På sporet af tvivlens tre følgesvende

Den største trussel mod den rette håndtering af hverdagens dilemmaer i arbejdslivet, er tvivlen, hvis den fører til skråsikkerhed eller passivitet. Det ligger i dilemmaernes natur, at man skal vælge mellem forskellige handlemuligheder, som alle har både minusser og plusser. Og da oplevelsen af et dilemma altid er subjektiv, vil tvivlen altid være til stede. Kunne jeg have vurderet situationen anderledes?

Af: Videncenter for God Arbejdslyst

De fleste medarbejdere og ledere i Danmark synes ifølge en ny undersøgelse fra Videncenter for God Arbejdslyst og Etikos, at hensynet til den faglige kvalitet skal veje tungest, når de skal vurdere, hvordan de ville håndtere et konkret hverdagsdilemma i arbejdslivet. Men undersøgelsen viser også, at store dele af medarbejderne og lederne også ville prioritere andre hensyn. Vi er med andre ord ikke altid enige om, hvordan konkrete dilemmaer bør håndteres.

I rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv” slår vi fast, at ledere og medarbejdere sagtens kan ønske det bedste for hinanden, selvom vi alligevel ofte ender med at handle mindre hensigtsmæssigt i de forskellige hverdagsdilemmaer, som vi havner i. Der er således ikke nødvendigvis nogen naturlig sammenhæng mellem holdning og handling. Man kan sagtens forestille sig en leder, der er aldeles fremragende til at fremlægge forskellige handlemuligheder i tænkte dilemmaer, men alligevel ender med at være handlingslammet når hverdagens konkrete dilemmaer banker på.

- Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst

Tvivlens tre følgesvende

Med "Det etiske landskab" som baggrundstæppe lægger vi i ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv” op til, at man overvejer forskellige hensyn, før man træffer sine valg. Skal jeg primært handle som nærhedsetikeren og lægge særlig vægt på situationen og relationen? Eller skal jeg snarere handle som pligtetikeren og lægge særlig vægt på regler og vedtagne principper? Eller skal jeg handle som konsekvensetikeren og først og fremmest lade hensynet til ”det fælles bedste” og de gode konsekvenser styre mit valg? Uanset hvilket perspektiv jeg anlægger, så vil tvivlen være min følgesvend: Kunne jeg have vurderet situationen anderledes?

Den norske filosof og etiker, Einar Aadland har defineret tvivlens tre følgesvende: ”Den skråsikre”, ”den passive” og ”den dristige”. Vi kan se flere af følgesvendene stikke ansigtet frem – også implicit i flere af resultaterne i undersøgelsen bag rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”. Så lad os kigge lidt nærmere på de tre følgesvende – for bedre at kunne identificere dem og lære af dem i det fremtidige arbejde med dilemmahåndtering på vores egne arbejdspladser.

Den skråsikre

Entydige og skråsikre løsninger på hverdagens dilemmaer er ifølge Aadland altid de farligste; ”for de er blinde for, at livet er flertydigt […] den skråsikre træffer forhastede og stereotype valg af handlinger – valg, som fører til, at den pågældende låser sig selv og andre fast i rigide løsninger”. Skråsikkerhed kan også være en måde at skjule sin egen usikkerhed og tvivl på.

I undersøgelsen bag rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv” er det fx tankevækkende, at langt flere ældre end yngre ledere, som udgangspunkt mener, at alle involverede parter skal høres, før der træffes en beslutning i en dilemmasituation. Hvorvidt der er tale om skråsikkerhed og usikkerhed, når mange yngre ledere vil tildele sig selv rollen, som den der alene skal handle og finde en løsning, ved vi naturligvis ikke. Det kan også handle om, at yngre ledere gerne vil vise handlekraft, hvor ældre ledere måske i højere grad hviler i – og er mere bevidste om – at de ikke

ved alt. Men uanset så kan en manglende inddragelse af de involverede parter betyde, at man går glip af værdifulde input fra andre, som måske i sidste ende kunne have beriget og forbedret håndteringen af dilemmaet.

Den passive

Den anden udvej ud af en dilemmasituation er ifølge Aadland nok så almindelig. Passivitet kan ofte synes som den letteste vej i hverdagens dilemmaer. Aktiv handling indebærer nemlig at stå frem, at tage ansvar – og at vove nederlaget. Den passive vil ofte være fristet til at lade stå til i et håb om, at dilemmaet forsvinder. Men det gør det ikke! Og i en sådan passivitet ligger truslen lige for: Ligegyldighed og fravær af omsorg for den enkelte og for arbejdsfællesskabet.

Lad os tage et oplagt eksempel fra vores undersøgelse bag rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”: I et dilemma der handler om den lidt for rapkæftede Hanne (se artiklen ”En ordentlig tone, tak!”), er de fleste ledere og medarbejdere enige om, at det pligtetiske hensyn til faglighed og professionalisme må vægte højest. Men samtidig angiver hver fjerde medarbejder og hver femte leder, at det for dem er vigtigst at give plads til alle, sådan som de er, og at de vil lade den nye medarbejder, Jesper – der ofte slår sig på Hannes bramfrie tone, trække sig, når han har behov for det.

Man kan med nogen ret hævde, at denne laden-stå-til i forhold til Hanne og Jesper kan være udtryk for tvivlens passive følgesvend. I stedet for at gøre noget ved problemet og sikre at alle medarbejdere – inklusive Hanne og Jesper – trives og har det godt, er mange tilsyneladende villige til at ”se den anden vej” og lade Hanne fortsætte sin bramfrie tone til trods for, at andre medarbejdere tilsyneladende slår sig på den og trækker sig fra fællesskabet.

Den dristige

Tvivlen har også en tredje følgesvend – dristigheden. Når tvivlen gnaver, men man alligevel formår at undgå at stivne i skråsikkerhed eller flygte ind i passiviteten, er der plads til at være dristig. Det kræver selvsagt større mod at vove sig ind i hverdagsdilemmaernes mange valg og muligheder end at tage passiviteten i hånden og håbe på, at dilemmaet driver over. Og selvom man er dristig, kan man jo aldrig være helt sikker på, at man er på rette vej. Men belønningen for vovemodet kan være både ny erkendelse for en selv og samtidig større trivsel og bedre arbejdslyst for det arbejdsfællesskab, som skal leve med konsekvenserne af ens dristighed.

Artiklen her indgår i rapporten ”Dit dilemmafyldte arbejdsliv”. I rapporten finder du en konkret metode, som du med fordel kan tage afsæt i, når du havner i en dilemmasituation på arbejdspladsen. Vi kalder metoden for ”Det etiske landskab”.
Du kan hente hele rapporten her: www.krifa.dk/videncenter.