l
Forside/ .../ Danskernes arbejdslyst er kortlagt

Danskernes arbejdslyst er kortlagt

God Arbejdslyst Indeks 2015 er en omfattende kortlægning af danskernes arbejdslyst. Rapporten viser, hvordan det står til med danskernes arbejdslyst, og giver viden om, hvilke faktorer der har den største effekt, når arbejdslysten skal øges.

Forfatter: Mikkel Hundborg, Krifa
Artiklen er trykt i HR chefen Nr.4 2015 – Udgivet af DANSK HR, www.danskhr.dk

Arbejdsglæde, trivsel og arbejdslyst står højt på dagsordenen i mange danske organisationer. Det målrettede arbejde med at øge arbejdslysten skaber ikke bare større arbejdsglæde og livstilfredshed hos medarbejderne, men har også åbenlys effekter i forhold til lavere sygefravær,højnet serviceniveau og større kreativitet, hvilket alt sammen kan aflæses på bundlinjen.

Men hvordan ser arbejdslysten så helt konkret ud, og hvilke knapper skal vi dreje på for at øge den? Det satte Krifa og Institut for Lykkeforskning sig for at afdække med God Arbejdslyst Indeks 2015. I samarbejde med TNS Gallup har vi bedt mere end 2.500 repræsentativt udvalgte danske lønmodtagere om at vurdere deres liv og arbejde på en lang række områder. Alle data er bearbejdet i en stor faktoranalyse, hvorved en stribe forskellige nye og formodede sammenhænge i danskernes arbejdsglæde nu er kortlagt.

God Arbejdslyst Indeks 2015 er en af de mest omfattende undersøgelser af danskernes arbejdslyst og sammenhæng med det gode liv og udgør et væsentligt bidrag til vores viden om arbejdsglæde og trivsel.

evt

Seks faktorer kortlagt

Forskning peger på en lang række faktorer, der påvirker vores arbejdslyst. Med afsæt i disse og ved bearbejdning af undersøgelsens data kortlægger indekset følgende seks faktorer: mening, ledelse, balance, medbestemmelse, resultater og kolleger.

De seks faktorer skal ikke ses som udtømmende for, hvad der påvirker arbejdslysten, men som et kvalificeret oplæg til inspiration og til diskussion om, hvordan vi øger arbejdsglæden for medarbejdere på danske arbejdspladser.

De seks faktorer afdækker hver en del af den samlede arbejdslyst. Hver faktor er undersøgt ved at spørge ind til forskellige vinkler af faktoren for at danne et samlet billede. Lad os kort kigge på, hvad der ligger bag hver af de seks faktorer.

Mening kigger bl.a. på, hvor meningsfyldt arbejdet opleves for medarbejderen, herunder om arbejdet er interessant, giver stolthed, eller om arbejdet bidrager positivt til andre menneskers tilværelse.

Ledelse handler om medarbejderens oplevelse af den nærmeste ledelse, og i hvilken grad man oplever en faglig ekspertise og en social kompetence i ledelsen.

Balance undersøger to dimensioner. Balancen inden for arbejdspladsen, hvilket vil sige sammenhængen mellem de opgaver, der stilles, og tiden til at løse dem. Derudover balancen uden for arbejdspladsen, hvilket vil sige sammenhængen mellem privatliv og arbejdsliv.

Medbestemmelse handler om, hvorvidt medarbejderen oplever at have indflydelse på sit arbejde. Det drejer sig bl.a. om indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, men også medbestemmelse i forhold til vigtige beslutninger, der træffes, som har direkte påvirkning på medarbejderens arbejde.

Resultater drejer sig om følelsen af at opnå mål og delmål i sit arbejde og om oplevelsen af at se konkrete resultater af sit arbejde. Derudover om medarbejderen oplever fremskridt i sit daglige arbejde.

Kolleger som faktor handler om den sociale lim på arbejdspladsen. Om medarbejderen oplever en omsorgsfuld kultur, kan være sig selv og oplever at være en del af det sociale fællesskab. Dertil kommer oplevelsen af at have faglige, kompetente kolleger.

Temperaturer og effekter

God Arbejdslyst Indeks 2015 kortlægger to sider af arbejdslysten, temperaturen og effekterne. Temperaturen viser, hvordan det står til med arbejdslysten hos medarbejderne på danske arbejdspladser, både samlet set og på faktorniveau. Effekterne viser, hvad der er vigtigst for medarbejdere i deres arbejdsliv, og besvarer dermed, hvor den største effekt findes i indsatsen for at øge tilfredsheden i arbejdslivet.

l

Arbejdslysten har det godt

Kigger vi først på temperaturen, ser vi, at danskernes samlede arbejdslyst ligger på indeks 74, hvilket antyder, at arbejdslysten i Danmark har det ganske godt. Da det er første år, at indekset er lavet, kan vi ikke sammenligne tallet med tidligere år.

På faktorniveau grupperer de seks faktorer sig i to. De tre faktorer mening, resultater og kolleger klarer sig godt med indekstal fra 73 til 76. Til gengæld har faktorerne ledelse, balance og medbestemmelse det værre med indekstal på mellem 63 og 65. Det indikerer, at selv om den gennemsnitlige arbejdslyst er relativ høj, så er der særligt tre faktorer, der trækker arbejdslysten ned, og som dermed bør have særligt fokus.

Faktorerne påvirker arbejdslysten forskelligt

En ting er, hvordan arbejdslysten har det i et øjebliksbillede, men God Arbejdslyst Indeks 2015 indfanger også, hvilke faktorer der reelt betyder mest for trivslen i arbejdslivet, og her er det særligt interessant, at de seks faktorers bidrag til den samlede arbejdslyst er meget forskellige.

En effekt skal forstås sådan, at hvis en faktor øges med ét point på en skala fra 0 til 10, så øges den samlede arbejdslyst med faktorens effekt. Eksempelvis kan det at øge en medarbejders oplevelse af mening med ét point øge medarbejderens samlede arbejdslyst med 0,42.

  • Mening: 0,42
  • Ledelse: 0,20
  • Balance: 0,14
  • Medbestemmelse: 0,13
  • Resultater: 0,10
  • Kolleger: 0,05
l
Mening er den faktor, der uden sammenligning påvirker arbejdslysten allermest. Faktisk har faktoren mening dobbelt så stor effekt som nummer to, som er faktoren ledelse. Derudover er det faktoren kolleger, der springer i øjnene med en beskeden effekt på 0,05. Det resultat kom også meget bag på os og har betydet, at vi sætter særligt fokus på kolleger i næste års indeks 2016 for at blive klogere på denne sammenhæng. Selvom kollegerne ikke er blandt de vigtigste faktorer for vores arbejdsliv, så er det den af alle faktorerne, der har den allerstørste effekt på den samlede livstilfredshed, hvilket indikerer, at kolleger har en betydning, der rækker ud over selve arbejdslivet.
forklaret

71 procent er forklaret

God Arbejdslyst Indeks 2015 forklarer 71 % af forskellene i danskernes arbejdslyst. Det vil sige, at indekset indfanger knap tre fjerdedele af det, der påvirker vores arbejdslyst positivt eller negativt. Det er en relativ høj forklaringsprocent, men det efterlader stadig 29 %, som endnu ikke er afdækket. Der er med andre ord uopdaget land i kortlægningen af arbejdslysten, hvilket vi i arbejdet med næste års indeks vil forsøge at indfange mere af.

Når indeksets data krydses med baggrundsvariable og demografiske oplysninger, kan vi også sige mere om, hvordan arbejdslysten har det for forskellige persontyper, køn og aldersgrupper. Her viser det sig bl.a., at kvinder er en anelse mere tilfredse med deres arbejdsliv end mændene, og at de ældre generationer har mere arbejdsglæde end de yngre.

Målrettet arbejde med arbejdslysten

Med indekset i hånden er spørgsmålet om god eller dårlig arbejdslyst ikke længere så diffust. God Arbejdslyst Indeks giver håndtag på arbejdslysten og skaber et konkret sprog for de elementer, som vores arbejdsglæde består af. Dermed står alle muligheder for at øge arbejdslysten åbne.

Dialogen er nøglen og stedet at starte. Hvad der giver os hver især arbejdslyst, er individuelt, men indekset skaber alligevel et fundament med nogle almene faktorer, der i større eller mindre grad påvirker os alle.

Som ledelsesværktøj kan indeksets viden bruges konkret. De seks faktorer afdækker en betydelig del af arbejdsglæden og trivslen og kan derfor bruges som afsæt til en konkret dialog om medarbejderens arbejdslyst. Indekset beskriver også seks persontypers forskellighed og beskriver, hvordan forskellige typer har særegne behov i forhold til at opleve arbejdslyst.

God Arbejdslyst Indeks har potentiale til at kunne bruges på organisationsniveau ved at gennemføre undersøgelsen internt i en organisation. Indledende undersøgelser viser, at der kan udledes meget viden om forskellene i arbejdslysten i en organisation. Særligt interessant er det at se på, hvordan forskellige medarbejdergruppers og afdelingers arbejdslyst har det, og se på effekternes forskelle på tværs af en organisation.

I Krifa har vi netop gennemført en omfattende intern analyse blandt alle medarbejdere baseret på God Arbejdslyst Indekset. Det har givet meget data og viden om forskellighederne i arbejdslysten i organisationen. En viden, som vi nu tager med i det videre arbejde med at øge arbejdslysten blandt medarbejderne.

God Arbejdslyst Indeks 2015 kan hentes på krifa.dk/indeks