Timm Vladimir og gode råd til arbejde
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdslyst/ Tusindkunstneren Timm: Vær glad når bearnaisen brænder på
Forside/ .../ Tusindkunstneren Timm: Vær glad når bearnaisen brænder på

Vær GLAD når bearnaisen brænder på

Timm Vladimir har flere jobtitler, end man orker at tælle. De vidner om et arbejdsliv med gak og gøgl, men også nedture så dybe, at han er vågnet grædende om  natten. Det går nok det sidste. For man lærer jo mest, når bearnaisen brænder på.
Ikon artikel
Journalist
Troels Kølln

Timm Vladimir

Født 22. juni 1968. 

Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. 

Blev oprindeligt kendt for at lave komik og satire sam­men med Gordon Kennedy (bedre kendt som Timm og Gordon).

Har siden da arbejdet som vært på tv og i radio, foto­graf, forfatter, direktør, fore­dragsholder og utvivlsomt en hel masse andet.

Fokuserer i dag udelukkende på madlavning ­både som inde haver af Timm Vladimirs Køkken, der udbyder mad­kurser, og som vært for Den Store Bagedyst.

Gift med forfatter Katrine Engberg. Sammen har de sønnen Cassius på otte år.

Undskyld!” nærmest råber hun og sætter hænderne i siden; ”hvem er du, og hvorfor er du så berømt?” Først ved Timm Vladimir ikke, vad han skal svare den lille pige. Hun er hoppet ind foran ham med så meget fart, at hendes kuglerunde hår stadig vibrerer. Timm tøver. Imens når tre andre børn at stimle sig op på række. Den ene lægger sin kokke-kniv på gulvet og tager i stedet en lysende mobiltelefon i hånden, klar til et billede med stjernen.
”Ååhh… ja… det er et godt spørgsmål… hvorfor er jeg egentlig det?,” siger han så og griner til børnene, der alle sammen er på madlavningskursus i Timm Vladi-mirs  Køkken her i sommerferien. Det ér svært at definere, hvad der gør Timm Vladimir til Timm Vladimir an fløj ind i de danske tv-stuer som den ene halvdel af komikerparret Timm og Gordon i 90’erne, men har siden da udført og mestret et utal af job.

Han har været vært på en række shows i tv og radio. Senere skrev han en rejsebog med sin kone, arbejdede længe som free-lancefotograf, udgav flere kogebøger og har selvfølgelig holdt foredrag om det hele.
”Jeg havde aldrig nogen plan for mit arbejdsliv. Jeg har bare sagt ’Det her lyder fedt, det gør jeg!’ Og så er jeg endt med at lave tusind ting,” forklarer Timm Vladimir.

Lær af fortiden – lev i nuet

Timm Vladimir kaster kroppen rundt, når han taler. Himler op med armene og vrænger ansigtet i alverdens grimasser. Han ligner den skuespiller, han er uddannet til at være, og den gøgler, han er født som.  Fortiden undslipper ham ikke, og alligevel er det i dag et andet menneske, der taler. Som indehaver af Timm Vladimirs Køkken, der udbyder madkurser til private og erhverv, er han en mand med en ny mission.”Jeg er medejer og direktør for denne her virksomhed,” siger Timm Vladimir og klasker en flad hånd i bordpladen, da vi kommer ind på hans kontor. 
”Og når man driver en virksomhed og har ansatte, så er man nødt til at fokusere. Alt, hvad jeg laver i dag, forsøger jeg at give en madvinkel. Når folk siger Timm Vladimir, skal de tænke på mad.”'

Det er et skifte så tungt, at det sætter aftryk på hans krop. Timm Vladimir tager konsekvent adskil-lige kilo på, når han om sommeren optager en ny sæson af Den Store Bagedyst. En mere  permanent forandring er myriaden af mørke sømands tatoveringer på de solbrune overarme. Han fik den første tegnet på for bare et par år siden. I dag er der så mange, at han ikke orker at tælle dem.

”Hver gang jeg får en ny tatovering, er det en rejse væk fra især skuespilleri-arbejdet, hvor det jo ikke er smart at have tatoveringer over det hele. Tatoveringerne er en måde at skubbe den del af mit liv og bevidsthed væk, tror jeg. Det er en tid, jeg husker tilbage på med glæde og stolthed – men det var dengang. I dag laver jeg altså noget andet, og det er vigtigt at leve der, hvor man er nu. Ellers forsvinder livet ud af hænderne på dig,” siger han.

”Når jeg finder en passion, lærer jeg så meget, jeg overhovedet kan om håndværket. Og jeg går først ud med det, når jeg ved, at jeg er tilstrækkelig god til det. Det er ikke sjovt, hvis jeg ikke kan gøre det ordentligt.”

90 procent arbejde, 10 procent gøgl

Det var en lektie, han lærte allerede som purung skuespiller. Han var fyldt med store drømme om scenelivet og havde endelig fået en hovedrolle. Stykket var 50’er-musicalen Guys and Dolls på Folke-teatret i København – og han faldt igennem med et brag. 
”Jeg har en fin stemme, men absolut intet gehør og kan ærlig talt ikke finde ud af at synge. Forestil dig så at stå på en scene foran en masse mennesker og vide, at du synger falsk, aften efter aften. Og der er intet, du kan gøre ved det. Den følelse af utilstrækkelighed er virkelig ubehagelig. Hver dag gik jeg hjem ked af det,” siger han.
Fra den dag opdagede han, hvor vigtigt det er at kunne sit kram. Siden da er Timm Vladimir blevet en lille smule klogere for hver gang, han har prøvet noget nyt. Senest har rollen som virksomhedsejer fjernet de sidste rester af den romantiske og naive tilgang, han havde som ung skuespiller.

”Jeg kommer fra et super-priviligeret miljø som skuespiller og tv-vært, hvor jeg har været vant til at tjene ok penge uden at skulle arbejde alt for hårdt for det. Så da jeg startede Timm Vladimirs Køkken, havde jeg en masse tanker om at lave en supercharmerende gård, hvor man selv kunne gå ud og plukke de bær, man skulle bruge til maden. Og jeg tænkte ikke så meget længere, end at kunderne sikkert ville komme lidt af sig selv. Men det går bare ikke i den virkelige verden,” siger Timm Vladimir. 
Han smækker benene op i vindueskarmen og kigger ud ad vinduet. På den anden side ligger køkkengården med urtekasser og pallemøbler, og bag de hvidkalkede vægge gemmer sig store lokaler, hvor firmaet holder madkurser for op til 100 gæster ad gangen. Noget, der har krævet vedholdenhed at bygge op. 

”Når man drømmer de store tanker, glemmer man tit alt det praktiske, der følger med. Uanset hvad du vil lykkes med, så vil det kræve 90 procent hårdt arbejde og 10 procent gøgl – og det er slet ikke så romantisk, som man lige tror.”

Jeg har aldrig haft nogen plan for mit arbejdsliv. Jeg har bare sagt Det her lyder fedt, det gør jeg! Og så er jeg endt med at lave tusind ting

Timm Vladimir

TIMMS BEDSTE ARBEJDSRÅD

Lav skæg
”Det er vigtigt, at det er skægt og sjovt at gå på arbejde. Jeg prøver at tænke i, at mine tirsdage skal være lige så gode som mine lørdage. Det er selvfølgelig privilegieret at sige, for ikke alle har den mulighed. Men uanset din situation er det vigtigt at nyde livet her og nu. Ellers ender man med at knokle livet væk uden grund.”

Lær nyt
”Det er skideskægt at lære noget nyt. Tag bare vores daglige leder, Kenneth Søndergaard. Han kom en dag og sagde, at han ville have en kellner-uddannelse (ølverdens svar på en so m-melier). Og det fik han, selvfølgelig, selv om det betød, at han ikke kun komme på arbejde hver mandag, og at firmaet betalte for uudannelsen. For uddannelse er en langt federe bonus for ham end 20.000 kroner i kontanter. Det gør ham både glad og dygtigere, og det vinder vi alle sammen på.”

Tag fri
”For at være en god medarbejder skal du være sund og rask og glad. Og det kan nogle gange kræve, at du siger: Nu skal jeg på stranden! Det skal selvfølgelig ikke ske alt for mange gange på et år, men du skal huske at tage dig tiden til at slappe af – også når det sker på bekostning af de umiddelbare arbejdsopgaver. Det skal virksomheden også forstå.”

Med humor skal gråd kvæles

Timm Vladimirs kontor er som ham selv, under-holdende og svær at holde rede på. På gulvet flyder 
t-shirts ud fra væltede papkasser, et bob-bord læner sig mod bagvæggen med røde og grønne brikker hængende i frostposer fra kanten, og den sorte arkitekt-lampe på skrivebordet bærer en rød klovnenæse som en slags hat. Der er ingen tvivl om, at det stadig er gakkeriet, der holder maskineriet i gang.

”Jeg har altid sørget for at have en masse humor med i det, jeg laver. Det er en del af livet, tror jeg. Alt skal ikke være spas, men man er nødt til at have spas med i alt,” siger han. Men selv Timm Vladimir glemmer det fra tid til anden. Det skete sidst, da han og de to medejere var ved at starte Timm Vladimirs Køkken op. Han arbejdede fra seks morgen til ti aften – indtil han en nat vågnede med et gisp. Det var, som om han ikke kunne trække vejret i det mørke soveværelse. Og han græd og græd og græd.

”Jeg kunne slet ikke kontrollere mig selv. Det er den eneste gang i mit liv, jeg har følt ægte panik. Da jeg var faldet ned et par timer senere, tænkte jeg: Hvad har jeg gang i? Det var jo ikke, fordi jeg skulle gå fra hus og hjem, hvis det ikke lykkedes med virksomheden. Det var bare kommet til at fylde alt, alt for meget i mit liv,” husker Timm Vladimir og læner sig tilbage i stolen. 
Episoden gav ham en lærestreg: Uanset hvor meget du gerne vil gøre det godt på jobbet, så må du aldrig glemme resten af livet. 

”Man slider sig halvt ihjel, hvis man ikke kan slippe opgaverne på arbejdet. Men i sidste ende betyder det bare, at du lægger dig ned med stress og sygdom. Det går ud over din familie, og det går ud over din arbejdsplads,” siger han.

Den fødte gøgler

Det lå ellers ikke i kortene, at Timm Vladimir skulle blive en arbejdshest. Da han som barn og ung voksede op i en boligblok i Albertslund, gik det meste af tiden med at lave gak og løjer med kammeraterne. De underholdt hinanden med små sketches og lavede huller i ørerne med varme knappenåle. I skolen endte det mest med syv- og ottetaller, lige bortset fra de mundtlige eksamener, hvor han kunne snakke lærerne øret af.

”Jeg var en af de drenge, der altid råbte og skreg og var en kæmpe smartass. Jeg gøglede rundt og tænkte ikke så meget over tingene. Jeg ville bare have det sjovt,” siger Timm Vladimir.
”Jeg tænker indimellem: Hvis det havde været i dag, hvilken diagnose havde jeg mon så fået? Men dengang hed det jo bare krudt i røven.”

Hvad gjorde, at du alligevel var fokuseret nok til at søge ind på skuespillerskolen?
”Det var min mor, tror jeg. Jeg havde på ingen måde tænkt over, at jeg kunne blive skuespiller. Eller kunne blive noget som helst i det hele taget. Det var hende, der udfyldte ansøgningsskemaet og sagde: Så er det nu! Ellers var det ikke sket. Igen: Jeg havde ingen plan,” siger Timm Vladimir.
På teaterskolen følte han sig hjemme i miljøet og var blandt mennesker, der mindede lidt om ham selv. 
”Jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne holde mig i gang med noget, jeg kunne være stolt af. Og jeg opdagede, hvad jeg var god til: at underholde andre og fortælle ting på en måde, så folk forstår, hvad det handler om,” siger han.

Det var evner, Timm Vladimir hurtigt fik brug for at udvikle. Som helt nyuddannet skuespiller blev han ansat af DR sammen med kammeraten Gordon Kennedy, fordi de ”søgte noget spas” til ungdomsprogrammet Transit. 
”Ingen vidste rigtig, hvad vi skulle lave, så vi måtte jamme lidt, før vi fandt det, der var sjovt. Det tog lidt tid, før vi ramte rigtigt, men da vi så gjorde: BAM! Det var nærmest Beatles-agtige tilstande, så populært var det,” siger han. Timm og Gordon rejste rundt for at under-holde til forskellige arrangementer. De tjente masser af penge, og de brugte lige så mange. De begyndte at føle sig som rockstjerner. 
”Vi var ude og optræde på gymnasier, hvor vi ganske enkelt ikke kunne gennem-føre showet, fordi der blev skreget så meget, og pigerne hev op i trøjerne. Det var virkelig sindssygt, og det steg os lidt til hovedet. Når alle bukker og skraber, så vænner man sig til det og begynder at gøre tossede ting.

Tim spiller luft guitar på en stegepande

Du lærer af knækket

Det kunne kun gå én retning derfra. Det vilde liv endte med Timm Vladimirs første store karriereknæk, der kom i form af filmen Stjerner uden Hjerner. ”Vi var helt unge i branchen og vidste ikke en skid om, hvordan den slags foregik. Så kom der pludselig nogen og sagde, at de ville lave en film med os. Det var bare: Wooow, det er for vildt! Men der var slet ikke styr på det, så det var dømt til at mislykkes.”

Timm Vladimir indså fejlen, da han sam-men med Gordon Kennedy og Peter Aalbæk Jensen fra filmselskabet Zentropa første gang så filmen. Øjeblikkeligt vidste han, at det ikke ville gå godt. 
”Lars von Trier er også ved at lave noget halvsløjt noget, og den slags bliver det helt store, sagde Aalbæk så for at berolige os. Det var så dogmefilmen, han talte om!”
Timm Vladimir indså hurtigt, at filmen var sløj, så han rejste til Australien med sin kone ugen før premieren. Han skulle ikke nyde noget af interviews og hug i pressen. Og  filmen fik bundkarakterer af samtlige an  meldere og blev en af Danmarks dårligst sælgende biograffilm nogensinde. Nogenlunde samtidig stoppede telefonerne med at ringe; som skuespiller var han ikke længere efter-tragtet i branchen. 

Alligevel var Timm Vladimir overraskende afklaret med situationen.
”Jeg havde det egentlig fint nok med det. På et tidspunkt skal kurven knække, og det var en lussing, jeg havde brug for,” husker han. I dag ved han, at det er den slags oplevelser, der har lagt fundamentet for hans arbejde i dag. ”Selv om det ikke er sjovt i øjeblikket, og selv om man jo ikke ligefrem skal opsøge det, så er det fejlene, man lærer mest af. Det er også det, jeg altid siger til folk, når det går galt med deres bearnaise på et af vores kurser: Det er godt, at bearnaisen brændte på. Det er fejltagelserne, du bliver klogere af,” siger Timm Vladimir.
”Det helt store spørgsmål er jo: Bliver du sur og tvær på verden, når sovsen skiller? Eller rejser du dig og går tilbage til køkken-bordet for at prøve igen?”

Bliv certificeret arbejdslystkonsulent
Kom på uddannelse – og få mening, motivation og trivsel til at give resultater.