Forside/ Inspiration/ Arbejdstid og fritid/ Arbejdsdagenes nætter
Forside/ .../ Arbejdsdagenes nætter

Arbejdsdagenes nætter

Arbejdsmarkedet stempler aldrig ud. Når otte til fire-folket går hjem, tager aften- og natholdet over. Trods skæve arbejdstider holder de af deres job, mødetiderne og den stemning, der indfinder sig, når andres arbejdsdag bliver til deres nat.
Ikon artikel
Journalist
Anne Bjerregaard Bang

Det velkendte Tuborg-skilt lyser op som en hvid-grøn fuldmåne over indgangen til værtshuset i Vejle. The Last Waterhole forsøger sammen med pizzariaerne at holde liv i Vesterbrogade i det begyndende aftenmørke. Der er lys oppe i lejlighederne kl. 21.04. Folk har trukket sig tilbage bag hjemmets fire vægge.

Indenfor på værtshuset sidder to stamgæster og læner sig hjemmevant ind over bardisken. Deres cigaretter afgiver røgsignaler mod loftet, men det er også det eneste tilbage fra indianertiden på ”Det sidste vandhul”. Bøffelkraniet og de gamle cowboypistoler er pillet ned af væggen. Om kort tid relanceres det traditionsrige værtshus som ”Grannys Pub”. Og bag disken står granny.

Susanne Sørensen er 47 år, men allerede farmor og mormor til fire. Hun har fem børn. Nattelivet i byen har nydt godt af hendes livserfaring og omsorg de sidste år – ofte som den ældre og ansvarsfulde i forsamlingen, bænket bag baren. Men også god for en fest. Siden hun for få måneder siden overtog værtshuset, er festen dog trukket væsentligt mere ud, end hun er vant til.

- Jeg arbejder det meste af dagen og aftenen med. I weekenden tit indtil kl. to, for det har jeg bevilling til. I hverdagene har jeg åbent til kl. 22, og så skal der lige gøres rent, inden jeg kan tage hjem, siger Susanne.

Ny vin på gamle flasker

Selvom de to gæster skodder cigaretterne kl. 21.30 og går hjem, låser hun ikke døren. Der er åbent endnu, hvis nogen skulle komme forbi. To teenagepiger stikker hovedet inden for fem minutter senere.

- Hallo, hvad hedder det her sted? spørger den ene.
- Det hedder The Last Waterhole, men lige om lidt hedder det Grannys Pub, svarer Susanne hen mod døren. Hun har det nye skilt liggende ude i bagbutikken - klar til at hænge ved siden af Tuborgen ude foran.
- Jeg sagde det jo, siger pigen og vender sig mod veninden, inden døren smækker i.

Det tager tid at få beboerne i Vejles vestby til at vænne sig til det nye navn. Alle kender vandhullet og dets historie.
 
I 80’erne gik stedet under navnet Hyggestuen og blev kendt i hele Danmark for Hyggestuemordet. For år tilbage lagde den uhyggelige historie til grund for et afsnit af ”Rejseholdet”. Ejeren Arne Jensen blev skudt på klos hold i Dyrehaven i Vejles Nørreskov. Det viste sig at være tjeneren på Hyggestuen, der var morderen. Han havde en affære med ejerens kone. 

I aften er der anderledes udramatisk med blød rock, der i tilpas højde spiller lokalet op. Spillemaskinernes mange farver står i kontrast til mørket, der ellers er det dominerende i krogene, hvor kobberlamperne ikke kan lyse op. Det er en helt særlig arbejdsplads og et helt særligt arbejdsliv.

Klokken er tit 5 lørdag morgen, før jeg går i seng, men jeg har omvendt heller aldrig været god til at sove længe

Susanne Sørensen, værtshusejer
- Jeg ville kede mig sindssygt i et almindeligt arbejde på et kontor. To dage er aldrig ens her. I dag kan her være tomt, i morgen aften fyldt. Klokken er tit 5 lørdag morgen, før jeg går i seng, men jeg har omvendt heller aldrig været god til at sove længe, siger Susanne.

Tid på andre tidspunkter

Hun har en søn på otte år, som hun har delt samvær med. Når Dan er hos Susanne, holder hun fri en hel onsdag. Han er heller ikke med på Grannys, andet end når han lige får en sodavand og lov til at sidde lidt og spille på sin mors iPad, mens hun gør sig færdig. Så kan han godt lide at fortælle, at han synes det er sejt, at hun er chef. Susanne griner.

- Men det er ikke et sted for børn, det her. Han skal ikke se drankerne. Så tager vi hurtigt videre og hygger sammen. Nogen gange kan jeg godt finde på at holde ham hjemme fra skole en hel dag, så vi kan være sammen. Det er jo så fordelen ved de lange vagter. At jeg kan tage fri en hel dag eller flere i træk, siger hun.

I morgen skal hun på café med en veninde til morgenmad. På det tidspunkt har de næsten hele byen for sig selv, for alle andre er på arbejde. Så åbner hendes assistent Beth for Grannys kl. 10. Omkring kl. 10.01 står de første stamgæster i døren med trang til en håndbajer. Så går det løs med endnu en dagvagt, der først ender, når aftenen er blevet til nat.

- Jeg kan godt lide at være på arbejde og i rum med glade mennesker. For mig handler det om at gøre det til en god aften eller nat for dem, der er her. Det bliver jeg aldrig træt af. Det her kommer jeg til at lave, indtil jeg bliver puttet i jorden, siger Susanne.

Et sygehus, der sover

På Kolding sygehus er kl. 23.27. To taxaer med tændte lygter udgør det eneste liv på den tomme parkeringsplads, der ellers til daglig er propfyldt med biler. Den lange, brede og hvide gang er hovedtrafikåren inde på sygehuset. Der lugter, som der altid lugter på sygehuse. Godt eller dårligt. Alt efter hvilke minder, sygehuse vækker i kroppen.

De brede lamper i loftet tænder sig, efterhånden som censorerne aktiveres ved bevægelser ned ad gangen. Det er noget tid siden nogen sidst har gået her. Der er helt stille.

Selv på barselsafsnittet, hvor lyset er dæmpet i loftet. Rundt om hjørnet i vagtrummet lyder der stemmer i et helt normalt toneleje, som dog alligevel virker råbende, fordi alt andet er så stille. 

Uforudsigelige fødsler

Marianne Ravn er sygeplejerske og har været det i ni år. Rutineret, selvom hun kun er 33 år. Hun er mødt ind kort for inden og taler med sin kollega om de patienter, der er indlagt denne nat. På store skærme på væggen, fordyber hun sig i navne og betegnelser, der for utrænede mennesker er komplet latin. 

- I nattevagterne er vi færre på arbejde end om dagen og aftenen. Nogle nætter er stille og rolige, og der er tid til at smække benene op, men andre er mega travle, og hvor vi modtager fire eller fem nye barselspatienter, siger Marianne.

Fødegangen ligger lige rundt om hjørnet. Hvis der opstår komplikationer efter fødslen, eller hvis den er foregået ved kejsersnit, kommer mor og barn over på barselsafsnittet. Her holder Marianne og kollegerne et professionelt øje. Marianne er uddannet ammekonsulent, så hun er også en velkommen hjælp, når den lille har svært ved at vænne sig til at sutte.
 
Omkring midnat lister hun den tunge dør op og kigger ind på en stue med to senge. Der står en lille, gennemsigtig vugge imellem dem, og en lille mørk hårtop stikker op over dynen. Babyens forældre sover ikke endnu. Fjernsynet kører ubemærket på væggen. Marianne kigger ned på den lille og taler interesseret med de nybagte forældre. Kort efter siger hun godnat og går fra stuen. 
Nærvær – og vagttelefoner

De fleste mødre og deres børn bliver sendt hjem få timer efter fødslen, og de har mulighed for at ringe ind, hvis der opstår problemer derhjemme. I nat er det Marianne, der har vagttelefonen. Eller faktisk to, for den ene er for barselsafsnittet og den anden modtager alle de ambulante opkald fra familierne, der ringer ind til afdelingen. De hænger trådløst og fylder de to forreste lommer på den hvide kittel.

- Hvis jeg er inde ved patienterne, og den ringer, tager jeg altid telefonen, og så beder jeg dem ringe igen kort efter. Nogle gange bimlebamler det samtidigt i den anden telefon, som er opkald fra stuerne, og så kan det blive lidt hektisk, siger Marianne.

I nat er 9 af de tolv stuer besat. Kortvarigt bryder lyden af gråd stilheden på gangen. En lyd, som kun kan komme fra et helt nyfødt menneske. Der bliver stille igen. Mariannes kolleger har været inde på alle stuer for at sige godnat tidligere på aftenen. 

I aften er indtil videre en stille aften. Der er mere gang i den i weekenderne. Og mandag og onsdage hvor de fleste planlagte kejsersnit finder sted. Men generelt er der mere roligt om natten, når patienterne sover.

- Det kan være helt afstressende i forhold til mine dagvagter, så ofte er nattevagterne til også at lære kollegerne bedre at kende. Men man skal kunne sove, når man kommer hjem, ellers holder man ikke til det, siger Marianne Ravn, lige inden den ene vagttelefon ringer kl. 01.15.

At være godt gift

Hendes egne børn sover trygt derhjemme nu. De er otte, seks og tre år gamle. Når hun får fri kl. 7.15, har hendes mand afleveret børnene, og så sover hun til kl. 15, så hun er frisk og udhvilet, til de kommer hjem.  Marianne kan godt finde på at ligge sig og putte med børnene om aftenen, når de skal i seng. Det sker, at hun falder i søvn sammen med dem. 

- I dag har jeg haft hele dagen alene med min næstældste datter derhjemme, fordi en nattevagt giver fri på andre tidspunkter. Det giver en frihed, når man har børn, og det giver luft til hele familien.

Jeg har implicit sagt ja til den arbejdsform, fordi jeg er sygeplejerske, og det har jeg det rigtig fint med, siger Marianne Ravn.

Skæve arbejdstider udfordrer

Nogle mennesker foretrækker at arbejde på skæve tidspunkter, fordi det giver dem fordele i andre aspekter af arbejds- og familielivet. Sådan siger Karen Albertsen, der er psykolog, arbejdsmiljøforsker og ekspert i arbejdstid og balance mellem arbejde og privatliv. 

- Praktiske ting, som ellers kan volde vanskeligheder, er nemmere, hvis man engang imellem har fri i dagtimerne. Man kan nå i banken eller på kommunen. Og sådan oplever nogle, at det kan være lettere at få en hverdag til at hænge sammen.

Generelt tyder forskningen dog på, at det er sværere at opnå balance mellem arbejde og privatliv, når man arbejder på skæve tidspunkter. Specielt kan det være vanskeligt at få de skæve arbejdstider til at hænge sammen, når man har små børn. 

Samtidigt tyder meget på, at det bliver stadig mere almindeligt med arbejdstider, der ligger ud over de normale 8-16-tider. Lukkeloven resulterer eksempelvis i flere butiksansatte med aften- og weekendarbejde. 

- Der er også opstået døgnbetjening inden for mange serviceerhverv, så kunder kan ringe døgnet rundt eller i de fleste dagtimer hele ugen. Den udvikling betyder, at nogle mennesker jo skal være på arbejde på de tidspunkter, siger Karen Albertsen.

Selvom aften- og natarbejde generelt har nogle negative helbredsmæssige og sociale effekter, så er der nogle mennesker, som oplever det som den mest optimale måde at være på arbejde på. Der er ofte mere ro om aftenen og natten.

- Ofte er der heller ikke en chef, der kommer og blander sig, så der er mere frihed til selv at organisere opgaverne. Og så er der en anden stemning med færre sociale krav. Når der ikke er så mange mennesker eller kolleger omkring en, kan det opleves som en aflastning ikke at skulle forholde sig til så meget, siger Karen Albertsen. 

Et tidligt check-in

Kl. er 4.58, da glasdørene på First Hotel Kolding glider til side og byder velkommen ind i en oplyst lobby, der står i lysende kontrast til det tidlige morgenmørke udenfor. Et bud med postjakke og lys på hjelmen skridter målrettet ind og smider morgenens aviser i receptionen, der rejser sig for enden af den brede, lyserøde løber.
Bag den står Mogens Bentzen. Han er natportier på hotellet og gennem 20 år i den branche, har han totalt vendt op og ned på dag og nat. Mogens arbejder nemlig faste nattevagter fire nætter om ugen.

Denne tidlige morgen er han dog mere mærket, end han plejer. Han har lige haft ferie, og så er rytmen ude af kroppen. Men den følelse er væk allerede den følgende aften, når han igen møder ind kl. 23, siger han. Han er glad for sine arbejdstider, men forstår godt, de kan virke pudsige for andre mennesker.

Der er rigtig mange, der arbejder om natten nu, men det er stadigvæk ikke alle, der kan klare det

Mogens Bentzen, natportier
- Mennesker er ikke skabt til at arbejde om natten. I tidernes morgen stod vi op ved solnedgang og gik i seng ved solnedgang, men sådan er samfundet jo ikke indrettet i dag. Der er rigtig mange, der arbejder om natten nu, men det er stadigvæk ikke alle, der kan klare det, siger Mogens.

Han står ofte for at oplære de unge natportiere, som får weekendvagterne, og der er han klar i spyttet omkring, hvordan de bedst kommer gennem vagterne.

- Jeg siger ligeud, at de skal lade være med at gå i byen bagefter eller hjem og spille computer, når de får fri her. De skal hjem og sove. Som minimum seks timers søvn, for ellers går man død. Og så skal de ikke drikke energidrikke for at holde sig vågen, for det virker kun efter den første dåse, siger Mogens.

En stabil rytme

Han drikker selv sin ration af almindelig koffein sådan en nat. Og så har han et helt stabilt søvnmønster, der tillader ham at arbejde som natportier. Når han har fri lidt efter kl. 7, tager han hjem og sover til kl. 14. Så står hans lille hund, en mops, ofte og kradser på døren og vil have en luftetur, og så står han op.

Kl. 23 tager han igen afsted mod hotellet.  En rytme, der har passet både Mogens, hans kone og deres tre børn godt i mange år. Han har ikke set mindre til sin familie, end alle andre fædre, som han siger. Nu er han blevet 50 år, morfar, og snart er det kun en datter, der bor hjemme.

- Jeg kan da godt mærke, jeg er blevet ældre. Jeg er jo ikke 18 år mere. Nu gør det avs, hvis jeg for eksempel bare skal arbejde en lørdag nat i en weekend. Så vil jeg hellere tage begge vagter i weekenden, for ellers er hele min søndag alligevel ødelagt, siger Mogens om de udfordringer, der trods alt er ved at vende dag og nat på hovedet.

Han tager for det meste også kun weekendvagterne, når det ikke går op med de andre natportiere. Han er ansat til nattevagter i hverdagene, for så har han nemlig weekenderne fri som helt normale mennesker har det:

- Jeg kan godt tage hjem fra arbejde en tidlig fredag morgen og så nøjes med en middagslur senere. På den måde er jeg træt fredag aften, og når jeg så vågner lørdag morgen, er det som en helt almindelig weekend for alle andre, siger Mogens. 

Fixopgaverne tilhører natten

Han har for et øjeblik sat sig yderst på stolen i kontorlokalet. Han kan se receptionen derfra, og lyden af ingenting derude fra afslører nemt, når der kommer en gæst ned eller nogen ind fra banegårdspladsen udenfor. Alligevel sidder han for det meste ude bag receptionsdisken i lobbyen om natten. Med overblikket. Og ansvaret.

Her ordner han regnskab og andre administrative ting, og han sætter pris på ”fixe-opgaverne”, som hans kolleger og chefer kalder det. For det kan blive for kedeligt, hvis det bare handlede om at tjekke gæster ind og ud. I nat har han brugt tid på at tjekke en stor gruppe konferencedeltagere ind på forhånd. Natten har været stille, som de fleste nætter er i hverdagene.

- Lidt efter kl. 2 ankom der nogle til sent check-in. Det er typisk Manchester-ruten, der lander i Billund sent tirsdag nat. Dem ser vi tit.  Senere på natten kom et gæst ned efter en hovedpinepille og en anden efter en cola, men ellers har her været roligt. Der er flere, der siger, at tiden mellem kl. 3 og 4 er mest udfordrende i forhold til ikke at døse hen, for der sker meget lidt. Men jeg bliver først træt, når jeg sidder i bilen på vej hjem, siger Mogens.

Arbejdsglæde og erfaring

Han kan også skænke en øl eller en kop kaffe i hotellets restaurant, hvis det bliver nødvendigt. Ofte giver det anledning til lidt dybere samtaler med de gæster, der tit overnatter på hotellet. Her mærker Mogens, at hans alder har en betydning for kontakten til de mennesker, som hans yngre kolleger har sværere ved at komme ind på.

- Vi natportiere holder længe i branchen. Jeg tror, det er fordi, vi er så glade for vores arbejde, vi er vores egne. Vi skal kunne træffe hurtige beslutninger, når der opstår uventede situationer. Og så er der ikke alle de chefer, der render rundt om natten, griner Mogens og går ud i receptionen. 

Kl. er 05.50 og morgenens første gæst tjekker ud. Banegårdspladsens mørke er blevet fortrængt af den første spæde morgensol. En midaldrende mand i jakkesæt og med en mappe under armen skridter hastigt mod banegården, og flere kommer cyklende i samme retning.

Dem, der ikke er på vej hjem, er på vej på arbejde.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse