KRIFA ERHVERVSCENTER
BLIV MEDLEM
Log ud
Find svar Ansættelsesvilkår

Løn

Dit liv er et puslespil af familie, parforhold, fritid – og arbejde. Og du skal naturligvis have løn for det arbejde, du udfører, men hvilken løn? Hvornår skal den udbetales? Skal du have tillæg eller betaling for overarbejde? Alt det, og meget mere, får du svar på her.

Hvis du ikke får din løn?

Hvis din løn ikke bliver udbetalt til tiden, er det ofte fordi, der er sket en fejl hos din arbejdsgiver.
Men uanset om der er tale om en velbegrundet forsinkelse eller en bogføringsfejl, så har du naturligvis krav på din løn.

Kontakt derfor din arbejdsgiver med det samme, og spørg din arbejdsgiver om, hvad årsagen er til, at lønnen ikke er betalt. Bed samtidig din arbejdsgiver om at sørge for, at betalingen af din løn, sker hurtigst muligt.

Får du ikke din løn, så kontakt os med det samme. Hvis du er medlem af Krifas fagforening, kan vi hjælpe dig med at få din løn fra din arbejdsgiver.

Ender det med en sag mod din arbejdsgiver, fordi din arbejdsgiver ikke har betalt din løn, skal du fortsætte med at gå på arbejde.

Arbejdsgiver vil ikke betale

Hvis din arbejdsgiver ikke vil betale din løn, kan det være fordi I er uenige om, du har løn til gode.

Mener du fx, at du har ret til løn for overarbejde, skal overarbejdet være godkendt af din arbejdsgiver. Derudover skal du kunne vise, hvornår du har været på arbejde fx ved at fremvise timesedler.

Din arbejdsgiver er nærmest til at vide hvorfor du ikke har fået din løn, så kontakt din arbejdsgiver og spørg hvorfor.

Får du ikke din løn, så kontakt os. Så vi kan hjælpe dig med at vurdere, om du har krav på løn fra din arbejdsgiver

Arbejdsgiver kan ikke betale

Hvis din arbejdsgiver ikke har penge til at betale din løn, kan det være fordi, økonomien er så dårlig, at virksomheden er på vej til at blive erklæret konkurs, eller måske allerede er det.

Ved konkurs er det Lønmodtagernes Garantifond, der dækker den løn, du mangler at få udbetalt

Hvis din arbejdsplads er ved at gå konkurs, kan du læse mere om hvordan du skal forholde dig.

Hvad skal du have i løn?

Der er ikke altid et præcist svar på, hvad du skal have i løn, for det afhænger af flere forskellige forhold.

Godt at vide!

  • I Danmark har vi ingen regler om mindsteløn
  • Din løn skal stå i din kontrakt
  • Din arbejdsgiver må gerne sende din lønseddel til dig via e-boks.

Overenskomst eller aftale om løn

Der findes ingen lov i Danmark om løn, og derfor heller ikke en regel om mindsteløn. Din løn afhænger derfor af, om du er omfattet af en overenskomst i din ansættelse.

Arbejder du i en virksomhed, hvor der er overenskomst, så vil der i denne stå en mindsteløn - altså hvad du som minimum skal have i løn.

Du kan altid aftale dig til højere løn, end du har krav på. Men stiger mindsteløn i overenskomsten, så den bliver højere end den løn, du får, har du krav på en lønforhøjelse.

Er der ingen overenskomst på din arbejdsplads, skal du aftale med din arbejdsgiver, hvad du skal have i løn. Her kan I tage udgangspunkt i, hvad andre inden for samme arbejdsområde tjener, enten ud fra en lignende overenskomst eller lønstatistik.

Har du brug for hjælp til din lønforhandling, kan du læse mere under lønforhandling eller kontakte os for at få en samtale med en lønspecialist.

Løn

Det tjener andre med din baggrund

Er du nysgerrig på, hvad andre, med samme baggrund som dig, får i løn?

I vores lønberegner herunder kan du få et fingerpeg om, hvad dit lønniveau cirka er. Har du brug for en mere specifik lønstatistik, kan du kontakte os for nærmere rådgivning.

Du kan naturligvis også bruge nedenstående lønberegner, hvis du vil tjekke lønnen i andre brancher.

Fjern
timer pr. uge Fjern
kr. pr. måned Du skal indtaste din bruttoløn inkl. pension og personalegoder (fx fri bil eller telefon) Fjern
Fjern
Fjern
Fjern
Fjern
Tilføj flere parametre: UDDANNELSE BRANCHE ERHVERVSERFARING REGION
STILLING ARBEJDSTIMER LØN
Gennemsnitslønnen er baseret på arbejdsmarkedspligtig A-indkomst inden for dit arbejdsområde og indeholder løn, pension og værdien af nogle personalegoder (fx fri bil eller telefon). ATP er ikke medregnet.
Lønintervallet viser hvad den midterste halvdel af alle, der matcher din søgning, tjener.
Lav en ny beregning
Denne indikator viser hvor statistisk præcist det endelige resultat bliver.

Forberedelsesskema til din lønforhandling

Brug skemaet, når du forbereder din næste lønforhandling og stå stærkere i dine argumenter.
Download

Læs og forstå din lønseddel

Selv erfarne folk kan have svært ved at forstå deres lønsedler. Mange af begreberne og rubrikkerne giver nemlig ikke automatisk mening. Nedenfor får du forskellige redskaber til, at forstå din lønseddel.

Din arbejdsgiver har pligt til at lave en lønseddel til dig hver gang, der udbetales løn, og den skal indeholde oplysninger om:

  • din løn og arbejdstimer
  • lønperioden
  • det beløb der er trukket i A-skat og AM-bidrag
  • dit og arbejdsgivers navn og adresse
  • derudover indeholder mange lønsedler nederst oplysninger om optjent SH-saldo, fritvalgsopsparing og feriepenge.

Bliv guidet gennem lønsedlen

Selv erfarne folk kan have svært ved at forstå deres lønsedler. I denne video fortæller vi om, hvad en lønseddel skal indeholde, og hvordan du forstår den.

Forskellige lønsedler

Hvordan din lønseddel ser ud, afhænger af det lønsystem, din arbejdsgiver bruger. Navnet på lønsystemet kan du se øverst på din lønseddel. Her er en vejledning i, hvordan du læser to af de mest brugte lønsedler.

Forskellige måder at optjene løn på

Der findes mange forskellige lønformer, som kan kombineres på utallige måder.

F.eks:

  • Fast månedsløn
  • Timeløn
  • Provisionsløn
  • Akkordløn
  • Bonus
  • Jobløn/funktionsløn

Det kan din løn bestå af

Pensionsopsparing

Du har kun krav på en pensionsopsparing, hvis det er aftalt i din ansættelseskontrakt, eller hvis du arbejder under en overenskomst.

Typisk betaler din arbejdsgiver 2/3 af pensionsordningen, mens du selv betaler 1/3. Ofte får du først omfattet af ret til pensionsopsparing efter nogle måneders ansættelse, med mindre du i forvejen har en pensionsordning.

Mer- eller overarbejde

Arbejder du flere timer, end du er ansat til, kan det være enten merarbejde eller overarbejde.

Merarbejde er timer, du selv vælger at arbejde mere, og som arbejdsgiver dermed ikke har pålagt dig. Du skal derfor enten have almindelig timeløn eller afspadsering for timerne.

Overarbejde er timer, som din arbejdsgiver har pålagt dig at arbejde mere. Altså er der tale om beordret overarbejde, og dermed er timerne godkendt af din arbejdsgiver. Det er forskelligt, over hvilken periode dine overarbejdstimer opgøres. Det kan både være dagligt, ugentligt eller henover f.eks. en 16-ugers periode. Er du deltidsansat, er der som udgangspunkt først tale om overarbejde, når du arbejder mere end den normale arbejdstid for en fuldtidsansat.

Hvis din arbejdsgiver beordrer dig til at deltage i overarbejde, er du som udgangspunkt forpligtet til at deltage i overarbejdet.

Betaling for overarbejde

Er du ansat uden en overenskomst, skal betaling for dit overarbejde være aftalt i din ansættelseskontrakt.

Er du ansat under en overenskomst, kan du se i den, hvordan dit overarbejde betales. Som regel får du et tillæg pr. time, du arbejder over. Det kan f.eks. være 50 % oven i timelønnen for de første 3 timers overarbejde og herefter 100 % tillæg oveni.

Er du ansat på jobløn, får du ikke særskilt betaling for dit overarbejde, da det er en del af din aftalte løn. Jobløn kan være en tidsrøver, da der typisk ikke er aftalt nogen arbejdstid, så husk at holde balancen i dit arbejdsliv. Det kan være en stor udfordring, så kontakt os endelig for sparring eller opbakning.

Skulle der senere opstå en tvivl omkring betalingen for overarbejdet, er det vigtigt, at du har dokumentation for dit overarbejde, f.eks. i form af timesedler som er underskrevet af din arbejdsgiver.

Afspadsering

Afspadsering betyder, at du kan holde fri i samme antal timer, som du har arbejdet mere. Typisk optjenes afspadseringstimer 1:1. Dvs. at hvis du har arbejdet 3 timer mere, kan du holde fri i 3 timer på et andet tidspunkt.

Er det afspadsering, du har optjent som betaling for overarbejde, kan det aftales, at du får timerne 1:1,5 igen for de første 3 timer og herefter 1:2 igen for de efterfølgende timer.

Ret til afspadsering skal være aftalt i din kontrakt eller overenskomst, og arbejdsgiver kan bestemme, hvornår du skal afspadsere. Der er ingen regler om, hvor lang tid før din arbejdsgiver må varsle, at du skal afspadsere, så du skal være klar på at afspadsere med kort varsel.

Forskudttillæg

Forskudttidstillæg betyder, at du kan have ret til at få et tillæg til din løn, hvis du arbejder på særlige tidspunkter. Tillægget skal være aftalt i din kontrakt eller overenskomst, og dækker arbejde om aftenen, natten, lørdage eller søndage/helligdage.

Fritvalgskonto

En fritvalgskonto er en vis procentdel af lønnen, som du løbende opsparer, og som du kan vælge at bruge til f.eks. ekstra feriefridage eller øget pensionsbidrag. Du har ret til fritvalgskonto, hvis det er aftalt i din kontrakt eller står i din overenskomsten.

Øvrige tillæg og løndele

Ud over de mere almindelige løndele som f.eks. overtidsbetaling, kan du have ret til forskellige andre typer betaling. Det skal være aftalt i din kontrakt eller stå i din overenskomsten.

Andre slags betaling kan f.eks være:

  • Feriefridage
  • Løn under sygdom
  • Løn under barsel
  • Løn under fædreorlov
  • Løn på barns sygedag
  • Betalt efteruddannelse/kompetenceudviklingsfond

Personalegoder

Har du personalegoder stillet til rådighed af din arbejdsgiver, skal du betale skat af værdien af dem. På SKAT’s hjemmeside kan du læse mere om beskatning af:

Få meget mere inspiration til dine arbejdsvilkår og gode råd til blandt andet din lønforhandling
Læs mere
Tilbage til toppen