God Arbejdslyst Indeks 2019

God Arbejdslyst Indeks 2019

Dit liv – din arbejdslyst

God Arbejdslyst Indeks 2019 tager temperaturen på danskernes arbejdslyst og afdækker de faktorer, der har størst betydning for lønmodtagernes motivation og trivsel. Hovedpointer fra årets undersøgelse er samlet i denne rapport, der handler om dig, dit liv og din arbejdslyst.

For det, der sker i dit arbejdsliv, påvirker dit privatliv – og omvendt.


I RAPPORTEN FINDER DU VIDEN OM:

  • Hvad der påvirker arbejdslysten anno 2019
  • Hvad det betyder, når vi ser jobbet som afgørende for vores identitet
  • At balance kan øge arbejdslysten markant
  • Hvem der føler sig mest stressede på de danske arbejdspladser
  • At bekymringer for fremtiden spiller ind på vores syn på arbejdet

Herudover kan du møde otte arbejdspladser, der arbejder målrettet med at løfte medarbejdernes arbejdslyst ved at sætte fokus på udvalgte arbejdslystfaktorer. Læs blandt andet om hvornår arbejdet med mestring giver pote, og om hvorfor god ledelse kan være et spørgsmål om liv eller død!

Flere oplever stress

Stress er desværre et velkendt fænomen på de danske arbejdspladser – og årets Indeksundersøgelse bekræfter en kedelig udvikling på området: Hver fjerde lønmodtager har oplevet stresssymptomer hver eneste uge det seneste halve år!

I rapporten her kan du læse mere om tegn på stress og om vigtigheden af at tale sammen, inden det går galt. En vigtig forudsætning for at kunne løse problemerne er i den sammenhæng at få identificeret årsagerne til, at den enkelte føler sig stresset. God Arbejdslyst Indeks 2019 afdækker de fem hyppigste årsager til stress hos de danske lønmodtagere:

Top fem årsager til stress

God Arbejdslyst Indeks 2019 viser, at disse er de fem hyppigste årsager til stress hos de danske lønmodtagere:
Top fem årsager til stress