Det gælder for din aldersgruppe
Hvis du opfylder betingelserne, kan du - når du når din efterlønsalder- vælge at fortsætte med at arbejde på fuldtid, at gå på nedsat tid og få suppleret op med efterløn, eller du kan trække dig helt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Vælger du at udskyde din overgang til efterløn, er der nogle økonomiske fordele ved det. Nedenfor kan du læse mere om dine muligheder ud fra, hvornår du er født.
Født juli 1959 og frem
| Er du født i perioden | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | År med efterløn |
| 1. juli 1959 - 31. december 1962 | 64 år | 67 år | 3 år |
| 1. januar 1963 - 31.december 1966 | 65 år | 68 år | 3 år |
| 1. januar 1967 - 31. december 1970 | 66 år | 69 år | 3 år |
| 1. januar 1971 - 31. december 1974 | 67 år | 70 år | 3 år |
| 1. januar 1975 eller senere | 68 år* | 71 år | 3 år |
* Efterlønsalderen bliver reguleret i forhold til danskernes forventede levetid. Her kan du se den forventede efterløns- og folkepensionsalder.
Hvad kan du få i efterlønssats?
Din efterløn svarer til maks. dagpenge. I 2026-tal er det 22.041 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 14.694 kr. pr. måned.
Har du pensionsordninger, skal du være opmærksom på, at de kan blive modregnet i efterlønnen.
Din efterlønssats beregnes ud fra alle dine skattepligtige indtægter fra lønarbejde og selvstændig virksomhed, når indtægterne fremår af din årsopgørelse.
Din efterløn kan højst udgøre 90 procent af din hidtidige indtjening.
Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?
Du kan optjene til skattefri præmie, hvis du bliver ved med at arbejde, efter at du har opfyldt udskydelsesreglen.
Læs mere om, hvordan du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn.
Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Beregn din efterløn
Du kan lave en vejledende beregning af, hvornår og hvor længe du kan få efterløn på efterloensberegner.dk. Du kan også se, hvilken indflydelse dine pensioner får på din efterløn.
Født januar 1959 til juni 1959
| Efterlønsalder | Folkepensionsalder | År med efterløn |
| 63½ år | 67 år | 3½ år |
Hvad kan du få i efterlønssats?
Din efterløn er 91 procent af maks. dagpenge. I 2026-tal er det 20.057 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 13.372 kr. pr. måned.
Hvis du får dit efterlønsbevis og udskyder efterlønnen i mindst ½ år og samtidig har 780 løntimer (624 løntimer for deltidsforsikrede), kan du få maks. efterlønssats. Det vil sige 22.041 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 14.694 kr. pr. måned.
Har du pensionsordninger, skal du være opmærksom på, at de kan blive modregnet i efterlønnen. Modregningen sker, uanset om du opfylder udskydelsesregel eller ej.
Læs mere om hvordan pensioner har indflydelse på din efterlønssats.
Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?
Du kan optjene til skattefri præmie, hvis du bliver ved med at arbejde, efter at du har opfyldt udskydelsesreglen.
Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal udsætte efterlønnen i ½ år og have 780 løntimer, efter at du har fået dit efterlønsbevis. Herefter optjener du en skattefri præmie, hver gang du har 481 løntimer.
Er du deltidsforsikret, skal du udsætte efterlønnen i ½ år og have 624 løntimer, efter at du har fået dit efterlønsbevis.
Læs mere om, hvordan du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn.
Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Beregn din efterløn
Du kan lave en vejledende beregning af, hvornår og hvor længe du kan få efterløn på efterloensberegner.dk. Du kan også se, hvilken indflydelse dine pensioner får på din efterløn.