Dagpengeperioden
Første gang du skal have dagpenge, bliver du indplaceret i en dagpengeperiode. Når du nærmere dig udløbet af din dagpengeperiode, kontakter vi dig i god tid med vejledning om dine muligheder.
Din dagpengeperiode
Første gang du skal have dagpenge, bliver du indplaceret i en dagpengeperiode. Du får ret til dagpenge i 2 år (det kaldes ydelsesperioden og svarer til 3.848 timer), der er gyldige i 3 år (referenceperioden). Referenceperioden kan i nogle tilfælde blive forlænget.
Får du ret til dagpenge som nyuddannet, får du ret til 1 år (1.924) med dagpenge, der er gyldig i 2 år.
Når dagpengeperioden udløber
Når du nærmer dig udløbet af din dagpengeperiode, har du to muligheder for at fortsætte med at få udbetalt dagpenge. Du kan blive indplaceret i en ny dagpengeperiode eller du kan få forlænget din eksisterende dagpengeret.
Følg med i dit forbrug af dagpenge
Du kan på jobnet.dk finde grafiske dagpengetællere, som hjælper dig med at få et visuelt overblik over din dagpengeperiode. Dagpengetællerne bliver kun opdateret i perioder, hvor du får dagpenge.Forlængelse af din referenceperiode
I enkelte tilfælde kan du udskyde den dag, hvor din dagpengeret ender. Det gælder, hvis du har en gyldig grund til at forlænge din referenceperiode.
De gyldige grunde er:
- Sygdom ud over 6 uger, hvis du modtager sygedagpenge.
- Perioder med barselsdagpenge i forbindelse med barsel eller adoption.
- Perioder med dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn.
- Perioder med støtte til at passe handicappet barn efter Lov om Social Service.
- Perioder med støtte til passe nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem efter Lov om Social Service.
Vi forlænger automatisk din referenceperiode, hvis det er relevant for dig.
Indplacering i en ny dagpengeperiode
Hvordan du får en ny ret til dagpenge afhænger af, hvor du er i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du stadig har ret til dagpenge, kan du få en ny dagpengeret, når du opfylder timekravet. Er din nuværende dagpengeret derimod udløbet, skal du i stedet opfylde indkomstkravet.
Indkomstkravet for 2023 |
Timekravet |
Som fuldtidsforsikret skal du tjene 254.328 kr., og du kan højest medtage 21.194 kr. af din indkomst pr. måned. Som deltidsforsikret skal du tjene 169.548 kr., og du kan højest medtage 14.129 kr. af din indkomst pr. måned.
|
Som fultidsforsikret skal du have arbejdet mindst 1.924 timer. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet mindst 1.258 timer.
|
Uanset om du skal opfylde indkomstkravet eller timekravet, skal din indkomst og arbejdstimer være:
|
Du kan bruge al indkomst, som du betaler arbejdsmarkedsbidrag af. Det kan fx være A-indkomst, B-indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed. B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed skal fremgå af din årsopgørelse.
Derudover skal du også vide:
- Vi giver dig automatisk en ny dagpengeperiode, når du opfylder kravene. Det gør vi også, selv om din nuværende dagpengeperiode endnu ikke er brugt op.
- Når du få en ny dagpengeperiode, får du også automatisk en ny dagpengesats.
- Hvis du har selvstændig virksomhed, kan din indtægt først bruges, når den fremgår af din endelige årsopgørelse. Som selvstændig er din årsopgørelse tidligst endelig efter den 1. Juli året efter.
Er det første gang, du skal have dagpenge? Læs om hvordan du får ret til dagpenge.
Forlænget dagpengeret
Hvis du ikke når at arbejde 1924 timer som fuldtidsforsikret/1258 timer som deltidsforsikret, inden din dagpengeperiode udløber, er dine opsparede arbejdstimer ikke spildt. Du kan veksle dine arbejdstimer til timer med dagpenge i forholdet 1:2. Det er det, vi kalder ’’forlænget dagpengeret’.
Hver løntime giver dig ret til 2 ekstra dagpengetimer. Du kan dog højst forlænge din dagpengeret med yderligere et 1 år. Det kræver 962 opsparede løntimer.
Du skal være opmærksom på, at det kun er arbejdstimer fra lønarbejde, du kan bruge til at forlænge din dagpengeret.
Få den forlængede dagpengeret forklaret her:
Fradrag i dine dagpenge hver 4. måned - karens
Dine dagpenge bliver hver 4. måned sat ned med et beløb, der svarer til én dags dagpenge.
Det er kun hver 4. måned, din udbetaling kan blive sat ned, hvis du ikke har arbejdet nok i de 4 forudgående måneder.
Vi beregner din karensperioden fra starttidspunktet for din dagpengeret.
Sådan undgår du det
Du kan undgå det, hvis du de seneste 4 måneder har arbejdet mere end:
- 148 timer, når du er fuldtidsforsikret
- 97 timer, når du er deltidsforsikret
Som hovedregel opgør vi dine arbejdstimer ud fra de oplysninger, din arbejdsgiver har givet til SKAT.
Indkomst fra selvstændig virksomhed kan ikke bruges til at undgå karens.
Hvis du ikke skal have udbetalt dagpenge i den 4. måned
Så bliver du ikke modregnet i dine dagpenge.
Det gælder dog ikke, hvis du på udbetalingstidspunktet er i arbejde med løntilskud eller er i gang med at afvikle en karantæne. I de tilfælde bliver din karens modregnet i dine dagpenge næste gang, du skal have en udbetaling fra os.
Sygdom, barsel med mere kan forlænge din karensperiode.
Afkortning
Fra den 1. juli 2017 opgør vi løbende, om du inden for de seneste 96 måneder (8 år) har fået dagpenge i sammenlagt 7.696 timer (4 år). For deltidsforsikrede er det 6.240 timer.
Hvis du har det, bliver din dagpengeperiode, som konsekvens, afkortet med:
- 160,33 timer som fuldtidsforsikret
- 130 timer som deltidsforsikret
Dine timer bliver opgjort på følgende tidspunkter:
- Når du bliver ledig
- Efter hver udbetaling
- Hvis du bliver omforsikret
Hvis du får din dagpengeperiode afkortet, nulstilles opgørelsen.
Når din dagpengeperiode ikke forlænges yderligere
Når din dagpengeperiode er opbrugt og du har brugt alle muligheder for at få den forlænget, kan du eventuelt søge om kontanthjælp i din kommune.
Det er din kommune, der vurderer, om du har ret til kontanthjælp.