Læs rapporten: Mening - fryns eller nødvendighed
Forside/ God arbejdslyst/ Videncenter for God Arbejdslyst/ Mening - fryns eller nødvendighed
Forside/ .../ Mening - fryns eller nødvendighed

Mening – fryns eller nødvendighed

Siden 2015 har vi spurgt ca. 20.000 danskere om, hvad der betyder noget for deres arbejdsliv. Og danskerne er ikke i tvivl. Her er mening placeret helt i toppen. 
I denne rapport undersøger vi sammenhængen mellem mening, arbejdslyst og psykologisk tryghed.

Bliv klogere på om mening er et frynsegode eller en absolut nødvendighed for et godt arbejdsliv. En lang række af eksperter bidrager med deres synspunkter. Få bl.a. svar på, hvem der har ansvaret for din mening, hvordan du kan gøre en forskel og opnå mere mening, og hvad der kan stå i vejen for din oplevelse af mening.

Flere perspektiver på det meningsfulde arbejdsliv

Formålet med denne undersøgelse og rapporten Mening – fryns eller nødvendighed er at give et nuanceret perspektiv på faktoren mening. 

Vi har siden 2015 analyseret os frem til, hvilke faktorer der har betydning for vores arbejdslyst. Her spiller mening en ganske særlig rolle. Det er nemlig den faktor, som har allerstørst indflydelse på, hvordan vi har det i vores arbejdsliv. 

Danskerne har brug for at kunne se mening i deres arbejde. I vores undersøgelse er vi optaget af fire dimensioner af mening. Det er dimensionerne Indre mening, Større mening, Organisatorisk mening og Kollegial mening. Vi vil nuancere disse perspektiver i rapporten, og en række eksperter vil bidrage med deres synspunkter.

I rapporten giver vi ligeledes et perspektiv på, hvilken betydning det har for organisationen, hvis den psykologiske tryghed er lav eller høj. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem både at opleve mening og arbejdslyst, og at medarbejderne frit kan sige deres mening, frit kan stille spørgsmål, og at de tør at fejle. Men bliv klogere på, hvordan vi skaber psykologisk trygge arbejdspladser.

I rapporten får du også viden om:

  • Danskernes generelle oplevelse af mening og arbejdslyst
  • De unges krav til større mening i arbejdet
  • Vigtigheden i at have medbestemmelse i arbejdet for at være motiveret
  • Hvem der har ansvaret for, at du har mening i dit arbejde
  • Hvordan tvivl og sårbarhed bliver en styrke
  • Hvordan fremtidens meningsfulde organisationer ser ud

Følelser, formål og fællesskab er tre vigtige ledestjerner for ledere, hvis de vil skabe et arbejdsmiljø, som de unge har lyst til at være en del af

Emilia van Hauen, kultursociolog

Jeg vil gerne bidrage til at gøre livet bedre for mine medmennesker. Det gør jeg ved altid at holde mit hjerte varmt

Lars Sander Matjeka, bestyrelsesmedlem & ledelsesrådgiver

Giver det mening?

Du kan træne dig til mere mening, og vi hjælper dig og din organisation med praktiske værktøjer, metoder samt gode refleksionsspørgsmål. Find vores træningsprogram her.