Forside/ God arbejdslyst/ Videncenter for God Arbejdslyst/ Se alle fagartikler/ Arbejdslysten er høj på små arbejdspladser
Forside/ .../ Arbejdslysten er høj på små arbejdspladser

Arbejdslysten er høj på små arbejdspladser

Ansatte i mindre virksomheder og organisationer oplever større arbejdslyst. Det skyldes blandt andet, at de oplever en større grad af mening med arbejdet, de har lettere ved at se de konkrete resultater af deres arbejde, og i større grad føler, at de gør det, de er bedst til.

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2016, s. 42-46

Småt er godt

God Arbejdslyst Indeks 2016 peger på, at arbejdsglæden ser ud til at have de bedste vilkår i mindre virksomheder. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige arbejdslyst falder, i takt med at organisationen vokser. Virksomheder med under 10 ansatte oplever den højeste arbejdsglæde mens de største virksomheder med mere end 500 ansatte ligger i den anden ende af skalaen. Forskellen er ikke voldsom, men det er interessant, at større virksomheder, der som regel er mere leveringsdygtige i frynsegoder til medarbejderne, synes at komme til kort, når det gælder arbejdsglæden. Mens frugtkurve og andre frynsegoder bestemt er rare, er det samtidig et tegn på, at der skal noget helt andet til at skabe god arbejdslyst. I sidste artikel så vi på, at mindre virksomheder er bedre til at vise, hvordan medarbejderens arbejde giver mening – og det er blandt forklaringerne på den højere arbejdslyst, men forklaringerne kan også ligge andre steder.

 

Ikke bare én i mængden

Når man besøger en storby, kan anonymiteten i den store folkemængde være en fascinerende oplevelse. På arbejdspladsen er sagen dog en anden. Her vil vi de fleste af os gerne ses og høres; respekteres og anerkendes. Derfor kan en anden forklaring på den højere arbejdslyst i de mindre virksomheder være, at vi heri større grad oplever at blive set og hørt. Det peger tallene i God Arbejdslyst Indeks nemlig på. Det viser sig, at medarbejdere i mindre virksomheder i markant højere grad oplever at have medbestemmelse. Samtidig ligger de mindste virksomheder også i top, når det gælder om, at medarbejderne oplever at mestre deres arbejde, oplever at skabe resultater og oplever at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Arbejdsglæde er at blive respekteret for sit arbejde og at chefen har kendskab til det.

Kvinde i 60erne, funktionær og respondent i God Arbejdslyst Indeks.
Arbejdslysten er høj på små arbejdspladser