30 timers arbejdsuge – hvad skal man være opmærksom på?

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 18 - 21

Mange føler, at de har for meget at se til, og det har store konsekvenser for arbejdslysten. For det første viser God Arbejdslyst Indeks en sammenhæng mellem stress og arbejdslyst – jo mere stresset, desto mindre arbejdslyst, som vi kommer til at se nærmere på i et senere kapitel. Udbredelsen af stress har fået forskellige aktører til at diskutere muligheden for at nedsætte arbejdstiden. 

Debat om kortere arbejdsuge

Specielt idéen om en 30 timers arbejdsuge, hvor alle får mulighed for at sætte arbejdstiden ned, er blevet diskuteret heftigt i den danske offentlighed. ”30 timers arbejdsuge er svaret”, ”Har vi råd til en 30 timers arbejdsuge?”, ”Forsker: Ide om 30 timers arbejdsuge har ingen gang på jord”, ”Dansk firma gør 30 timers arbejdsuge permanent” er nogle af overskrifterne i medierne. I en sådan debat kan det være sundt at skele til resultaterne over sundet, da Sverige har større erfaring med en kortere arbejdsuge, end vi har i Danmark. 

30 timers arbejdsuge både succes og fiasko i Sverige

Toyota i Göteborg har været spydspids og lykkedes for 14 år siden med at nedsætte arbejdstiden til 30 timer og samtidig øge fortjenesten og fastholdelsen af medarbejdere. Flere plejehjem i Sverige har også eksperimenteret med kortere arbejdsuge, hvoraf nogle har droppet ordningen igen efter at sygefraværet steg – stik mod forventningen. Et af de seneste forsøg er iværksat af virksomheden Filmundus, der udvikler apps og er baseret i Stockholm. Her har man ligeledes introduceret en 30 timers arbejdsuge og samtidig reduceret antallet af møder, og man har forbudt medarbejderne at anvende sociale medier i arbejdstiden. 

Lavere arbejdslyst ved 30 timer? 

Det virker overraskende, når diskussionen af 30-timers arbejdsuge netop går på, at det er en vej til bedre trivsel. Men måske der er en forklaring på paradokset?

Sammenhængen kan skyldes, at der i gruppen, der arbejder kortere end normalt, er flere med job, der giver ringere arbejdslyst, eller at medarbejderne ønsker at arbejde på fuld tid, men ikke kan finde et sådant arbejde. Helena Schiller, PhD ved Stressforskningsinstituttet ved Stockholm Universitet, forklarer: ”Der er flere mulige årsager til de lavere arbejdslystniveauer blandt dem, der er arbejder færre timer. En af dem er, at de personer, der arbejder færre timer måske også har større ansvar og opgaver på familie- og hjemmefronten. En anden er, at de folk, der kun arbejder 30 timer måske gerne ville arbejde mere, eller at færre timer kan medføre mindre interessante og stimulerende opgaver.” 

Opgaver og tid skal matche

En anden forklaring på den lavere arbejdslyst er, at arbejdsopgaverne ikke bliver færre med færre arbejdstimer. Faktisk viser tallene fra God Arbejdslyst-undersøgelsen, at gruppen, der arbejder færre timer, i mindre grad føler, de har tid nok til at kunne klare deres arbejdsopgaver.

Under alle omstændigheder står det klart, at en kortere arbejdsuge ikke automatisk giver os mere arbejdslyst. Hvis vi ikke selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejde, og hvis den samlede arbejdsbyrde forbliver den samme, mens tiden til at nå den forkortes, eller hvis der er andre faktorer, i vores liv, der sætter os under pres, kan den kortere arbejdstid være sammenhængende med stress og ikke arbejdslyst. 

Vi kan ikke konkludere, at en 30-timers arbejdsuge er en dårlig idé, når det kommer til arbejdslyst. Det vil kræve, at vi også kigger på andre parametre end arbejdstid – og at vi over tid følger en gruppe ansatte, hvis arbejdsplads nedsætter arbejdstiden – ellers får vi et skævt billede af effekten af 30 timer på arbejdslysten. Men hvis vi formår at nedsætte arbejdstiden på en måde, hvor arbejdsbyrden og medbestemmelse følger med, kan der være gevinster at hente – både for bundlinien og for arbejdslysten. Men der er en række ting, man bør være opmærksom på, hvis man flirter med tanken om at indføre en 30 timers arbejdsuge på arbejdspladsen. 

IIH Nordic - Et dansk eksempel

I Danmark er IIH Nordic en af foregangsvirksomhederne, når det kommer til at nedsætte arbejdstiden. Efter en prøveperiode på tre år har virksomheden i år gjort deres fire dages arbejdsuge permanent. En af årsagerne er, at virksomhedens omsætning er øget med 20 procent. 
Men der skal helhedstænkning til forklarer, Henrik Stenmann, der er seniorpartner i IIH Nordic: ”Det er ikke nok bare at sænke arbejdstiden. For ikke at stå med samme arbejdsbyrde, men mindre tid til at klare den, er det alles ansvar at ændre adfærd. I stedet for at gøre, som vi plejer, så automatiserer og outsourcer vi de opgaver, som vores medarbejdere er overkvalificerede til, og vi beder medarbejderne tænke: ’kunne man gøre det smartere?’”

Ændret adfærd er nødvendig

Derfor har IIH Nordic også afprøvet 40 forskellige initiativer herunder afspilning af koncentrationsmusik og det, der kaldes pomodoro-metoden, hvor man arbejder 25 minutter uden at lade sig distrahere for derefter at holde fem minutters pause. 

Hvor møder tidligere varede en time eller mere, varer de nu 20 eller 45 minutter, og der er indført en mailkultur, hvor medarbejderne nu primært får mail, der er relevante for dem – og man dermed gør op med at sætte alle cc. 

Samlet kan man sige, at virksomheden har gennemført en ”hvad udad tabes skal indad vindes”-strategi. Dét forkorter den samlede arbejdstid, men gør den resterende langt mere effektiv. Indsatsen har ført til, at medarbejdertilfredsheden hos IIH Nordic er steget i løbet af de seneste år.

Snakkefrie torsdage

Man kan gå endnu mere radikalt til værks end blot at forkorte møderne. Man kan afskaffe dem. Det er i hvert fald, hvad Jason Fried foretrækker. Fried er iværksætter og forfatter til New York Times bestselleren ”Rework – Change the way you work forever”, der handler om, hvordan man bliver mere effektiv på arbejdspladsen. Hans råd er enkelt. Skaf dig af med M&Ms “Meetings and Managers” – eller møder og chefer.

”Chefer er folk, hvis job det er at forstyrre folk,” mener han. ”De skal konstant lige høre, hvordan det går, vil gerne se en statusrapport, eller værre: Indkalder til et møde, hvor man så kan sidde og tale om det arbejde, man har tænkt sig at udføre.” 

Fried provokerer, men hans pointe om, at vi er mindre effektive, når vi konstant bliver udsat for forstyrrelser kender mange af os til. Oplevelsen af virkelig at have fået noget fra hånden, når man var på arbejde som den eneste en sen aften eller i weekenden – uden at telefonen ringede, uden at mailene tikkede ind, og uden at møderne brød tiden op.

Især i job, der kræver længere perioder med uforstyrret tankevirksomhed, kan forstyrrelser ødelægge produktiviteten – og så må må vi arbejde i længere tid. Derfor anbefaler Fried, at der indføres ”no talk Thursdays” – snakkefri torsdage, hvor medarbejderne kan se frem til timers uafbrudt koncentration. Det er klart, at det ikke er alle arbejdspladser, hvor snakkefri torsdage er en mulighed – vagtcentralen eksempelvis. 

Tænk i helhedsløsninger