Men for lederen handler det også om at se værdien i at integrere forskellige medarbejderperspektiver i sine beslutningsprocesser. Under alle omstændigheder viser vores undersøgelse, at der er potentiale i at arbejde med inddragelse af medarbejdere i de beslutninger, der har indflydelse på deres arbejde, hvis man vil hæve arbejdslysten.
FRISÆTTENDE LEDELSE
I nyere ledelsesteori taler man om at gå skridtet videre fra involvering til integrering af medarbejdere i ledelsesprocesserne. Men hvad er forskellen? Det kan nemt blive en kamp om ord, når man diskuterer forskellen på involvering og integration, men det afgørende er det mindset, der ligger bag.
Frisættende ledelse gør op den traditionelle ledelses-tænkning, der i sin præmis sætter et afgørende skel mellem ledere og medarbejdere – mellem dem, der leder, og dem, der udfører. I bogen Frisættende ledelse – kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser, beskriver forfatterne, hvordan medarbejdere bør integreres langt mere i ledelsesprocesser, end den klassiske adskillelsestænkning har bidraget til.
Der er tale om et opgør med den forståelse af magtforhold, at den ene part mister det, den anden vinder. Påstanden er i stedet, at de gode strategier og resultater ikke skabes alene af lederen, gennemtrumfes med magt og samtidigt heller ikke udvikles (alene) fra en medarbejderposition.
I frisættende ledelse ses magt som en samskabelseskraft, hvor leder og medarbejdere bringes ind i nye positioner, der karakteriseres af gensidig afhængighed. Lederen er afhængig af medarbejdernes idérigdom, erfaring og faglige perspektiv, og medarbejderne er afhængige af, at lederen træffer kloge beslutninger om rammer og præmisser for opgaveløsningen.
Frisættende ledelse retter en kritik mod den type involvering, der nærmere har karakter af en høringsrunde med agenda om at bringe ’ro på bagsmækken’ eller få beslutninger til at glide nemmere ned hos medarbejdere.