Godt at vide!
- hvis du ikke har betalte pauser, må du gerne forlade din arbejdsplads i pausen.
- du har ikke ret til at holde rygepauser uden aftale med din arbejdsgiver.
- overarbejde tæller med i de 48 timer, du maksimalt må arbejde om ugen.
Arbejdsmiljø
Har du lyst til at tage af sted på arbejde om morgenen, er der en god chance for, at du kommer glad hjem. Og når du trives, har du plads til at være dig. Et godt arbejdsmiljø er både dit og din arbejdsgivers ansvar.
Mål din arbejdslyst
med GAIS og få hjælp til bedre trivsel. Med GAIS kan du på ca. 9 minutter måle din arbejdslyst.
Læs mere om GAIS
Oplever du problemer med arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet på din arbejdsplads har stor betydning for din daglige trivsel på dit arbejde. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmiljøet er så godt som muligt, og at der løbende er fokus på det.
Hvis du oplever, at der er problemer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads, er det derfor vigtigt, at der bliver taget hånd om det.
I første omgang bør du henvende dig til din leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og fortælle hvad du oplever, så der kan blive gjort noget for at løse problemerne. Din arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant har et indgående kendskab til forholdene på netop din arbejdsplads og har mulighed for at sætte problemerne på dagsorden både over for din leder og i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.
Har du været udsat for mobning eller chikane – så kontakt os med det samme, så hjælper vi dig videre. Du kan også ringe direkte til Arbejdstilsynets hotline.
Du kan her læse mere om arbejdsmiljørepræsentanten, tillidshverv og arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdstid, pauser og hviletid
Arbejdstid
En normal fuldtidsstilling er 37 timer pr. uge. Det er dog tilladt at aftale en højere ugentlig arbejdstid.
Din frokostpause er typisk 30 minutter og kan være aftalt som enten en del af, eller ud over din ugentlige arbejdstid.
Selv om du kan aftalte en højere ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer, så må du højst arbejde 48 timer om ugen. Timerne skal beregnes som et gennemsnit over en periode på 4 måneder, og du kan derfor godt arbejde mere end 48 timer nogle uger, hvis du arbejder færre end 48 timer andre uger.
Daglig hvileperiode (11-timers-reglen)
Du har ret til en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer - også kendt som 11 timers-reglen. Det betyder, at fra du har fri, til du møder på arbejde igen, skal der gå mindst 11 timer.
Vær opmærksom på, at hvileperioden i nogle overenskomster kan nedsættes til 8 timer. Du kan læse mere om daglig hvileperiode i Arbejdstilsynets vejledning.
Ugentligt fridøgn
Inden for hver periode på 7 døgn skal du have et fridøgn. Fridøgnet skal ligge sammen med den daglige hvileperiode, så du i praksis har både 11 timer og et fridøgn i sammenhæng.
Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. I mange brancher i dag kan dette dog ikke lade sig gøre - særligt inden for sundhedsområdet, butik, landbrug og gartneri, er der mulighed for at fridøgnet kan falde på hverdage.
Du kan læse mere ugentligt fridøgn i Arbejdstilsynets vejledning.
Pauser
Som udgangspunkt har du ret til en pause, hvis din daglige arbejdstid er på mere end 6 timer. Hvornår pausen ligger afhænger af arbejdsstedets regler for arbejdstid.
I loven er der ikke en præcis beskrivelse af pauser. Arbejdstilsynet kan dog stille krav om f.eks. ekstra pauser, hvis der er forøget risiko for din sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads.
Er du ansat under en overenskomst, så angiver den, hvornår og i hvor lang tid du kan holde pause. Ellers skal det være lokalt aftalt på din arbejdsplads eller stå i din kontrakt.
Køre- og hviletid
Er du fører af et køretøj, der sammen med evt. påhængskøretøj er indregistreret til over 3.500 kg, er du som udgangspunkt omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne. Læs mere om køre- og hviletid på færdselsstyrelsens hjemmeside
Sådan skal en arbejdsplads indrettes
Din arbejdsplads skal være indrettet, så du kan udføre dit arbejdet sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og –bevægelser.
I det daglige kan du få hjælp fra din arbejdsmiljørepræsentant til indretning af din arbejdsplads, herunder f.eks. hvordan din stol skal indstilles, eller om du arbejder i det korrekte lys.
Det er Arbejdstilsynet, der fastsætter regler for, hvordan en arbejdsplads skal være indrettet forsvarligt. Læs mere på arbejdstilsynets hjemmeside.
Unges arbejdstid, særlige regler for gravide, toiletadgang og arbejdstøj
Arbejdstid for unge under 18 år
Få meget mere viden om unges arbejdstid hos Arbejdstilsynet.
Særlige regler for gravide eller ammende
Er du gravid, og har du fortalt din arbejdsgiver det? Hvis ja, så er din arbejdsgiver forpligtet til at vurdere din sikkerhed på arbejdspladsen og sikkerheden i udførelsen af dine opgaver. Vurderes det at dit arbejde medfører risiko for at påvirke din graviditet, dit ufødte barn eller amningen, skal der laves de nødvendige ændringer i dit arbejde, så du ikke udsættes for risikoen. Det er samtidig vigtigt, at du inddrager din læge, og sammen med lægen vurderer, om din graviditet bliver unødig påvirket af dit arbejde.
Læs mere om gravide og ammendes arbejdsmiljø.
Adgang til toilet, spiseplads og håndvask
Når du er på arbejde, skal din arbejdsgiver sørge for, at du har adgang til:
- Toilet
- Passende spiseplads
- Håndvask med koldt og varmt vand
- Forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele.
Har du skiftende arbejdspladser, gælder der særlige regler, som du kan læse om i Arbejdstilsynets vejledning ved skiftende arbejdssteder.
Arbejdstøj og omklædning
Hvis dit arbejde medfører, at du skal skifte tøj enten før eller efter arbejde, skal der være brusebad og omklædningsrum i forsvarligt indrettede lokaler, det kan f.eks. godt være skurvogne. Det skal også være muligt at opbevare fritidstøj og arbejdstøj hver for sig.
Psykisk arbejdsmiljø
Din arbejdsgiver har ikke alene ansvaret for det fysiske arbejdsmiljø, men også det psykiske. De centrale emner for det psykiske arbejdsmiljø er:
Få gode råd, sparring og vejledning fra vores jobtrivselskonsulenter. De sidder klar til at rådgive dig om det psykiske arbejdsmiljø og om, hvordan du håndterer problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Læs også den ny bekendtgørelse om psykiskarbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøorganisationen
Din arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver organiseret. Dvs. at samarbejdet om arbejdsmiljøet mellem arbejdsgiver og ansatte skal ske i en arbejdsmiljøorganisation. Dog er kravene forskellige afhængig af antallet af ansatte. Arbejdsledere tæller ikke med i antallet af ansatte.
Nedenfor kan du se, hvad der gælder i din virksomhed:
Få meget mere viden om arbejdsmiljøorganisation i Arbejdstilsynets vejledning.
Arbejdsmiljørepræsentant og APV
Har din arbejdsgiver mere end ni ansatte, er det et lovkrav ifølge Arbejdsmiljøloven at vælge en arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant?
En arbejdsmiljørepræsentant er en medarbejder der, ud over sit arbejde, har den særlige funktion at se efter, om arbejdsmiljøreglerne på virksomheden overholdes.
Arbejdsmiljørepræsentanten har medansvar for, at sikkerheden og det psykiske arbejdsmiljø er i orden. En vigtig del er derfor at lytte til kolleger og tale med lederen om de problemstillinger der måtte være. En kerneopgave for arbejdsmiljørepræsentanten er udarbejdelse af en APV.
Hvem kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant?
Arbejdsmiljørepræsentanten vælges blandt de ansatte på virksomheden, og alle kan stille op til valget, uanset hvilken fagforening du er medlem af.
Hvem kan stemme til valg af arbejdsmiljørepræsentant?
Alle medarbejdere der er ansat til mere end 10 timer om ugen, kan stemme. Det gælder også elever, deltidsansatte, løsansatte, afløsere, vikarer og praktikanter.
Din arbejdsgiver, virksomhedsledere og arbejdsledere må ikke deltage i valget, men skal give de ansatte rimelig tid og lejlighed til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant.
Hvad er din arbejdsgivers pligter i forhold til arbejdsmiljøet?
Din arbejdsgiver skal deltage i arbejdsmiljøorganisationen og sørge for, at samarbejdet fungerer løbende. Derudover skal din arbejdsgiver sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanten gennemfører den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest tre måneder efter, at man er blevet valgt. Uddannelsen varer tre dage, eller hvad der svarer til 22 timer. Udover disse timer, skal du også lave en praktisk opgave.
Derudover skal din arbejdsgiver tilbyde arbejdsmiljørepræsentanten supplerende uddannelse. I det første år som arbejdsmiljørepræsentant, skal man tilbydes supplerende uddannelse svarende til to dage. Herefter skal din arbejdsgiver sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 1½ dag i hvert funktionsår i valgperioden.
Særlig beskyttelse mod opsigelse
Arbejdsmiljøloven siger, at arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet imod at blive sagt op på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for det samme faglige område. Det gælder for alle virksomheder, institutioner osv., uanset om de er omfattet af kollektive overenskomster eller ej.
Normalt kan en arbejdsmiljørepræsentant kun siges op, hvis der er særlige forhold der gør sig gældende til at afskedige personen.