Forside/ Inspiration/ Arbejdstid og fritid/ Arbejdstid - hvor meget må jeg arbejde?
Forside/ .../ Arbejdstid - hvor meget må jeg arbejde?

Arbejdstid - hvor meget må jeg arbejde?

Jobs uden fast defineret arbejdstid er kommet for at blive. Spørgsmålet er derfor mest: Hvordan får jeg det bedste ud af fleksibiliteten i ansættelsen, uden at jeg kommer til at arbejde mere, end jeg må og kan holde til?
Ikon artikel
Journalist
Lars Stig Madsen

Vi har i Danmark tidligere været vant til, at vores arbejdstid var meget fast fra fx fra 8 - 16 mandag til fredag eller efter en vagtplan, der er kendt uger i forvejen. Sådan er det stadigt i mange jobs, men en stigende andel af vores jobs har ikke disse fast definerede rammer om arbejdstid. Juridisk centerchef og advokat Henning Friis Overgaard fra Krifa guider dig gennem juraen i forhold til de fleksible arbejdstider.    

- Job med fast defineret arbejdstid er typisk ikke så fleksibelt, da man netop skal være på arbejdspladsen i et bestemt tidsrum. Men til gengæld vil den ansatte ikke kunne forventes at arbejde udover de definerede tidspunkter, uden at få betaling for det.

I Danmark er arbejdstid typisk et forhold, som aftales ved ansættelseskontrakt eller er reguleret af overenskomst.

Henning Friis Overgaard, advokat

Der er ifølge Henning Friis Overgaard meget frie rammer for, hvad en arbejdsgiver og en lønmodtager aftaler om arbejdstid.

- Det kendetegner mange jobs i dag, at arbejdsgiver betaler en fast månedlig løn, men at der reelt ikke er nogen maksimal ugentlig arbejdstid eller faste komme-og-gå tidspunkter. Det afgørende i jobbet er, at man løser de opgaver, som man er ansat til. Det vil typisk give en større grad af frihed til selv at planlægge sin arbejdstid, men samtidig også et ansvar for at få arbejdsopgaverne løst, også selvom det indebærer så mange timers merarbejde, at det kan være nødvendigt også at arbejde nogle aftener og weekends.

I Danmark er arbejdstid typisk et forhold, som aftales ved ansættelseskontrakt eller er reguleret af overenskomst. Der er meget frie rammer for, hvad en arbejdsgiver og en lønmodtager aftaler om arbejdstid.

- Vi har dog love om arbejdstid og arbejdsmiljø, som yder en beskyttelse på nogle konkrete områder. Men langtfra alle, siger Henning Friis Overgaard og tilføjer, at de vigtigste eksempler på lovbeskyttelse om arbejdstid i danske ansættelser er:

  •  48 timers reglen: En ansat må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen beregnet som et gennemsnit over 4 måneder.
  • Ret til en daglig pause: En ansat har ret til en pause, hvis arbejdsdagen er på mere end 6 timer. Det er ikke reguleret, hvor lang pausen skal være, men pausen skal dog være så lang, at formålet medpausen tilgodeses – nemlig mulighed for hvile og restitution.
  • Natarbejde: Den normale arbejdstid for natarbejdere må i gennemsnit ikke overstige 8 timer for hver 24 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
  • Hviletid: En ansat skal som hovedregel have mindst 11 timers hvile i træk mellem 2 arbejdsdage.
  • Fridøgn: En ansat har som hovedregel krav på mindst et døgns frihed for hver 7-døgnsperiode
  • Unge under 18: Der er særlige beskyttelsesregler om arbejdstid for unge under 18.

    - Lovgivning yder altså en vis beskyttelse imod for meget eller for lang arbejdstid, men det løser langtfra alle udfordringer om arbejdstid, erkender Henning Friis Overgaard.



Vidste du?

En ansat har ret til en pause, hvis arbejdsdagen er på mere end seks timer. Det er ikke reguleret, hvor lang pausen skal være, men pausen skal dog være så lang, at formålet med pausen tilgodeses – nemlig mulighed for hvile og restitution.
Problemer på jobbet?
Bliv medlem og få hjælp af vores dygtige jurister og advokater.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse