Af: Videncenter for God Arbejdslyst og Etikos
Etik handler om, hvorfor vi gør, som vi gør. Ikke fra en naturvidenskabelig eller psykologisk vinkel, men som en forklaring, der understreger, at vi vil og mener noget bestemt med vores handlinger. Etik er altså et spørgsmål om værdier og holdninger. Det, etikken kan, er at hjælpe os til at se og forstå, hvad vores holdninger egentlig baserer sig på. Etikken viser os nemlig, at der altid er flere forskellige etiske perspektiver på spil, som både mennesker og organisationer er rundet af. Når vi går på arbejde, når vi samarbejder med kolleger, og når vi forholder os til arbejdslivet, vil vores holdninger spille en vigtig rolle. Etikken former, hvordan vi både oplever og agerer i arbejdslivet og i samarbejdet. Og det kan særligt mærkes, når vi netop – helt naturligt – ikke deler holdninger og derfor heller ikke er enige. Derfor er etikken et afgørende fokus, når vi ønsker at arbejde med og styrke oplevelsen af trivsel og mening i arbejdslivet.
De uundgåelige dilemmaer
Har man sagt ”etik”, har man også sagt ”dilemmaer”. Hverdagen er fyldt med dilemmaer i enhver organisation og på enhver arbejdsplads. Det er ikke sikkert, vi altid opdager dem, men de er der. Dilemmaer opstår netop, fordi vi har forskellige holdninger til tingene. Og alt afhængig af om vi primært er drevet af nærhedsetiske, pligtetiske eller mere konsekvensetiske perspektiver på de enkelte dilemmaer, vil vi have forskellige svar på, hvordan dilemmaet bedst håndteres i praksis.
Et redskab til refleksion
”Det etiske landskab” er et redskab til etisk refleksion, som er udviklet af Etikos og gennemafprøvet i en lang årrække i organisationer og virksomheder. Redskabet rummer tre forskellige etiske perspektiver og baserer sig teoretisk på den praktiske etik, dvs. etik anvendt i praksis – i denne sammenhæng etik på arbejdspladsen og i arbejdsfællesskaber. Præmissen bag redskabet er, at for at kunne forstå og tale om dilemmaer er vi nødt til at folde dem ud og belyse dem fra flere forskellige etiske perspektiver. De tre etiske perspektiver i landskabet har mange år på bagen og er blevet diskuteret og forfinet af filosofien igennem århundreder. Det er derfor også fra filosofien, at vi henter betegnelserne for de tre perspektiver.
Pligtetik
Det ene perspektiv i det etiske landskab kaldes for pligtetik. Det er et perspektiv, der trækker tråde tilbage til oplysningstiden i 1700-tallet. En af de mest berømte ophavsmænd er den tyske filosof Immanuel Kant. For pligtetikken er det afgørende, at vores beslutninger og handlinger baserer sig på fornuft og viden. På den måde undgår vi, at subjektive følelser eller private holdninger får overtaget.
Det etisk forsvarlige bliver derfor ofte et spørgsmål om, at vi har nogle klare fælles og retfærdige standarder, som alle bør leve op til. Standarderne kan handle om det enkelte menneske, og her taler vi om rettigheder og pligter. Standarderne kan også handle om samfundet og organisationer, og her taler vi fx om lovgivning, regler, aftaler og faglig kvalitet.
Regler og faglighed
Vi må således altid ifølge pligtetikken kunne henvise til noget mere generelt og standardiseret, når vi skal begrunde en beslutning eller handling. Står man i noget dilemmafyldt, skal man derfor altid forsøge at finde svaret i noget generelt,
som ikke bare gælder i den enkelte situation. Det kan være fælles retningslinjer, faglighed eller fælles forventninger til det at være professionel. Vigtige værdier for pligtetikken (som begrunder handlinger) kan fx handle om at overholde regler, sikre ordentlighed og en retfærdig behandling af den ansatte samt højne kvaliteten i opgaveløsningen.
Konsekvensetik
Det andet perspektiv i det etiske landskab kaldes for konsekvensetik. Konsekvensetikken opstod i 1800-tallets England bl.a. som en reaktion mod pligtetikken. Berømte filosoffer, som var fortalere for denne etik, var Jeremy Bentham og John Stuart Mill.
Konsekvensetikken fokuserer på de konsekvenser eller resultater, der kommer ud af beslutninger og handlinger, frem for på de ideer, tanker eller principper der ligger bag beslutningerne. Samtidig har konsekvensetikken fokus på helheden og den større sammenhæng, den enkelte indgår i. Gode konsekvenser eller resultater skal derfor ikke ses i forhold til det enkelte individ, men derimod i forhold til gruppen, organisationen eller samfundet. Ressourcer, planlægning og økonomi bliver ofte vigtige hensyn for konsekvensetikken. Derfor kan den i nogle tilfælde virke hård eller kynisk, da den prioriterer det, der skaber de bedste resultater for helheden. Her vil konsekvensetikken typisk bruge argumentet: ”Målet helliger midlet”. Vigtige værdier for konsekvensetikken (som begrunder handlinger) kan fx handle om at være ressourcebesparende, sikre den mest effektive opgaveløsning, samt at hensyn til den enkelte medarbejder ikke må gå ud over fællesskabet
Nærhedsetik
Det tredje perspektiv i det etiske landskab kaldes for nærhedsetik. Nærhedsetikken blev udviklet i 1900-tallet i Danmark af filosoffen og teologen K. E. Løgstrup. Nærhedsetikken placerer sig et helt andet sted end både pligtetikken og konsekvensetikken. Den lægger vægt på, at gode beslutninger skal tage højde for det nære og unikke i enhver situation og hos ethvert menneske. Her bliver relationer og nærvær langt vigtigere end principper, faglighed eller spørgsmål om resultater og økonomi. For nærhedsetikken er det vores empati, vores evne til indlevelse og ønsket om at vise omsorg, som vi især bør lytte til og handle ud fra.
Nærhedsetikken fokuserer på at vise omsorg for det sårbare, skabe tryghed og sikre, at alle føler sig set, hørt og inkluderet. De vigtige værdier for nærhedsetikken (som begrunder handlinger) hører derfor også til den kategori, man ofte kalder for ”bløde værdier”. Altså værdier som er svære at måle og veje, og som handler om noget meget situationsbestemt, der opstår helt spontant imellem mennesker i hverdagen. Ud over værdier som tryghed, omsorg og rummelighed vil nærhedsetikken også ofte lægge vægt på et samarbejde baseret på tillid, en anerkendende kommunikation på arbejdspladsen og en nærværende og inddragende ledelse.
Professionel metode til dilemmahåndtering
Et af formålene med artiklen her og med rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”, som artiklen her indgår i, er at inspirere til lokale drøftelser af dilemmaer på arbejdspladsen. Det er nemlig først og fremmest de åbne og konstruktive lokale drøftelser af dilemmaer, som kan styrke et fælles fokus på trivsel, mening og arbejdslyst i arbejdslivet. Når samtalen tager afsæt i konkrete dilemmaer i hverdagen, bliver samtalen vedkommende. Det vi taler om, bliver simpelthen håndgribeligt og relevant ind i opgaveløsningen og samarbejdet i hverdagen. På den måde undgår vi, at et fokus på trivsel, mening og arbejdslyst i arbejdslivet blot bliver en abstrakt øvelse, som ikke afspejler virkeligheden, og som derfor typisk heller ikke forpligter det enkelte medlem af arbejdsfællesskabet.
Flere perspektiver
En drøftelse af dilemmaer kan dog foregå på mange måder, og der er altid en risiko for, at den kan blive ”kapret” af lokale, sociale dynamikker. Altså at den fx kan blive grænseoverskridende og konfliktoptrappende, frem for at skabe en fælles forståelse i personalegruppen. Derfor er det vigtigt at sikre en fælles dilemmahåndtering, som er professionel. Til dette formål har Etikos igennem en lang årrække udviklet og tilpasset en konkret metode til dilemmahåndtering. Metoden er med til at sikre, at det konkrete dilemma bliver belyst fra de forskellige etiske perspektiver, uden at det bliver en kamp mellem personlige holdninger. Derudover kan metoden også være med til at målrette håndteringen af dilemmaet til arbejdspladsens opgaveløsning, rammer og vilkår.
