Forside/ Find svar/ Ferie og barsel/ Fravær på job
Forside/ .../ Fravær på job

Fravær pga. vejret

Forhindrer sne eller andre vejrforhold dig i at møde på arbejde, så læs om, hvad du skal gøre her.

Hvis du ikke kan møde på arbejde på grund af vejret

Hvis du er nødt til at blive hjemme fra arbejde på grund af fx storm, snestorm, orkan eller andre ekstreme vejrsituationer, så er fraværet for egen regning.

Du skal gøre, hvad du kan for at møde på arbejde. Hvis du ikke gør det, kan du risikere at få en opsigelse eller blive bortvist.

Du skal sørge for, at din arbejdsgiver så hurtigt som muligt får besked om, at du ikke kan møde på arbejde på grund af vejrsituationen. Du skal give besked til din arbejdsgiver inden arbejdstidens begyndelse.

Du har kun ret til fravær, så længe vejrsituationen hindrer dig i at møde på arbejde - med mindre du har lavet en aftale med din arbejdsgiver om, at du kan holde fri resten af dagen.
Medmindre du har mulighed for at bruge en feriedag, feriefridag eller afspadsering, vil du blive trukket i løn. Selvom myndighederne fraråder al udkørsel, betyder ikke, at du kan betragte dagen som en betalt fridag.


Hvis du er ledig

Du skal komme til møder i din a-kasse og dit jobcenter, selvom der er dårlige vejrforhold. Men hvis politiet fraråder udkørsel, så skal du selvfølgelig ikke køre ud. Hvis du står i den situation, skal du ringe til din a-kasse eller dit jobcenter og snakke med dem om, om du skal køre ud. Hvis I kommer frem til, at du skal blive hjemme, kommer det ikke til at gå ud over dine dagpenge.

Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.