Hver fjerde dansker er stresset
Talrige undersøgelser peger på en tendens til øget stress i samfundet. Nogle taler endda om en stressepidemi og om stress som nutidens største sundhedsudfordring (se fx Andersen og Brinkmann, 2016). Årets God Arbejdslyst Indeks bekræfter denne udvikling: Således har 24 procent følt sig stressede ugentligt eller dagligt inden for de seneste seks måneder. Det svarer til, at hver fjerde danske lønmodtager har oplevet stresssymptomer hver eneste uge det seneste halve år.
37 procent af danskerne siger, at uhensigtsmæssige rammevilkår på arbejdspladsen er årsagen til deres stresssymptomer. Derudover er hyppige afbrydelser også højt på listen. 27 procent svarer, at de ofte føler sig afbrudt i løbet af arbejdsdagen - primært af kollegerne.
Kvinder er mere stressede end mænd
Vores undersøgelse tegner et generelt billede af, at kvinder oplever sig selv mere stressede end mænd. Når kvinder skal svare på, hvorvidt de har følt sig stressede det seneste halve år, svarer 30 procent, at de har oplevet stress ugentligt eller dagligt. For mændene er dette tal 18 procent. Begge køn er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til de seneste to uger, og her svarer 15 procent af kvinderne, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede. For de adspurgte mænd er dette tal 10 procent.
At tale om stress
I en undersøgelse foretaget af Forum for Mænds Sundhed konstateres det, at mænd ofte mangler et sprog, når det drejer sig om deres psykiske udfordringer (Forum for Mænds Sundhed, 2016). Undersøgelsen konkluderer derudover, at mænd er mindre tilbøjelige til at gå til lægen med psykiske udfordringer, end kvinder.
En del af forklaringen på tallene herover kan altså være, at kvinder generelt er bedre til at forholde sig til og tale om stress end mænd. Et fælles sprog omkring stress kan derfor være et særligt fokusområde for organisationer, ledere og medarbejdere i kampen mod stress, så især mændene kan blive mere fortrolige med at tale om deres oplevelser. Det kan hjælpe både mandlige og kvindelige medarbejdere med at være opmærksomme på symptomerne på stress på et tidligt stadie, og det kan hjælpe den enkelte med at blive bedre til at sætte ord på sine oplevelser.
Når rammerne presser
Der findes sjældent én oplagt løsning, når stressen slår ned. Først og fremmest er det vigtigt at italesætte de udfordringer, som arbejdets rammer giver medarbejderen. Skyldes det fx omorganiseringer i afdelingen, for få medarbejdere til for mange borgere, uklarhed og modsatrettede krav eller en fraværende leder? Stress kan skyldes mange ting og er ofte individuelt betinget, men medarbejder og leder må tale om, hvorvidt der kan findes en løsning, der fungerer for begge parter.
Både leder, medarbejder og organisation som helhed har et ansvar for at sikre trivslen på arbejdspladsen (Andersen og Brinkmann, 2016). Medarbejderen har ansvar for at sige til, hvis han bliver opmærksom på, at der er noget, som skaber ubalance i hverdagen. I disse tilfælde er det ledelsens ansvar at tage det alvorligt og forsøge at agere på det.
I nogle tilfælde vil der være rammer og vilkår i organisationen, som ledelsen er nødsaget til at reagere og ændre på. I andre tilfælde vil disse vilkår ikke kunne ændres, hvorfor det kan være nødvendigt at klæde medarbejderen på til at kunne trives inden for de vilkår, der er på arbejdspladsen.
Vi afbryder os selv og hinanden
Hyppige afbrydelser er placeret højt på listen over årsager til stress. Internationale undersøgelser viser, at 40 procent af en gennemsnitlig arbejdsdag går med afbrydelser og ikke-planlagte opgaver (se Microsoft, 2005: ”Survey Finds Workers Average Only Three Productive Days per Week”). Når danskerne bliver spurgt om, hvem eller hvad der er den hyppigste årsag til afbrydelser i løbet af en arbejdsdag, svarer 52 procent, at det er kollegerne, mens 11 procent svarer, at chefen afbryder mest. Hvorfor afbryder vi hinanden? Og hvad kan man gøre ved det? Det kommer underviser i tidsstyring Trine Kolding med sine bud på.
Tag ansvar for afbrydelserne
Trine Kolding underviser i, hvordan man kommer de stressende afbrydelser til livs. Hendes første tip er at begynde med sig selv: Afbryder jeg andre unødigt? Ofte opdager man ikke, hvornår musikken er for høj, at man taler højt eller stiller mange spørgsmål. Hvor nogle tænker bedst i stilhed, tænker andre bedre, mens de snakker. Her er det vigtigt at tale med hinanden om, hvordan der bliver plads til alle.
Trine Kolding slår fast, at det er et fælles ansvar at komme af med unødvendige afbrydelser. Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skal blive mere effektiv og lære at håndtere de mange afbrydelser. Som team eller virksomhed kan man i fællesskab arbejde for færre afbrydelser i løbet af en arbejdsdag. Man er højst sandsynligt heller ikke den eneste i teamet eller på arbejdspladsen, der oplever afbrydelser som stressende og forstyrrende.
Få forventningsafstemt arbejdsopgaverne
Når vi spørger til de væsentligste årsager til oplevelsen af stress, svarer 28 procent, at det skyldes deres arbejdsopgaver. Spørger vi mere ind til arbejdsopgaverne, svarer 83 procent af de førnævnte, at den hyppigste forklaring er, at der ikke er balance mellem mængden af opgaver og den afsatte tid at løse dem. En mulig forklaring kan være, at der ikke er forventningsafstemt mellem leder og medarbejder i forhold til medarbejderens opgaver (Netterstrøm, 2014) Ifølge Trine Kolding kan det være nødvendigt, at leder og medarbejder i fællesskab danner sig et overblik over medarbejderens opgaver.
Det er samtidig også vigtigt, at medarbejderen får sagt fra over for nye opgaver, hvis han eller hun reelt ikke har tid til at løse dem.
Vilkår og forandringsmuligheder
Både vores egne handlinger og rammerne omkring os kan være medvirkende til at skabe stress. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan man håndterer dem, når der er problemer - hvad man skal handle på, og hvad man må acceptere som et vilkår. Dette kan Kontrolcirklerne herunder netop hjælpe med at undersøge:
Kvalitetsafstemning
En anden forklaring på, at arbejdsopgaverne presser, kan være, at medarbejderen stiller højere krav til sig selv eller opgavens kvalitet, end lederen gør. 13 procent svarer i årets undersøgelse, at det er deres egne ambitioner, der har stresset dem. Heraf er det næsten halvdelen, som svarer, at de ikke har levet op til de mål, de selv havde sat sig. En tendens, der også kom frem i God Arbejdslyst Indeks 2018, hvor 34 procent svarede, at det var deres egen skyld, når de ikke lykkedes i deres arbejde (læs mere i God Arbejdslyst Indeks 2018).
Det kan være svært at vide på forhånd, hvor meget tid en bestemt opgave kræver. Jo bedre man forventningsafstemmer leder og medarbejder imellem, desto mere præcist kan kvalitetsniveau og tidsforbrug for den specifikke opgave vurderes.
Lav et tidsbudget
Underviser i tidsstyring Trine Kolding har især ét godt råd til at få opgaver og tid til at gå op: Lav et tidsbudget.
- Det handler om at være realistisk med sin tid og energi og imødegå risikoen for en for optimistisk vurdering af tiden. Man glemmer at forholde sig til, hvor lang tid ting tager, og hvor meget energi det faktisk kræver. Et tip kan være at betragte tiden som en økonomisk størrelse.
- Et økonomisk budget giver overblik over, hvornår kassen er tom, og hvornår der skal findes penge. Anskuer man tid og energi på samme måde, afsløres tidspunkter, hvor der bare ikke er mere at gøre med. Så skal der tankes op og findes tid fra et andet sted eller gennem andre opgaver.
- Det kan også være nødvendigt at have en god opsparing, når det gælder tid og energi. Hvis man opbruger sin tid og energi hver dag, er der ikke overskud eller luft til en uforudset udgift. F.eks. i form af en ekstra krævende opgave.
Løsninger og forebyggelse
Der findes ikke én løsning på, hvordan man undgår stress. Som mennesker er vi forskellige og har forskellige udfordringer og ressourcer i forhold at bekæmpe stress i hverdagen. Det er vigtigt, at arbejdspladserne kan rumme den forskellighed. Nogle har brug for faste rammer, andre kan bedst lide fleksibilitet. Nogle har brug for én opgave ad gangen, hvor andre helst vil gå til og fra flere opgaver.
Det vigtige er, at man på den enkelte arbejdsplads udvikler et fælles sprog til at tale om stress (Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration, 2018). At man som kolleger og i ledelsen bliver gode til at opdage tegn på stress hos sig selv og hinanden.
Af en stressundersøgelse, som Videncenter for God Arbejdslyst foretog i samarbejde med Kantar Gallup i 2016, fremgår det, at 34 procent taler med sin chef, hvis de oplever tegn på stress, og 33 procent taler med sine kolleger. 70 procent svarer, at de har talt med en kollega, hvis de fornemmede tegn på stress hos vedkommende (God Arbejdslyst Indeks 2018, Videncenter for God Arbejdslyst).
Samtale fremmer forståelsen
God stressforebyggelse forudsætter altså god kommunikation, da det giver medarbejderne mulighed for at påvirke de rammer eller opgaver, som kan være med til at skabe stress. Ved at leder og medarbejder taler sammen om disse ting, giver det samtidig en oplevelse af medbestemmelse i arbejdets udformning og udførelse for den enkelte medarbejder. Det giver en følelse af kontrol og en oplevelse af selv at kunne gøre noget.
Det fælles sprog skal rumme både dem, der er i risikozonen for stress og dem, der ikke kan genkende sig selv som stressramte. Stress kan ramme alle, og det er noget, som alle må tage ansvar for at forebygge (Andersen og Kingston, 2016).
Det er en god investering for både den enkelte medarbejder, virksomheden og for samfundet at forebygge og mindske stress (www.stressforeningen.dk).