Sådan leder du generation Z
Forside/ .../ Sådan leder du generation Z

Sådan leder du generation Z

I dag ser vi en mere løssluppen kreativitet og et opgør med de traditionelle kønsrollemønstre. Generation Z vil have helhed, mening og relationer i deres job. Det stiller krav til lederen.
Ikon artikel
seniorkonsulent
Rebekka Bøgelund

Emilia Van Hauen

Af Emilia van Hauen, kultursociolog, bestyrelsesmedlem og forfatter

Mennesket har altid været kreativt. Men indtil for få år siden var kravet om kreativitet mest knyttet til eliten.  Den franske sociolog Pierre Bourdieu er kendt for at beskrive, hvordan eliten mestrede og havde adgang til tre typer af magt forstået som kapitalformer1. Der er den åbenlyse økonomiske kapital, som enten kan bestå af gamle penge, hvilket var og stadig er anset for at være finest, og så nye penge, der ikke har en lige så høj social status. Derefter er der kulturel kapital, der indbefatter alt inden for kunst, litteratur, musik, teater og alt andet inden for kulturelle genrer, og til sidst er der den sociale kapital. Den definerer, hvem dit netværk er, og dermed hvilken adgang du har til magtfulde institutioner i samfundet. 

Kreativitet – ikke kun for eliten

Den såkaldte almindelige samfundsborger hverken mestrede eller havde adgang til kapitalformerne. De levede op til deres ansvar ved samvittighedsfuldt at genskabe det eksisterende og på den måde være med til at stabilisere systemet. Men på kun ganske få år har det ændret sig til, at alle skal kunne udøve et kreativt og originalt arbejde. Et arbejde der tidligere kun var beregnet for eliten.

De unge er især blevet trænet i det, fra de er ganske små. Deres forældre har opmuntret dem til det, og skolen har ligeledes et stort fokus på det. Det ser vi bl.a. ved, at faget innovation er et efterspurgt fag i Folkeskolen. 

Internettet og de sociale medier har samtidig fungeret som det outlet, hvor de unge kunne praktisere deres egen form for kreativitet og samtidig teste reaktionen på det. På den måde er det at udtrykke sig kreativt blevet normen for langt flere unge end nogensinde før. I takt med at flere og flere gør det, har det også skabt en diversitet i den måde, man kan udtrykke sig på i samfundet, og det har påvirket de unges opfattelse af identitet og køn.

Mændene sætter spørgsmålstegn ved karrierefængslet

"Flere mænd end tidligere sætter spørgsmålstegn ved jobbet, når de får deres første barn. Det sker ofte, at de mandlige advokater, revisorer og konsulenter, jeg interviewer, græder under interviewet og siger, at de ville ønske, at de var en kvinde, eller at de blev syge, så de kunne tage orlov. Flere kalder det endda karrierefængslet". Sådan siger Sara Louise Muhr, professor på CBS og forfatter til bogen ”Ledelse af køn”. 

Siden 2010 har hun lavet 150 dybdegående interviews med medarbejdere i advokat-, revisions- og konsulentbrancherne. Og dette er blot et eksempel på det forandrede forhold, som de unge har til køn i dag. Flere og flere undersøgelser viser, at især generation Z (født mellem 1995-2010) gerne vil befri sig fra forestillingen om det sociale køn og de kønsroller, som omgivelserne skaber. De vil blot være mennesker på tværs af de karakteristika, som ellers er knyttet til det at være kvinde eller mand. De vil være frie til at udtrykke sig selv og bidrage, som de har lyst til.

Køn får en anden rolle

Undersøgelsen bag rapporten her viser dog, at det i højere grad er kvinder end mænd, der føler, at de bidrager til et højere formål gennem deres arbejde. Men de yngre mænd begynder nu at stille større krav til helheden i deres arbejde. Derfor kan vi forvente at se, at flere mænd bl.a. vil lægge vægt på relationer i det fremtidige arbejde.

Med individualisering følger sårbarhed

40,5 procent af de unge piger mellem 16 og 24 år og 23,4 procent af de unge mænd lider, ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 20172, af det der kaldes højt stress. På arbejdspladser risikerer det at udløse en langtidssygemelding. Når man lægger disse tal sammen med tallene for depression, angst, ensomhed og selvskadende adfærd, tegner der sig et billede af en generation af unge, der opleves mere sårbare, end vi har set tidligere. 

Center for Ungdomsforskning udgav for nylig bogen ”Ny udsathed i ungdomslivet”. Her giver 11 forskere deres bud på, hvorfor de unge er mere udsatte end tidligere. En stigende individualisering står som en fællesnævner hos forskerne3. Hvad, der kunne virke som kreativ frihed til at skabe sin identitet på egne betingelser, er blevet et pres for at være en dygtig original, der både har et fantastisk CV, en spændende personlighed og et bevidst sind, og som klarer alt på eliteplan. Og vel og mærke en, der gør det i fuld synlighed. Det mest 
udfordrende er dog, at de unge ofte føler, at de står alene med deres eget liv. 

Når man som ung er i gang med at skabe sin egen personlighed, er det vigtigt at være en del af et fællesskab, hvor man kan følge eller gøre oprør imod normen. Men de unge har gennem hele livet skulle skabe deres egen identitet, og derfor er friheden blevet et fængsel, hvor man skal skabe præcis den individuelle, fantastiske personlighed, der giver mening for både den unge selv og for omverdenen.

Led de unge via kreativitet og relationer

Ønsker man som leder at tiltrække og fastholde den unge generation i jobbet, er det et godt udgangspunkt at se dem som mennesker, der har masser af byde på allerede fra dag et. Deres behov for mening, kreativitet og relationer kan være med til at skubbe arbejdspladsen i en mere moderne retning, hvor helhed, balance og diversitet er kodeordene. Evner du som leder at tage hånd om de unge og sætte klare rammer for, hvornår de er i gang med at udvikle sig, og hvornår de er en succes, så vil du skabe en meningsfuld arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig motiveret. Analysen fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, at netop motivation har en sammenhæng til mening i arbejdet. Dette vil vi udforske i det kommende afsnit, hvor vi kigger på meningsdimensionen organisatorisk mening.

Denne artikel indgår i rapporten "Mening - fryns eller nødvendighed". Du kan læse hele rapporten her: krifa.dk/indeks8-mening


1) Bourdieu P., 1997
2) SST, 2017
3) Se afsnittet "Når du er gift med dit arbejde" på side 44