Stress er ingen skam

Christian Borrisholt Steen, seniorkonsulent, Videncenter for God Arbejdslyst

Mere end 400.000 danskere oplever dagligt symptomer på stress, og omkring 35.000 af os er dagligt sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det fastslår tal fra Stressforeningen.¹

Med inspiration fra Aristoteles og hans definition af skam, som en forestilling om ydmygelse, ved hvilken vi forsøger at undgå selve ydmygelsen, har Pernille Steen Petersen, der har forsket i arbejdsrelateret stress og årsagerne til stress, identificeret skammen som angsten for at blive afsløret. ²

For Pernille Steen Pedersen handler det helt konkret om følelsen af, at de andre skal finde ud af, at man ikke er god nok til sit arbejde. Det giver en følelse af skam, og det kan udvikle sig til stress i arbejdslivet.

Frygt for fejl

Fra God Arbejdslyst Indeks 2018 ved vi, at rigtig mange lønmodtagere er bange for at lave fejl, og mange bebrejder sig selv, når de ikke lykkes på arbejdet. Hvis man har en tendens til at vende blikket indad og bebrejde sig selv, når man har en oplevelse af ikke at lykkes på arbejdet, vil det kunne føre til en følelse af skam og stress. Samtidig viser God Arbejdslyst Indeks også, at de fleste danskere mener, at det er vigtigt at være god til sit arbejde. Så hvis man både synes, det er vigtigt at være god til sit arbejde og samtidig har en oplevelse af, at man ikke er helt god nok, kan man risikere at ende i en ond spiral med både skam og stress.³

Fra skam til god arbejdslyst

Pernille Steen Pedersen beskriver skam som en følelse, vi kan reagere med i situationer, hvor vi har vores selvfølelse og selvrespekt i spil. Skam opstår, når der bliver for stor afstand mellem, hvordan vi gerne vil være og de faktiske muligheder. Én af de største stressproblematikker i det moderne arbejdsliv handler netop om, at mange har en oplevelse af, at de ofte må gå på kompromis med det, som de selv synes er en forsvarlig opgaveløsning.⁴

Hvis vi ikke får hjælp til at veksle oplevelsen af skam og skyld til en oplevelse af god arbejdslyst, risikerer vi konstant at gå rundt med en evig frygt for at blive afsløret som nogen, der ikke løser opgaven godt nok. Der er heldigvis en vej ud af skammen. Ifølge Pernille Steen Pedersen er det først og fremmest vigtigt, hvis ens leder skal kunne hjælpe, at man bliver opmærksom på, hvad det er, man er bange for. Pedersens forskning peger på to reaktionsmønstre på skam – problemløserreaktionen og relationsmesterreaktionen – som begge vækkes til live i relationen med andre. Det betyder, at for medarbejderen, der primært reagerer på skam som problemløser, er det eksempelvis vigtigt, at lederen sætter tydelige rammer for opgaveløsningen og giver medarbejderen den nødvendige tid og ro til at kunne løse opgaven. For medarbejderen, der primært reagerer på skam som relationsmester, er det særlig vigtigt, at lederen tager sig tid til at lytte til medarbejderen, giver mulighed for at tale om det og i øvrigt møder medarbejderen med forståelse.

Den sociale mestring er vigtig

Pernille Steen Pedersen peger på behovet for, at vi opkvalificerer relationer frem for individer. Dette understøttes også af God Arbejdslyst Indeks 2018, hvor vi peger på vigtigheden af at styrke det, vi har kaldt for den sociale mestring – dvs. den enkeltes oplevelse af at føle sig tilstrækkelig kompetent og parat til at samarbejde og kunne begå sig socialt blandt kolleger og leder. Den sociale mestring er vigtig for både leder og medarbejder – også når det handler om at få bugt med skammen og følelsen af ikke at være god nok.

Følelser skal tages alvorligt

Pernille Steen Pedersen lægger i sin bog ”Slip stress ud af skammekrogen” ikke skjul på, at hun anser stress for altid at være et element, som man må forholde sig til i et moderne arbejdsliv. Vi kan ikke ud-rydde stress, men vi kan lære at håndtere den ved at etablere det, som Pernille Steen Pedersen kalder en ny relationel anerkendelsespraksis, hvor den dårlige samvittighed og skammen ikke får lov til at styre vores arbejdsliv.

En sådan relationel anerkendelsespraksis handler om, at lederen forstår skammens væsen hos medarbejderen og forstår medarbejderens reaktionsmønster. Det betyder først og fremmest, at følelser må tages alvorligt i relationerne på arbejdspladsen i stedet for at blive enten udskammet eller ignoreret.

---

¹ stressforeningen.dk/faa-viden/
² Pedersen, 2016
³ God Arbejdslyst Indeks 2018
⁴ Pedersen, 2016