En ældre mand med en stok, taler med en plejer.
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdslyst/ Identitet: at være eller ikke at være sit job
Forside/ .../ Identitet: at være eller ikke at være sit job

Identitet: at være eller ikke at være sit job

For en stor del af medarbejderne på de danske arbejdspladser er arbejdet afgørende for, hvordan de ser sig selv. Det viser God Arbejdslyst Indeks 2019. Men hvordan påvirker det oplevelsen af arbejdslyst?

Videncenter for God Arbejdslyst, 2019 (artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2019, side 42-45)

Hvad, man laver arbejdsmæssigt, er svært at komme uden om i sociale sammenhænge. Spørgsmålet dukker ofte op, når man lærer nye mennesker at kende. I God Arbejdslyst Indeks 2019 har vi undersøgt, hvordan arbejdslyst og identitet influerer på hinanden. 

Generelt vurderer medarbejderne på tværs af både køn og alder, at arbejdet har stor betydning for, hvordan andre ser på dem. Og det har endnu større betydning for, hvordan de ser på sig selv. Det kunne måske skabe en bekymring: Kan det virke stressfremkaldende - og arbejdslystnedsættende - at have meget identitet bundet op på sit job?

Det er der ikke noget i undersøgelsesresultaterne, der peger på. Tværtimod ser vi disse positive sammenhænge:

  • Personer, som i høj grad identificerer sig med deres arbejde, rapporterer højere arbejdslyst - og større mening
  • Jo mere man identificerer sig med sit arbejde, jo mere positivt oplever man også balancen mellem arbejde og privatliv 

Markant forskel

Forskellen i temperaturen1 på balancespørgsmålet mellem dem, der oplever lav identifikation, og dem, der oplever høj identifikation, er meget markant, nemlig 12 point. Det vil altså sige, at jo mere man identificerer sig med sit arbejde, jo nemmere synes man selv, man har ved at finde den rigtige balance mellem arbejde og fritid. 

Det samme gælder for dem, der tillægger arbejdet stor betydning for, hvordan de tror, andre ser på dem: Jo større betydning de mener, arbejdet har for andres syn på dem, jo bedre oplevet balance. Her er temperaturforskellen oppe på 14 point imellem dem, der i henholdsvis høj og i lav grad oplever, at arbejdet er afgørende for, hvordan andre ser dem. Dette kan måske virke lidt overraskende. Men det hænger fint sammen med, at høj identitet i arbejdet også betyder høj score på mening.

Lav identitet i arbejdet giver dårlig balance

Det påvirker samtidig oplevelsen af balance negativt, hvis man laver noget, man ikke finder identitet i. Det kan forklares med, at man så i højere grad vil opleve arbejdstid som ”spildtid” – som noget, der forstyrrer ”det egentlige liv”. 

Denne antagelse understøttes af resultater fra tidligere års indeks, der har vist, at høj arbejdslyst ikke nødvendigvis hænger sammen med en 37 timers arbejdsuge (God Arbejdslyst Indeks 2016 og 2017). Her påviste vi en sammenhæng mellem høj arbejdstid og høj arbejdslyst - omend der er et vendepunkt ved de 51 - 55 timer om ugen, hvor arbejdslysten går ned for så igen at stige ved + 55 timer. Forklaringen her vil være, at der blandt dem, der lægger de mange timer, er en god del ildsjæle, som i høj grad henter identitet gennem arbejdet.

Lederne topper listen

Årets undersøgelse viser, at især ledere finder identitet i deres arbejde. Det kan blandt andet forklares med, at det samtidig er dem, der oplever størst mening med deres arbejde, når vi sammenligner med andre jobfunktioner. Det kan dog også tænkes, at sammenhængen mellem et lederjob og identitet kan være påvirket af lederens egen motivation - at dem, som i høj grad finder identitet i jobbet, ofte er dem, der vælger at gøre den ekstra indsats eller tage det ekstra ansvar. 

Næstefter lederne er det kommunikationsfolk, der oplever, at deres arbejde er afgørende for deres eget og andres syn på, hvem de er. Til gengæld oplever produktionsansatte markant mindre identitet i jobbet end den gennemsnitlige dansker.

Identiteten har betydning for, hvad der er vigtigt for arbejdslysten

I hvor høj grad man som medarbejder identificerer sig med sit arbejde, spiller - som beskrevet i det ovenstående - ind på oplevelsen af, hvordan det står til med arbejdslystens faktorer. Med andre ord er der her tale om en sammenhæng på temperaturniveau. 

Resultaterne fra årets undersøgelse viser, at der også er en sammenhæng på effektniveau2 – altså mellem oplevelsen af henholdsvis høj og lav identitet i arbejdet og den betydning, som nogle af indeksets syv faktorer3 har for arbejdslysten. Dette gælder særligt for faktorerne ledelse og balance:

  • Personer, der ikke ser arbejdet som afgørende for deres syn på sig selv, er i højere grad afhængige af ledelse og balance for at bevare arbejdslysten
  • Personer, der ser arbejdet som meget afgørende for deres syn på sig selv, er i højere grad afhængige af, at deres arbejde skal give mening for at bevare arbejdslysten – hvorimod ledelse og balance ikke betyder så meget

Hvad motiverer hvem?

Medarbejdere, der i lav grad henter identitet gennem deres arbejde, er altså i højere grad motiverede af ledelse og balance – dvs. at deres trivsel typisk vil lide mere under fx manglende opmærksomhed og nærvær fra deres nærmeste leder. Samtidig vil disse medarbejdere i perioder med stort arbejdspres, hvor de har svært ved at få enderne til at nå sammen i forhold til deres privatliv, være udfordrede på deres oplevelse af arbejdslyst.

Medarbejdere, der i høj grad henter identitet gennem deres arbejde, er derimod drevet af mening – hvorimod deres motivation og trivsel ikke står og falder med, at de har en leder at læne sig op ad i det daglige. De vil heller ikke i samme grad som de kolleger, der ikke bruger arbejdet som identitetsmarkør, opleve, at balance er en afgørende faktor for deres arbejdslyst. Om det er afgørende for deres arbejdslyst eller ej, så er der dog for medarbejdere med stor identitet i arbejdet - som tidligere nævnt - en oplevelse af, at det står ganske godt til med balancen i deres arbejdsliv. Et faktum der også bekræftes, når vi kigger nærmere på, hvem der oplever at føle sig stressede. 

Stress og identitet i arbejdet

Det virker nemlig tydeligvis ikke stressfremkaldende at se jobbet som en afgørende identitetsmarkør. Tværtimod forholder det sig sådan, at de personer, der oplyser, at de ”dagligt” har følt sig stressede (inden for en periode på ½ år) samtidig er dem, der i lavere grad ser deres arbejde som afgørende for deres syn på sig selv og/eller afgørende for, hvordan andre ser dem. 

God Arbejdslyst Indeks 2019 dokumenterer, at høj identitet i arbejdet ikke medfører et højt stressniveau, men derimod sikrer en god balance – og samtidig kan vi påvise, at et højt stress-niveau medfører lav identitet i arbejdet.  

Et bud på en forklaring på sidstnævnte kan være, at de personer, som ikke ser deres job som afgørende for deres syn på sig selv, typisk vil opleve arbejdet som noget, der bare skal overstås – hvilket kan være udfordrende. Denne forklaring bestyrkes af, at det er de mest stressede, der oplever mindst mening i arbejdet. Mening og identitet hænger som tidligere nævnt tæt sammen, og det betyder, at når oplevelsen af mening forsvinder, er der risiko for, at der sker det samme med oplevelsen af identitet i arbejdet.

Livet i overhalingsbanen

For de personer, der har høj identitet og samtidig scorer højt på balance, kunne det være interessant at undersøge, hvad deres nære omgivelser siger. Vurderer de også, at disse mennesker har en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv? Eller flyder det sammen for dem på en måde, der nok giver god arbejdslyst her og nu – men hvor de reelt er stress-truede? Ikke sjældent kan man i pressen læse historier om mennesker, der har levet et liv ”i overhalingsbanen” og oplever pludselige sammenbrud, hvor de end ikke husker deres eget navn. Flere fortæller i den forbindelse, at det kom som et chok for dem, at det var dér, de var, mens familie, venner og kolleger ofte har et andet syn på sagen.

 

Identitet i jobbet er godt, men...

Det er ikke udelukkende positivt at have sin identitet koblet tæt sammen med sit arbejde. Et job kan mistes – og det af grunde der ligger helt uden for ens egen kontrol. Hører man til dem, der i særlig grad identificerer sig med sit job, er risikoen for identitetstab ved en afskedigelse og deraf følgende dårlig trivsel større, end den ville være for dem, der i højere grad finder deres identitet andre steder (Nørgaard, 2018). 

Der kan derfor være god grund til at reflektere over, hvad man finder afgørende for, hvem man er som person. Hvis man også lader sin identitet definere af fritidsinteresser, familie, venner og 
andet ikke-arbejdsrelateret, vil det alt andet lige være med til at modvirke, at man står alt for skrøbelig tilbage, hvis man pludselig mister sit job.


Denne artikel indgår i rapporten God Arbejdslyst Indeks 2019. Du kan hente hele rapporten og vores øvrige udgivelser her: krifa.dk/videncenter


1 Temperaturen er et udtryk for, hvordan det står til med arbejdslysten blandt lønmodtagerne på de danske arbejdspladser. Vi angiver temperaturen i point på en skala fra 0 til 100. Du kan læse mere om temperatur på side 8 i God Arbejdslyst Indeks 2019.
2 Effekten er i denne sammenhæng et udtryk for, hvor stor indflydelse en given faktor har på arbejdslysten.
3 I God Arbejdslyst Indeks opererer vi med syv arbejdslyst-faktorer; mening, mestring, balance, ledelse, medbestemmelse, resultater og kolleger. Læs mere om arbejdslystens syv faktorer i God Arbejdslyst Indeks 2019.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar