Forside/ .../ at-arbejde-for-det-gode-liv

At arbejde for det gode liv

Det gode liv hænger sammen med et god arbejdslyst – og begge delehænger sammen med at opleve mening med tilværelsen. Derfor må vii fællesskab arbejde for at sikre forudsætningerne for god arbejdslyst og det gode liv i fremtiden.

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2016, s. 54-56

Et godt liv og et godt arbejdsliv

Gennem arbejde skaber vi værdi for hinanden og for os selv. Vi bygger broer, udvikler nye produkter, underviser, gør rent, leverer varer, passer børn, optimerer processer og helbreder de syge. Arbejde kommer i utallige former og er den aktivitet, vi bruger flest vågne timer på. Arbejdslivet er en stor og vigtig del af vores liv, vores relationer og vores identitet – og er for mange en forudsætning for det gode liv.

Samtidig arbejder lykkeforskere verden over i disse år med at kortlægge elementerne i det gode liv. Hvorfor er nogle mennesker gladere end andre? Hvor meget betyder indkomst for vores livskvalitet? Hvilken sammenhæng er der mellem trivsel og faktorer som sundhed, relationer, samfundsforhold og genetik? Vores arbejdsglæde er en brik i dette puslespil om, hvad der skaber de bedste rammer for det gode liv. God Arbejdslyst Indeks 2016 understreger igen i år, at vores arbejdslyst hænger tæt sammen med vores generelle lykke. Vi ser således, hvordan en stigning på 10 point i arbejdslyst rykker vores lykkeniveau med 6,1 point i en positiv retning. Det er måske ikke så overraskende i betragtning af, at vores arbejde spiller ind på vores relationer, identitet og selvforståelse – foruden at give smør på brødet.

 

Mening er centralt for det gode liv

Når vi kigger på, hvilke faktorer i arbejdslivet der betyder noget for vores arbejdslyst, så har vi i denne rapport flere gange understreget vigtigheden af mening. For lykkeforskere vil dette ikke komme som nogen overraskelse, da mening også viser sig at være en af de afgørende faktorer for oplevelsen af lykke. Lykke er et paraplybegreb, og derfor arbejder forskerne med forskellige dimensioner, når man ønsker at undersøge, hvad der påvirker lykken, men fælles for de forskellige dimensioner er, at mening har en positiv effekt. Folk, der oplever en følelse af formål med deres liv, rapporterer højere lykkeniveauer end dem, der ikke gør. Det gør sig især gældende for det, man kalder den eudaimoniske dimension, der arbejder med Aristoteles´ forståelse af lykken – for ham var det gode liv nemlig det meningsfulde liv. Ifølge World Happiness Report 2015, der udgives af Columbia University på vegne af FN, peger resultaterne på, at en følelse af formål har en afgørende effekt på, hvordan vi evaluerer vores liv. En effekt, der faktisk er større end vores livsvilkår.

 

Fremtidens arbejdsliv

Globaliseringen og andre samfundstendenser stiller hele tiden nye krav til, hvordan vi bør designe både vores arbejdsmarked og arbejdsplads. Vi håber, at vi med denne rapport kan være med til at kvalificere debatten om det gode arbejdsliv, men også samtalen om det gode liv. Vi ser nemlig intet modsætningsforhold mellem arbejde og det gode liv. Tværtimod har vi en tro på, at arbejde kan være årsag til glæde.

Arbejdsglæde er, at man som 57-årig tænker mere på at være på
arbejdsmarkedet end på efterløn.

Tjenestemand og respondent i God Arbejdslyst Indeks.

Det er i tråd med international lykkeforskning, der peger på arbejde som en afgørende faktor for at opleve høj livskvalitet. Vi tror også på, at medarbejdere i fremtiden i endnu højere grad vil skele til en potentiel arbejdsgivers evne til at skabe gode rammer for god arbejdslyst. Vi vil og skal fortsat være opmærksomme på lønnen, men vi tror på, at det er vigtigt at tage arbejdsglæden med i beregningerne, hvis vi har muligheden for at vælge mellem forskellige jobs – især i disse år, hvor så mange danskere oplever stress og udbrændthed på jobbet.

 

God arbejdslyst kræver en fælles indsats

Heldigvis er danskernes arbejdslyst og livskvalitet i en relativ god forfatning. Danmark rangerer hvert eneste år i den absolutte top i World Happiness Report, som kortlægger befolkningers gennemsnitlige livskvalitet. Fra God Arbejdslyst Indeks 2015 og 2016 er der heller intet, der tyder på, at vi generelt skal være meget bekymrede for vores arbejdsliv. Men vi står ikke uden udfordringer, og hvis vi ønsker at udvikle den gode arbejdslyst i Danmark, bliver vi nødt til at møde en række spørgsmål med alvor, seriøsitet og kreativitet – herunder hvordan vi sikrer en bedre balance mellem vores arbejdsliv og privatliv, hvordan vi bliver ved med at udvikle vores kompetencer, hvordan vi skaber en bedre oplevelse af mening gennem vores arbejde, hvordan vi kan opleve mening uden for jobbet, og endelig hvordan lederen kan hjælpe til dette.

Ambitionen er at give grobund for en større fælles bevægelse på tværs af virksomheder, politiske organer og medarbejdere rundt omkring på de danske arbejdspladser for at skabe en samfundseffekt hvor flere mennesker reelt oplever en højere arbejdslyst. For mens mange allerede har et godt arbejdsliv, er der er også mange, der oplever stress, dårlig ledelse og manglende glæde ved at gå på arbejde. Det har store omkostninger – for den enkelte, for virksomheder og for samfundet. ”Vi har en drøm om, at mange flere i Danmark oplever god arbejdslyst,” fortæller Søren Fibiger Olesen, der er formand for Krifa. ”At flere opdager, at god arbejdslyst giver mening for både mennesker og bundlinjer. Vi har en drøm om – sammen med de dygtigste ledere og væsentligste meningsdannere og samfundsdebattører – at starte en bevægelse i samfundet for at skabe bedre arbejdslyst.”

Med udgivelsen af God Arbejdslyst Indeks håber Krifa og Institut for Lykkeforskning at igangsætte en dialog omkring disse spørgsmål, pege på de udfordringer, vi står overfor, men især også på de muligheder, vi har.

Vi håber, at du, kære læser, vil være med til at sætte gang i denne bevægelse, at realisere drømmen og skabe endnu mere god arbejdslyst i Danmark.

Vi har en drøm om –
sammen med de dygtigste ledere og væsentligste meningsdannere og samfundsdebattører
– at starte en bevægelse i samfundet for at skabe bedre arbejdslyst.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa.