Kend reglerne for søgnehelligdage
Hvad er søgnehelligdage?
En søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en hverdag. ‘Søgnedag’ betyder ‘hverdag’ - deraf navnet.
Søgnehelligdage kaldes også for SH-dage eller “skæve helligdage”.
Nogle ansatte har ret til at holde fri med løn på søgnehelligdage, mens andre kan have ret til et tillæg, hvis de arbejder på søgnehelligdage.
Hvad der gælder for dig, kan du ofte finde i enten den overenskomst, du er ansat under, eller i din ansættelseskontrakt. Er du i tvivl, så spørg din arbejdsgiver eller ring til os.
I Danmark har vi seks faste søgnehelligdage
- Skærtorsdag
- Langfredag
- 2. Påskedag
- Kristi Himmelfart
- 2. Pinsedag
Derudover er der tre dage, som afhængigt af året, også kan være søgnehelligdage
- 1. Juledag
- 2. Juledag
- Nytårsdag
Hvad så med 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag?
Disse dage er ikke helligdage men overenskomstmæssige fridage. Det vil sige, at det er bestemt i den overenskomst, du er dækket af, om du har fri på disse dage. Står der ikke noget om det, vil dagene som udgangspunkt være helt almindelige arbejdsdage.
Afskaffelse af Store Bededag
D. 1. januar 2024 trådte reglerne om afskaffelse af Store Bededag i kraft. Det betyder, at Store Bededag nu er en almindelige arbejdsdag.
Dog får du som månedslønnet et tillæg på 0,45 procent af din normale løn inkl. pension, fritvalg med mere som kompensation.
Er du timelønnet, får du din almindelige timeløn, hvis du arbejder på dagen.
Får jeg løn på søgnehelligdage?
Er du i et job, hvor du er “tvunget” til at holde fri på søgnehelligdage, kan du have ret til at få løn på disse dage – det afhænger dog først og fremmest af, hvad der er bestemt i din overenskomst.
Har du derimod et job, hvor du skal arbejde på søgnehelligdage, så skal du selvfølgelig have din løn, men i nogle tilfælde har du også ret til et tillæg. Læs mere her
Her kan du blive klogere på, hvad der typisk gør sig gældende for dig, der er månedslønnet og dig, der er timelønnet:
Hvis du er månedslønnet
Når du er månedslønnet, vil du som udgangspunkt altid få den samme løn, uanset hvor mange søgnehelligdage, der har været på en måned.
Hvis du er timelønnet
Når en helligdag falder på en hverdag, hvor du normalt skulle have arbejdet, går du glip af disse timer – og dermed også lønnen for timerne. Det er derfor bestemt i mange overenskomster, at din arbejdsgiver skal dække den manglende løn med en SH-udbetaling (søgnehelligdag-udbetaling). Udbetalingen kommer fra en særlig opsparing, som din arbejdsgiver er forpligtet til at lave til dig.
Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, og der heller ikke står noget i din ansættelseskontrakt om søgnehelligdage, har du desværre ikke ret betaling på søgnehelligdage.
SH-opsparing - sådan bliver dine SH-dage betalt
For at arbejdsgivere kan give en betaling til timelønnede på søgnehelligdage, vil der ofte løbende ske en SH-opsparing.
En SH-opsparing fungerer på den måde, at der ved hver lønkørsel beregnes en procentdel af den ferieberettigede løn, som går over på en SH-opsparing. Når en timelønnet ansat får betaling på en søgnehelligdag, kommer pengene altså ofte fra SH-opsparingen.
Det er dog ikke et lovkrav, at arbejdsgivere skal lave en SH-opsparing.
For dig, der skal arbejde på søgnehelligdage
I mange jobs kan det være nødvendigt at arbejde på søgnehelligdage - fx inden for pleje- og omsorgsfag.
Når du arbejder på en søgnehelligdag, har du som minimum ret til din sædvanlige løn, for de timer, du arbejder. Men du kan også have ret til et tillæg oven i din løn. Det vil stå i din ansættelseskontrakt eller den overenskomst, du er ansat under, hvis du har ret til et tillæg på søgnehelligdage.
Står der ikke noget om tillæg i hverken ansættelseskontrakt eller overenskomst, har du som udgangspunkt kun ret til din sædvanlige løn.