Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdsmiljø/ Er dit psykisk hårde job det værd?
Forside/ .../ Er dit psykisk hårde job det værd?

Er dit psykisk hårde job det værd?

Nogle jobs kræver en særlig stærk psyke. Læs fire medarbejderes holdning til, om deres psykisk hårde jobs er det værd.
Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Laila, pædagog på institution for kriminalitetstruede unge

Hvordan er dit job psykisk hårdt?

- Vi ved aldrig, hvilke unge, der kommer ind. Det er jo de hårdeste af de hårdeste, der sidder her. Så det er meget uvisheden om, hvad de kan gøre. 

Er jobbet det værd, selvom det er psykisk hårdt?  - Det er det helt bestemt. Det er rigtig spændende og givende, fordi man gør en forskel. 

Jytte, souschef på hospice 

Hvordan er dit job psykisk hårdt?
- På et hospice siger vi jo farvel til mange mennesker. Det kan være hårdt, især når det er unge mennesker med familie. Jobbet kræver virkelig, at man har balance i sit eget liv og kan finde ud af at adskille job og fritid. 
Er jobbet det værd, selvom det er psykisk hårdt? 
- Helt afgjort. Det er faktisk rigtig livsbekræftende at være på et hospice, fordi du kommer helt tæt på folk og får lov at hjælpe i de svære situationer. 
Læs fire medarbejders holdning til, om deres psykisk hårde jobs er det værd.

Martin, fængselsbetjent

Hvordan er dit job psykisk hårdt?

- Det er psykisk belastende, at man aldrig ved, hvad der sker om lidt. De indsatte er ofte utilregnelige, og man ved aldrig, hvor man har dem henne. 

Er jobbet det værd, selvom det er psykisk hårdt? 
- Jeg stiller faktisk mig selv det spørgsmål hver anden uge. Det ér rigtig hårdt, og det kan være svært at føle, at man gør en forskel, for de indsatte ændrer sig sjældent. 

Anette, ledende sygeplejerske på psykiatrisk center

Hvordan er dit job psykisk hårdt?
- Patienterne er jo ofte selvmordstruet, og som personale står vi med behandlingsansvaret. Det kan være hårdt, og vi går meget op i at støtte hinanden i svære situationer. 
Er jobbet det værd, selvom det er psykisk hårdt? 
- Ja, det er det uden tvivl. Jeg er jo blevet sygeplejerske for at gøre noget for andre, og det kan jeg her. Selvom der er hårde oplevelser, ser vi jo heldigvis også mange patienter, som får det bedre. 
 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse