Forside/ God arbejdslyst/ Videncenter for God Arbejdslyst/ Se alle fagartikler/ Arbejdslyst og motivation – hvad kan man lære fra sportens verden
Forside/ .../ Arbejdslyst og motivation – hvad kan man lære fra sportens verden

Arbejdslyst og motivation - hvad kan vi lære fra sportens verden?

Når man skal forstå, hvad der driver arbejdslysten på de danske arbejdspladser, kan det give god mening at drage en parallel til sportens verden. Der er nemlig klare læringspunkter, vi kan overføre fra sportens verden til at skabe større arbejdslyst på de danske arbejdspladser – herunder præcisering af kerneopgaven samt måden, vi arbejder med motivation på.

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 28-31 

Der er både lighedspunkter og forskelle mellem sportens verden og de danske arbejdspladser. I begge verdener forsøger vi konstant at overgå os selv. Vi springer højere, længere og løber hurtigere – i sportens verden i bogstavelig forstand og i overført betydning på de danske arbejdspladser. Vi ligger 10 procent oveni målet hvert år – eller vi skal skære 10 procent fra. I tiden. I budgettet. 

Vi er også et hold. Der er teamånd. Vi kæmper sammen, og måske føler vi, at vi kæmper sammen mod nogle andre. Om at lande opgaven. Om eksportmarkedet. Om organisationens overlevelse.

Der er ligheder, men forskellene er også til at få øje på – og de giver indblik i, hvad de danske arbejdspladser ville kunne lære fra sportens verden. 

 

Hvad er målet?

I sportens verden er målet altid tydeligt. Man skal løbe en distance hurtigst muligt eller få en bold ind mellem to stolper. Når målet er tydeligt, bliver det også lettere at forstå opgaven, men målet er desværre ikke altid tydeligt på arbejdspladserne.

Morten Christensen, forfatter til bestselleren ”Kend din kerneopgave” og partner hos udviklingsbureauet Beta, en konsulentvirksomhed med speciale i velfærdsudvikling, beskriver et klima på de danske arbejdspladser, hvor den ene forandring eller strategi afløser den anden, og hvor der ofte hersker forvirring omkring kerneopgaven – og det kan have en negativ effekt på arbejdslysten og innovationen.

”Hvor meget innovation skaber det, når ledere tager på kursus for at gå på glødende kul eller lave chokoladeafstøbninger af arbejdspladsens værdisæt? Ikke meget. Man bør i stedet gå omvendt til værks. Man skal først indkredse sin kerneopgave og derefter finde de innovative løsninger til at løfte den bedre og smartere,” forklarer Morten Christensen. 

God Arbejdslyst Indeks viser da også en sammenhæng mellem arbejdslysten og oplevelsen af at have klare og veldefinerede mål for, hvad man skal på arbejdet. Undersøgelsen viser samtidig, at klare og veldefinerede mål reducerer oplevelsen af at føle sig stresset. 

Top 5 tegn på klare og veldefinerede mål

God Arbejdslyst Indeks viser, at følgende fem udsagn har den største sammenhæng med at have klare og veldefinerede mål.

1. Du har følelsen af at have udrettet noget – eksempelvis delmål i løbet af dagen.

2. Det er tydeligt, hvornår du har løst en opgave.

3. Du har mulighed for at se konkrete resultater af din arbejdsindsats.

4. Du har følelsen af at gøre fremskridt i dit arbejde.

5. Du oplever en faglig tilfredshed.

Krifas Advisory Board

I Krifas Advisory Board sidder en række fremtrædende eksperter og erhvervsfolk. De har en rådgivende funktion ift. udvikling af God Arbejdslyst Indeks.

Bevidst arbejde med motivation

Samtidig kan sportens verden lære os noget om, hvordan vi styrker motivationen. Når Pernille Blume svømmer sig til en OL-guldmedalje, eller Sara Slott Pedersen slår sin egen rekord i hækkeløb, ligger der mange, mange timers træning bag. Mange tidlige morgener, endnu flere kilometer og helt sikkert også dage, hvor man har haft mere lyst til at ligge på sofaen eller være sammen med familien end at lægge time efter time efter time i træningscenteret, i svømmebassinet eller på stadion.

En sådan indsats kræver ikke bare talent, vilje, udholdenhed og styrke. Den kræver også et meget stort og bevidst arbejde med motivation. Og motivation er noget, der ikke bare giver sportsudøvere vinger, men også er et centralt element i forhold til at give helt almindelige mennesker bedre arbejdslyst. 

 

Danskerne er ganske motiverede

God Arbejdslyst Indeks 2017 viser nemlig, at motivation er stærkt sammenfaldende med de øvrige dimensioner, der gør det rart at gå på arbejde. De danskere, der føler sig motiverede for at møde ind på jobbet og få deres opgaver fra hånden, er nemlig oftere glade for deres job, synes overordnet at deres arbejdsplads er god, og ser frem til næste gang, de skal på arbejde. 

Heldigvis er følelsen af at være motiveret ikke fremmed for medarbejderne på de danske arbejdspladser. I undersøgelsen svarer 38 procent, at de føler sig meget motiverede for deres arbejde, mens kun 2,5 procent svarer, at motivationen er helt i bund. Og tendensen gælder fra Gedser til Skagen – vi ser ud til at være nogenlunde lige motiverede for at tage fra sammen med chefen og kollegerne, uanset hvor i landet vi har hjemme. 
Overordnet er det naturligvis positivt, at det står godt til med motivationen i arbejdet hos over en tredjedel af danskerne. Men der er stadig et potentiale i at se på, hvordan man kan skabe større motivation hos flere. 

 

Hvad kan vi lære fra sportens verden?

Skal vi skabe grobund for, at endnu flere medarbejdere på danske arbejdspladser kan opleve den gode arbejdslyst, der følger med at være motiveret for sit job, er det værd at kigge på, om vi kan lære noget af sportsverdenens bevidste fokus på at arbejde med motivation. Derfor har vi talt med motivationsekspert og coach for Guldfireren, Ulrik Lynge, der hjælper både elitesportsfolk, virksomheder og offentlige organisationer med at arbejde for at skabe motivation. Han er derudover også en del af Krifas Advisory Board for God Arbejdslyst Indeks.

”Selvfølgelig er det ikke alt fra sportens verden, man kan overføre direkte til erhvervslivet, men når det kommer til motivation, er der meget fra sportsverdenen, man kan implementere i virksomheder,” siger han. ”Det drejer sig om at skabe miljøer og kulturer, der kan understøtte følelsen af motivation hos den enkelte medarbejder. Lykkes man med det, får man skabt større trivsel og bedre effektivitet.” 

 

Mening og motivation hænger sammen

God Arbejdslyst Indeks viser igen år, at dem, der føler, at deres arbejde er motiverende, ofte også er dem, der synes, det giver mening for dem. Og netop dét, at jobbet giver mening, er centralt ifølge Ulrik Lynge: ”Virksomhederne skal få medarbejderne til at forstå den overordnede strategi. Fra den øverste hylde til den yderste krog skal virksomheder synliggøre, hvad man gerne vil opnå og gøre det tydeligt for medarbejderne, hvorfor de er en del af projektet, så de ser, hvor de selv og deres indsats gør en forskel.” 

 

Medbestemmelse og tillid fremmer motivation

God Arbejdslyst Indeks viser samtidig, at medarbejdere, der oplever medbestemmelse på deres arbejdsplads, i langt højere grad føler sig motiverede. Samme tendens ser Ulrik Lynge, der peger på, at det er afgørende, at medarbejderne oplever at blive inddraget i processerne: ”Når man som medarbejder oplever, at man bliver involveret, giver det en følelse af, at virksomheden har tillid til en. Og når man mærker dét, kommer man automatisk til at føle ansvar og tage ejerskab for opgaverne og til at kunne se, at dét, man laver, gør en forskel,” forklarer han. ”Det skaber fremdrift, som igen er motiverende, fordi den enkelte kan se, at hans eller hendes indsats giver resultater.”