Kolleger griner og holder pause
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdstid og fritid/ Holder du en god pause? Få gode råd til din pause her!
Forside/ .../ Holder du en god pause? Få gode råd til din pause her!

Sådan holder du den gode pause

Ikon artikel
Journalist
Fie Rasmussen

Giv dig selv lov til at holde pauser


Skal man have det bedste ud af en pause, skal man prioritere pausen og give sig selv lov til at holde den, også selvom der er travlt. Husk, at en pause ikke behøver at være lang. 

Måske bare fem sekunder, hvor man kigger ud ad vinduet og lader tankerne flyve væk. Det kan også være den to minutters gåtur fra sin plads og hen til kaffemaskinen, hvor man får sig en hurtig snak med kollegerne.

Skab rammerne for de gode pauser


Den gode pause kræver gode rammer. Det er derfor vigtigt, at man sammen med sine kolleger og sin chef får skabt de rammer. Det handler både om de fysiske og kulturelle rammer. 

Fysisk skal der måske være mulighed for at dyrke den pause, som passer bedst til en. Nogle har brug for at sidde ned, nogle skal måske have benene op, mens andre igen skal have plads til at være aktive. Kulturelt skal der være rammer, som gør det i orden at holde pauser. Det er noget, som man skal gøre klart i afdelingen.

Hold pauser på din egen måde


Alle har forskellige behov i sine pauser, og behovene for den enkelte er ikke de samme hver dag. Nogle har brug for en lang pause, andre har brug for flere små. Nogle kan lide at tale om arbejde i pausen, mens andre helst er fri. 

Man skal gøre op med sig selv, hvordan man får det bedste ud af sine pauser, og så skal man dyrke den form. Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at holde pauser på.


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse