Medbestemmelse - frihed eller forbandelse
Forside/ God arbejdslyst/ Videncenter for God Arbejdslyst/ Medbestemmelse - frihed eller forbandelse
Forside/ .../ Medbestemmelse - frihed eller forbandelse

Medbestemmelse - frihed eller forbandelse

God Arbejdslyst Indeks 9 tager temperaturen på danskernes oplevelse af medbestemmelse og indflydelse i arbejdslivet. Siden 2015 har vi spurgt mere end 25.000 danskere om, hvad der betyder noget for deres arbejdsliv. En vigtig faktor er medbestemmelse. Den kigger vi nærmere på i denne rapport.

De fleste vil nok associere ordet medbestemmelse med indflydelse, frihed og kontrol over vores egen situation. Og det vil mange af os gerne have. Men som vi skitserer i rapporten, så kan medbestemmelse være et tveægget sværd af både frihed og forbandelse. Vi håber, at du har lyst til at læse med og finde ud af hvorfor. Du får, som læser, et view over de sidste nye forskningsresultater suppleret med en række spændende perspektiver leveret af de fremmeste eksperter.

Frihed til selvledelse er en tillidserklæring - og er altid at foretrække, om blot man har tilstrækkeligt styr på tingene. At have frihed til noget, man ikke har tilstrækkeligt kontrol over, føles alt andet en frit og fører sjældent til noget godt.

Hans Henrik Knoop, lektor og associeret professor

Nye organisationer med power

Vi giver dig et billede af nye typer af organisationer, som ikke har klassiske lederprofiler, som vi kender dem – men i højere grad facilitatorer og sparringspartnere. Her er det medarbejderne, som bestemmer og har budgetansvaret. Mange kender dem som TEAL- organisationer.

Her er det medarbejderne, der træffer beslutningerne, og det skaber tryghed.

Ann-Christina Matzen, virksomhedsleder JAC

Du skal da selv kunne vælge din leder - alt andet giver da ingen mening...

Max Roed Mikkelsen, Implement Consulting Group

Når medbestemmelse bliver en forbandelse

Men vi hejser også et flag. For medbestemmelse kan blive en forbandelse, hvis medarbejderen oplever manglende rammer eller en usikker retning. Vores undersøgelse viser, at mange medarbejdere er udfordret her.

Hvis du egenhændigt tager en beslutning, så undrer folk sig virkelig her og bliver måske også sure. Jeg traf en beslutning i sommer, som vi efterfølgende valgte at rulle tilbage, fordi der ikke var konsensus om den. Når noget ikke virker, så gør vi noget andet.

Troels Riisbrich Underlien, Partner, Vertica

Løn og jobsikkerhed i et Covid-19 perspektiv

Men vi kommer ikke uden om, at Covid-19 har sat sit præg på vores arbejdslyst. Derfor har vi undersøgt, hvilken indflydelse faktorer som Løn og Jobsikkerhed betyder for vores arbejdsliv. Vi giver ligeledes et blik på de seks andre faktorer, vi også siden 2015 har identificeret som vigtige for arbejdslysten. Det er faktorerne mening, mestring, balance, ledelse, resultater og kolleger. 

Vi håber, at du har lyst til at læse med og blive klogere på, hvordan du kan forbedre din og dine kollegers arbejdslyst.

Rigtig god læselyst