Skilt med arbejdslyst og illustrationer af hoveder
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdslyst/ Din arbejdslyst er kortlagt
Forside/ .../ Din arbejdslyst er kortlagt

Din arbejdslyst er kortlagt

Hvad afgør, om vi er glade for vores arbejde, eller om vi har mere lyst til at blive hjemme under dynen? Hvorfor fylder nogle jobs os med glæde og energi, mens andre kører os helt ned?

Ikon artikel
Journalist
Mikkel Hundborg

Seks vigtige faktorer for et godt arbejdsliv

Seks vigtige faktorer for et godt arbejdsliv

MENING: Det at arbejdet opleves meningsfyldt.

LEDELSE: At opleve en faglig kompetent og socialt engageret leder.

MEDBESTEMMELSE: At have indflydelse på sin egen hverdag.

BALANCE: Det at finde den gode balance mellem arbejdslivet og privatlivet.

RESULTATER: Det at opnå og udrette noget og nå sine mål

KOLLEGER: Det gode sociale fællesskab og de nære kolleger.

Arbejdet er en central del af vores liv, men lysten og glæden ved arbejdet kommer ikke af sig selv. Der findes en lang række faktorer, der har betydning for, at vi enten vokser og trives i arbejdet eller mister gnisten og brænder ud.
Derfor satte Krifa, Institut for Lykkeforskning og TNS Gallup sig for at undersøge, hvad der dybest set betyder noget for vores arbejdsliv. Resultatet blev rapporten ’God Arbejdslyst Indekset 2015’, der kortlægger de vigtigste faktorer for arbejdsglæden blandt danskerne.

Hvordan står det til med arbejdsglæden?
God Arbejdslyst Indekset tager temperaturen på danskernes arbejdslyst. Hvor glade er vi overordnet for at gå på arbejde? Hvilke områder i vores arbejdsliv er vi mest tilfredse med? Samtidig kortlægger God Arbejdslyst Indekset også, hvilke knapper der skal drejes på for at øge arbejdsglæden hos den enkelte. Den viden kan bruges helt konkret til at skabe dialog om vores alle sammens trivsel.

Seks faktorer forklarer arbejdslysten
Arbejdslivet er vigtigt for os. God Arbejdslyst Indekset viser, at godt en fjerdedel af vores samlede tilfredshed med livet kommer fra vores arbejde. Netop derfor er det interessant at undersøge, hvordan vi kan forbedre arbejdslivet.

De seks nævnte faktorer i rapporten forklarer tilsammen hovedparten af vores arbejdslyst. Det vil sige, at de forklarer en meget stor del af, hvad der giver os glæde ved at gå på arbejde, men der er også andre og individuelle ting, der spiller ind, som fx læring, faglig udvikling, sikkerhed, løn og fysiske rammer.

De seks faktorer, som betyder mest for vores arbejdsliv, er mening, ledelse, balance, medbestemmelse, resultater og kolleger.

Som figuren nedenfor viser, bidrager de forskellige faktorer ikke lige meget til den samlede arbejdslyst.

Det skal give mening

Den faktor, der ifølge indekset er vigtigst for danskerne, er mening. Det, at arbejdet i sig selv er meningsfyldt. Vi skal kunne se et højere formål med arbejdet og gerne noget, der bidrager til andre menneskers liv. Mening dækker også over, om vi finder vores arbejdsopgaver interessante, og om arbejdet betyder noget for den personlige identitet.

Mening handler ikke om at lave noget bestemt. Om man er sikkerhedsvagt, der skaber tryghed for andre, eller producerer høreapparater til svagthørende eller som sosu-assistent drager omsorg for ældre, kan alle være meningsgivende jobs, fordi det dybere formål med opgaverne er klart.

Ifølge indekset oplever halvdelen af danskerne (47 procent), at deres arbejde i meget høj grad bidrager positivt til andre menneskers tilværelse, hvilket smitter direkte af på den samlede arbejdsglæde. Ligeså mange oplever, at deres arbejdsopgaver i meget høj grad er interessante, hvilket også giver et samlet løft til arbejdsglæden.

samling af faktorer

Den fagligt og socialt kompetente ledelse
Den næstvigtigste faktor for høj arbejdsglæde er ledelse. Ledere har stor indflydelse på det meste af arbejdslivet, men en god leder er ikke en selvfølge. Der er store forskelle på, hvad man forbinder med en god leder. Nogle ønsker for eksempel en meget synlig leder, og andre en leder, der ikke fylder for meget i hverdagen. Derfor afdækker indekset to grundlæggende kvaliteter hos ledere, den faglige ekspertise og de sociale kompetencer, og der ses en tydelig sammenhæng mellem de to kvaliteter.

Hvis begge kvaliteter er til stede hos lederen, giver det en høj arbejdsglæde. Men der er plads til forbedring. Kun 4 ud af 10 oplever at have et rigtigt godt forhold til deres nærmeste leder. Det er en skam, da relationen til den nærmeste leder viser sig at have en meget høj effekt på den samlede arbejdsglæde.
At give anerkendelse, rose, støtte og give konstruktiv feedback, er ifølge indekset nogle af de vigtigste lederegenskaber.  

Balance mellem privatliv og arbejdsliv
Balance er den tredjevigtigste faktor i et godt arbejdsliv. Det at man kan få hverdagen til at hænge sammen med arbejde og privatlivet. Forventninger på jobbet, børn, der skal hentes i daginstitutionen, fritidsinteresser og venner, der skal ses, og tid til helt almindeligt samvær med dem, man holder af, skal alt sammen forenes. Er der ubalance mellem disse, påvirker det den samlede arbejdslyst.

God Arbejdslyst Indekset opererer med to forskellige sider af balance. Balancen inden for arbejdspladsen og balance uden for arbejdspladsen. På selve arbejdspladsen skal der helst være overensstemmelse mellem de opgaver, man får, og den tid, man har til at løse dem. Uden for arbejdspladsen skal der samtidig være en balance mellem arbejdslivet og privatlivet.

Ifølge indekset er det kun 16 procent af danskerne, der oplever en god balance mellem deres opgaver og den tid, de har til dem, hvilket presser den samlede arbejdsglæde nedad. Samtidigt er det kun 25 %, der oplever en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Selvom balance ikke er den faktor, der påvirker arbejdsglæden mest, så viser tallene, at der kan være meget arbejdsglæde at hente ved at arbejde på en bedre balance.

Medbestemmelse og indflydelse
Medbestemmelse er den faktor, der rangerer fjerdehøjest. At kunne påvirke sin egen arbejdsdag og have indflydelse på, hvordan, hvornår og med hvem man løser opgaverne, giver større arbejdsglæde. Medbestemmelse er særdeles vigtig, for kan man selv være med til at påvirke tingene på arbejdspladsen, har man også indflydelse flere af de andre faktorer. 

Indekset undersøger to forskellige sider af medbestemmelse og indflydelse. Medbestemmelsen i dagligdagens opgaver på den ene side, og indflydelsen på virksomhedens langsigtede beslutninger. Og der er stor forskel på oplevelsen af de to. Mens 49 procent af danskerne oplever at have stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, er det kun 18 procent, der oplever at have stor indflydelse på de vigtige beslutninger, der har indvirkning på deres arbejdsopgaver. Danske medarbejdere har dermed mere indflydelse på det daglige plan end på de store afgørelser.

Resultater viser, vi har udrettet noget
Følelsen af at udrette noget, opnå mål og skabe resultater kan have stor betydning for vores arbejdsglæde. Resultater er ifølge indekset den femtevigtigste faktor. Hvis man opnår mål i løbet af hverdagen, vil man være mere motiveret og mere positiv. Mål og resultater kan for nogle opleves positivt, mens det hos andre kan have en klang af præstation og pres. Hvis du har været med til at løbe et vigtigt projekt i mål eller se et byggeri stå færdigt, har du et håndgribeligt bevis på, at du har bidraget med noget, og det øger arbejdsglæden.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem der sætter de mål, der skal nås. Har medarbejderen selv haft indflydelse på de mål, der sættes, er glæden større, end hvis medarbejderen oplever, at det alene er ledelsens mål, der løbes efter.

Gode kolleger gør os glade
At have gode kolleger er vigtigt for de fleste. En god kemi, et godt arbejdsfællesskab, kolleger, som man kan snakke med, grine med og betro sig til, er den sociale lim, der kan vende en trist arbejdsdag til en god oplevelse. Kolleger kan give den anerkendelse, der viser, at man bliver set og værdsat for sin indsats, hvilket er et grundlæggende behov hos mennesker.

Først på en sjetteplads ligger kollegernes betydning for arbejdsglæden, hvilket ifølge indekset er overraskende. Danskerne vurderer selv, at kolleger er den tredjevigtigste faktor, men ifølge indeksets data optræder kolleger på en sjetteplads. Bag tallene gemmer sig den forklaring, at kolleger til gengæld er den af de seks faktorer, der har klart størst effekt på vores generelle livstilfredshed. Det gode sociale fællesskab på arbejdspladsen bidrager dermed til en større lykke i vores liv end noget, der bare er afgrænset til arbejdspladsen.

Et konkret værktøj til et bedre arbejdsliv
Med God Arbejdslyst Indekset i hånden har vi et konkret værktøj til udvikling af arbejdslivet. Indekset kortlægger de vigtigste faktorer, der kan forbedre danskerne arbejdslyst. Det sætter ord på, hvad der skal være til stede i et godt, meningsfyldt, balanceret arbejdsliv, hvor den enkelte kan udfolde sig.

Helt konkret kan indekset bruges som samtaleværktøj mellem leder og medarbejder med de seks faktorer som tjekliste i et eftersyn af arbejdsglæden. Indekset sætter tal på, hvilken konkret forskel, det for eksempel gør for den samlede arbejdslyst at skabe et mere meningsfyldt arbejde eller finde en bedre balance mellem arbejdsopgaver og tid. Samtidigt kommer God Arbejdslyst Indekset med inspiration til hvordan man helt konkret kan arbejde med at øge hver af de seks faktorer i arbejdslivet.

 


God Arbejdslyst Indeks 2015

Arbejdslyst kan ses på bundlinjen

Det er masser at vinde ved at arbejde målrettet med arbejdslyst, fremgår det af rapporten. Glade og tilfredse medarbejdere har færre sygedage, er mere produktive og mere kreative end medarbejdere, der mistrives.

Det kan aflæses direkte på bundlinjen, men foruden det økonomiske incitament hører også den generelle medarbejdertilfredshed, en bedre kundeservice og tiltrækningsevnen af ny arbejdskraft.

Derfor vil det målrettede og strukturerede arbejde med at fremme medarbejdernes arbejdslyst resultere i bedre virksomheder og organisationer

 

Bag om God Arbejdslyst Indekset

God Arbejdslyst Indekset er skabt af Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup.

2569 danskere har deltaget i undersøgelsen, der også inddrager international forskning på området.

Fremover vil God Arbejdslyst Indekset blive lavet hvert år for at følge udviklingen i danskernes arbejdslyst.


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse