Gør det, du er dygtig til
Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2016, s. 51-53
”Hvor er du dygtig!”
At føle sig kompetent til at løse de opgaver, man møderi sin hverdag, er et grundlæggende menneskeligt behov. Netop derfor er mestring i arbejdslivet væsentlig for arbejdsglæde. Dertil kommer, at det gode liv til dels opnås gennem realiseringen af vores evner og potentiale.
Allerede fra barnsben kan vi opleve glæden ved at blive anerkendt af vores forældre for at gøre noget godt. ”Hvor er du dygtig”, opmuntres den næste generation. Som voksne er anerkendelse af vores evner afgørende for vores arbejdsglæde og et vigtigt element i relationen til vores leder og kollegaer. Men mestring handler om andet end at blive anerkendt – det handler om glæden ved at gøre noget, vi er gode til. Det handler om at opleve en faglig tilfredshed gennem vores arbejde, og det handler om at opleve, at der er en balance mellem vores kompetencer og de opgaver, vi bliver stillet overfor.
Når vi oplever det gode match mellem vores kompetencer og vores opgaver, kan vi opleve det, som man inden for positiv psykologi kalder for flow. Flow begrebet blev introduceret af Mihaly Csikszentmihalyi, der er professor i psykologi ved University of Chicago og regnes blandt verdens førende forskere inden for positiv psykologi. Flow er en positiv mental tilstand præget af engagement og fordybelse. Her matcher vores færdigheder netop udfordringen, og vi oplever en sådan koncentration, at tidsfornemmelse og selvbevidsthed forsvinder. Især kunstnere og sportsfolk, der er fuldstændig opslugt af at udføre deres værk eller af at præstere, siges at opleve disse øjeblikke ofte. Men vi kan også være heldige at opleve sådanne øjeblikke i vores arbejdsliv – og en sådan oplevelse af mestring viser sig at have en afgørende effekt for vores arbejdsglæde.
God Arbejdslyst Indeks viser, at mestring er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til, hvad der skaber glæde på de danske arbejdspladser. Faktisk viser mestring sig at have den næststørste effekt på den samlede arbejdsglæde efter faktoren mening. Løfter vi følelsen af mestring med 10 point, viser faktoranalysen, at det vil have en effekt på 2,2 point på arbejdslysten. Mestring har især betydning arbejdslysten for personer i 30erne – her er effekten 2,7 point. Det kan skyldes, at man føler en større usikkerhed i den første halvdel af sin karriere – og derfor betyder oplevelsen af, at man mestrer noget, mere for denne gruppes arbejdslyst.
De bedste øjeblikke i vore liv er ikke passive og afslappende. De bedste øjeblikke indtræffer, når vi frivilligt anvender vores evner til at opnå noget vanskeligt og meningsfyldt.
- Mihaly Csikszentmihalyi, professor i psykologi, University of Chicago.Mænds læring lider et knæk i 40erne
Tallene fra God Arbejdslyst Indeks 2016 indikerer, at mænd har en U-formet læringskurve i arbejdslivet. I hvert fald ser vi, at oplevelsen af,at kompetencer udvikler sig, er høj, når mænd er mellem 18 og 39 år, men at mænd i fyrrerne til sammenligning i væsentligt mindre grad føler, at de udvikler deres evner.
Til gengæld ser vi, at kompetenceudviklingen stiger igen senere i livet. Gruppen af mænd over 60 år rapporterer således næsten ligeså høj kompetenceudvikling som den yngre gruppe.
Følelsen af at være dygtig til vores arbejde viser sig samtidig at hænge særligt sammen med de dimensioner af arbejdsglæden, der handler om at se frem til arbejdet, føle sig motiveret og se frem til næste arbejdsdag – og i mindre grad med, om man vurderer arbejdspladsen til at være et godt sted at arbejde. Men mestring handler ikke kun om at gøre det, vi i forvejen er gode til – mestring handler også om lysten til at blive endnu bedre. Det er en god ting, for i det moderne arbejdsliv er der brug for udvikling og tilegnelsen af nye kompetencer.
Vi ønsker at blive endnu bedre
I sin bog Motivation – Den overraskende sandhed om hvad der motiverer os beskriver forfatteren til flere bestsellere inden for management-litteraturen Daniel Pink mestring som resultatet af den engageredes lyst til at blive bedre til noget. At opnå mestring kræver, at vi påtager os udfordringer og lærer af dem, hvilket ikke altid er helt let eller nydelsesfuldt. Udfordringer og modet til ikke at være i kontrol er det samme – ikke at kunne mestre alt med det samme – er altså forudsætningen for, at mestring kan opnås. Det gamle ordsprog ”Øvelse gør mester” er her rammende. Undersøgelser fra arbejdsmarkedet bekræfter i tråd med God Arbejdslyst Indeks, at det øger medarbejderes arbejdsglæde markant at have følelsen af at udvikle sig og derigennem tilegne sig nye kompetencer. 16 Det er ikke blot i Danmark, at medarbejdere fortsat ønsker at udvikle sig. Undersøgelsen Well-being at work udført at New Economic Foundation i Storbritannien peger også på en stærk sammenhæng mellem, i hvilken grad medarbejderne føler, at der fokuseres på udviklingen af deres kompetencer og jobtilfredshed.
Det er altså forfejlet at tro, at de fleste medarbejdere ønsker et let og ikke udfordrende job. Forskning tyder snarere på, at medarbejdere har mod på udfordringer, fordi de derigennem får mulighed for at højne deres kompetencer både personligt og fagligt. Vejen til mestring går altså gennem udfordring og udvikling. Mestringens betydning for arbejdsglæde er samtidig forbundet til andre faktorer i God Arbejdslyst Indeks. Mestring udgør nemlig forudsætningen for at opnå tilfredsstillende resultater og derved føle, at man bidrager til virksomhedens meningsfulde mission.
Der er nogle sider af det at være menneske, som kun kommer til udtryk, hvis man møder de rette udfordringer– nogle karakteregenskaber bliver kun til noget, hvis vi sættes i situationer, hvor de er forlangt af os. Sat på spidsen handler det om, at vi finder sådanne ”Guldlok”-opgaver. En balance mellem det angstprovokerende og det kedsommelige. Det er her – mellem de to poler – at vi oplever den perfekte kombination af udfordringer og mestring – at vi vokser som menneske. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen i disse situationer støtter op i form at tillid, anerkendelse og vejledning.
