomst 2023

Der forhandles lige nu nye overenskomster på det private arbejdsmarked, der skal træde i kraft den 1. marts 2023. 

Andre har spurgt

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst sætter rammerne for arbejdstid, løn og andre forhold på din arbejdsplads.

Se, hvad der typisk står i en overenskomst

Overenskomsten kan indgås enten mellem: 

  • en arbejdsgiver og en fagforening,
  • en arbejdsgiver og virksomhedens medarbejdere eller
  • en arbejdsgiverforening og en fagforening

En arbejdsplads kan altså være dækket af en overenskomst, fordi arbejdsgiveren er medlem af en arbejdsgiverforening, eller fordi arbejdsgiveren har indgået en overenskomst direkte med enten sine medarbejdere eller igennem en fagforening.

Hvilken overenskomst gælder for mig?

Der kan være flere overenskomster på en arbejdsplads, hvor der er flere faggrupper fx kontoransatte og ansatte i en produktion på virksomheden.  

Det er det, der kaldes fag-overenskomster.  

Se, hvilke ansættelsesvilkår, der typisk er bestemt i en overenskomst 

Du kan i udgangspunktet finde din overenskomst i din ansættelseskontrakt. Er der ikke nævnt en overenskomst, så kan det betyde, at du ikke er omfattet af en overenskomst. Du vil i stedet kunne finde dine rettigheder i din ansættelseskontrakt.

Hvad er den danske model?

Den danske model er udtryk for den måde, vi har indrettet arbejdsmarkedet i Danmark:

  • Løn og arbejdsvilkår reguleres især igennem kollektive aftaler, der indgås mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. 
  • Overenskomsterne forhandles normalt hvert andet eller tredje år. 
  • Arbejdsgiveren har ret til at lede og fordele arbejdet. 
  • Lønmodtageren har ret at være medlem af en fagforening 
Se, hvad Krifa mener om den danske model

Se, hvad Krifa tidligere har sagt om den danske model