Alt du skal vide om løn

Så meget skal du have i løn

Hvor meget du får i løn, afhænger af en række forskellige forhold. Det gælder blandt andet branchen, anciennitet, kvalifikationer eller om du er under uddannelse med løn.

Derfor er det også forskelligt, hvor meget vi hver især får i løn.

Sådan forstår du din lønseddel

Din arbejdsgiver har pligt til at lave en lønseddel til dig, hver gang der udbetales løn.

Det kan være forskelligt, hvordan din lønseddel ser ud, fordi arbejdsgivere bruger forskellige lønsystemer. Alligevel er der nogle informationer, som skal fremgå af lønsedlen.

Den skal indeholde følgende oplysninger:

• Din løn og arbejdstimer
• Lønperioden
• Det beløb, der er trukket i A-skat og AM-bidrag
• Dit og arbejdsgivers navn og adresse
• Derudover indeholder mange lønsedler nederst oplysninger om optjent SH-saldo, fritvalgsopsparing og feriepenge

Men mange kan have svært ved at gennemskue de mange oplysninger på en lønseddel.  Derfor har vi lavet en guide til at forstå din lønseddel.

Løn under fravær

Du kan også have ret til andre former for betaling, hvis du er fraværende på din arbejdsplads.

Det gælder fx løn under barsel, men så skal det være aftalt i din kontrakt eller stå i din overenskomst.

Andre former for betalinger ved fravær kan være:

• Feriefridage
• Løn under sygdom
• Løn under barsel
• Løn under fædreorlov
• Løn på barns sygedag

Har du ikke fået din løn?

Kommer du i en situation, hvor du ikke har fået din løn, er en hurtig reaktion afgørende.

Når du opdager, at du ikke har fået hele din løn udbetalt, bør du først og fremmest skrive til din arbejdsgiver. Det bør du gøre skriftligt, så du altid har dokumentation klar.

Læg også gerne en deadline for, hvornår din manglende løn skal være udbetalt.

Arbejdsgiver er uenig

Du kan havne i en situation, hvor du og din arbejdsgiver er uenige om, hvorvidt du har løn til gode.

Mener du fx, at du har ret til løn for overarbejde, skal overarbejdet være godkendt af din arbejdsgiver. Derudover skal du kunne vise, hvornår du har været på arbejde – det kan du gøre ved at fremvise timesedler.

Arbejdsgiver kan ikke betale

Din arbejdsgiver kan ende i økonomiske problemer, der betyder, at han eller hun ikke har penge til at betale din løn.

Økonomien kan være så dårlig, at virksomheden er på vej mod en konkurs. Måske er den det allerede.

Ved en konkurs, er det Lønmodtagernes Garantifond, der dækker den løn, du mangler at få udbetalt.

Derfor bør du reagere hurtigt for at sikre dine lønrettigheder, hvis virksomheden går konkurs.

Får du stadig ikke din løn?

Er din arbejdsplads ikke gået konkurs, men du stadig ikke har fået udbetalt din manglende løn, bør du kontakte en af vores lønspecialister.

Så hjælper vi dig med at vurdere, om du har krav på løn fra din arbejdsgiver. Vi hjælper også med den videre proces – altid i samråd med dig. Kontakt os

Overenskomst eller lønaftale

I Danmark er der ingen lov om løn – derfor er der heller ikke nogen om mindsteløn.

Kun hvis du er omfattet af en overenskomst, vil der i den være en mindsteløn. Det er den løn, du som minimum skal have.

Det betyder ikke, at det er den løn, du ender med at få. For du kan altid forsøge at forhandle dig til en højere løn.

Er der ingen overenskomst på din arbejdsplads, skal du aftale med din arbejdsgiver, hvad du skal have i løn. Her kan du tage udgangspunkt i, hvad andre inden for samme arbejdsområde tjener, enten ud fra en lignende overenskomst eller lønstatistik.

Få vores bedste råd til lønforhandling for private og i det offentlige.

Det kan din løn bestå af

Månedsløn, timeløn, funktionsløn og jobløb er blot nogle eksempler på, hvordan din løn kan være skruet sammen. Og det har betydning for, om du får løn, hvis du fx er syg eller din vagt falder på en helligdag. Hvilken lønform du er ansat under, kan du typisk finde i din ansættelseskontrakt.

Derudover kan din løn være sammensat af forskellige løndele:

Pension

Du har krav på at optjene pension, hvis du er omfattet af en overenskomst, eller det står i din ansættelseskontrakt.

Ofte har du først krav på en pensionsopsparing efter nogle måneders ansættelse – medmindre du i forvejen har en pensionsordning.

Typisk betaler din arbejdsgiver 2/3 af pensionsordningen, mens du selv betaler 1/3.

Overarbejde 

Som ansat under en overenskomst, kan du i den se, hvordan du bliver betalt for overarbejde.

Er du ansat uden en overenskomst, skal betalingen for dit overarbejde stå aftalt i din ansættelseskontrakt.

Får du jobløn, bliver du ikke betalt for dit overarbejde, fordi det er en del af din aftalte løn.

Opstår der tvivl omkring overtidsbetalingen, er det vigtigt, at du har dokumentation for dit overarbejde. Gem derfor altid dine timesedler, som din arbejdsgiver har underskrevet.

Fritvalgskonto 

Som lønmodtager kan du være berettiget til en fritvalgskonto. Det kræver, at du er ansat under en overenskomst, eller at det står aftalt i din ansættelseskontrakt.

Med en fritvalgskonto opsparer du løbende en procentdel af din ferieberettigede løn.

Dem kan du fx bruge på:

• Fridage
• Ekstra indbetaling til pension
• Udbetaling

Løntillæg

Når du bliver lønnet, får du som udgangspunkt en grundløn. Det er den løn, du fx som månedslønnet får fast hver måned – eller den faste timeløn, du får som timelønnet.

Oveni grundlønnen kan du få løntillæg som:

• Funktionsløn
• Kvalifikationstillæg
• Søndagstillæg
• Weekendtillæg
• Aftentillæg
• Nattillæg

Du får ikke automatisk tillæg for arbejde på skæve tidspunkter

Arbejder du i weekenden, kan du få et weekendtillæg. Er du tilmed på arbejde om søndagen, kan du få et søndagstillæg oveni.

Men du er ikke automatisk berettiget til tillæggene. Det er du kun, hvis det er aftalt. Det kan det enten være i din overenskomst eller din ansættelseskontrakt.

Det samme gælder, hvis du får aftentillæg, eller du arbejder på et skævt tidspunkt som natarbejde og får et nattillæg.