Forside/ Inspiration/ Arbejdslyst/ Mød den ambitiøse bedemand
Forside/ .../ Mød den ambitiøse bedemand

Mød den ambitiøse bedemand

Bedemanden Rasmus stiller høje krav til sig selv i sit job. Det er vigtigt for at give mennesket en god sidste rejse.
Ikon galleri
Journalist
Rebekka Torp Boileau

Jeg er en stor mand, høj og kraftig bygget. Derfor har jeg altid været bevidst om at holde mig i form, siger Rasmus Gangsted-Rasmussen, der udover at være bedemand også er uddannet idrætspædagog. Han løber fast hver mandag, onsdag og fredag og har ofte familiens to hunde med.
De tre bedemænd, der er ansat i Per Wraas forretning i Randers, skiftes til at være på vagt, og det indebærer opkald hele døgnet. Derfor ved bedemænd aldrig, hvad dagen eller ugen bringer. Men ofte er der flere dødsfald lige omkring helligdagene og ved et markant vejrskifte som f.eks. fra sommer til pludseligt efterår.
Når der er en stille dag på kontoret, polstrer Rasmus kister. I bunden af kisten ligger et sugende materiale, her træ-spåner, som danner en forhøjning, der hvor hovedet skal ligge. Ovenpå hæftes hvidt, vatteret stof og lægges et lagen. Afdøde kan begraves med egen pude og dyne, men ellers lægger Rasmus en hvid flæsehovedpude og et lignende tæppe over kroppen. - Det skal se fredeligt ud, som om vi har puttet den afdøde, siger Rasmus.
I Danmark er kisterne som oftest hvide. For at kunne bruge en kiste i Danmark til enten en bisættelse eller begravelse, skal den være godkendt efter danske regler. På Per Wraas lager findes kister til mennesker, der er ekstra høje, ekstra brede eller til børn.
Forud for en begravelse er de ofte to bedemænd om at hente kisten på kapellet. De er altid to til stede, når afdøde skal lægges i kisten for at kunne gøre det så skånsomt og respektfuldt som muligt.
Rustvogne er standard bilmærker, der er bygget om til at kunne rumme en eller flere kister. En helt ny rustvogn koster typisk et sted mellem 800.000 og 1,2 millioner kroner - uden afgifter. Bedemændene i Per Wraa sætter en ære i at holde rustvognene pletfri og skinnende. En bedemand vil typisk bringe kisten fra afdødes hjem, sygehus eller plejehjem og hen i et kapel. Han vil også bringe den fra kapellet til kirken, og er det en bisættelse, vil han ligeledes køre kisten til krematoriet efter kirken.
Prisen på en begravelse eller en bisættelse afhænger af pårørendes og potentielt afdødes egne ønsker. Rasmus er ked af de begravelsesforretninger, der lokker med priser ned til 10.000 kroner, hvor der typisk ikke er taget højde for blomster, gravsted, gravsten, mindesamvær og andet. I Per Wraa-forretningen er de ærlige og ligefremme om priserne, så der ikke kommer uventede regninger til pårørende i en tid, der i forvejen kan være svær.
Rasmus møder typisk op i kirken 45 minutter før, når det er et landsogn, der afholder begravelse eller bisættelse. Der har de lokale og familien ofte tradition for at ankomme til kirken i god tid. I bykirkerne kommer deltagerne som oftest senere. Så står Rasmus typisk i våbenhuset og tager imod buketter, som han lægger ind i kirken. De kort, der medfølger, opbevarer han personligt i en æske udformet til lejligheden, så familien kan læse dem i fred og ro efter ceremonien.
Dagens ceremoni er en bisættelse, og rustvognen holder klar til at køre kisten til krematoriet. Otte ud af ti bliver bisat og ikke begravet i Danmark i dag. Urnen vil typisk efter nogle uger blive sat ned på enten et urnegravsted eller på de ukendtes grav alt efter afdødes og pårørendes ønsker.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse