Den svære balance

Videncenter for God Arbejdslyst, 2019 (Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2019, side 60-63)

Den internationale Global Happiness Policy Report har belyst, hvad der har betydning for den enkelte medarbejders oplevelse af balance i arbejdet. Her konkluderes det, at det i højere grad er udnyttelsen og kvaliteten af de timer, man lægger i jobbet, end det er antallet af arbejdstimer, der er udslagsgivende for oplevelsen af balance.

Vigtigt for balancen er også en opmærksomhed på, om medarbejderne har opgaver nok til at fylde tiden ud, eller om de måske har for mange? Er timerne placeret fornuftigt i forhold til den enkelte medarbejders privatliv, eller er det muligt at være fleksibel? Her kan det være nødvendigt for ledelsen at kende den enkelte medarbejders behov. 

Ved at fokusere på den enkeltes behov skabes der fleksibilitet på arbejdspladsen, så nogle fx kan arbejde 30 timer, andre 37 timer og atter andre kan måske i en periode arbejde 42 timer om ugen. Fleksibiliteten giver samtidig plads til, at det kan ændre sig over tid, efterhånden som livet ændrer sig for medarbejderen. Fleksibilitet er også at kunne skrue op og ned for opgavemængden.

Markant ringere balance i omsorgsjobs

Ifølge God Arbejdslyst Indeks 2019 er der som udgangspunkt ikke den store forskel på, hvordan danskerne med forskellige jobfunktioner oplever balance. Der er dog en undtagelse, og det er medarbejdere inden for undervisnings- og omsorgsarbejde. Her er oplevelsen af balance markant lavere end for andre jobfunktioner. Medarbejderne her scorer balancefaktoren til en temperatur  på 58, hvorimod den ligger på 63 for øvrige jobområder. Det er særligt ved spørgsmålet om, hvorvidt man har tid nok til at løse sine opgaver, at denne gruppe afviger. 

For medarbejdere, der er beskæftiget inden for omsorgsområdet, er det især tiden til at løse opgaverne, som kan være udfordrende. I årets undersøgelse er det da også dette jobområde, som oplever den næstlaveste temperatur på 58¹.

Balance er ikke ubetinget lig fleksibilitet

I jagten på mere balance i hverdagen er løsningen ikke, at der skabes ubetinget frihed og fleksibilitet, som giver hver enkelt medarbejder så mange valgmuligheder i hverdagen som muligt. I stedet tyder forskning på, at vi i Danmark og resten af den vestlige verden lever under det, der er blevet kaldt Tyranny of Choice – eller Valgets Tyranni. 

Teorien rummer kort fortalt, at man har flere valg, end man kan overskue konsekvenserne af. Det gør, at man i høj grad fortryder sine valg eller er bange for at vælge noget fra. Det går i sidste ende ud over ens generelle livstilfredshed. Med flere muligheder, mere frihed og fleksibilitet er sandsynligheden for at vælge det rigtige mindre.

“Det allerbedste” eller “Godt nok”?

Ifølge teorierne bag Valgets Tyranni kan mennesker inddeles i to grupper afhængigt af, hvordan man forholder sig til valg:

Maximizers har svært ved at finde balancen

For maximizers er det ofte svært, når der er mange valgmuligheder og stor grad af frihed og indflydelse. Det kan gå ud over balancen, fordi der er mange forskellige områder i livet, hvor man gerne vil vælge rigtigt, og hvor kun det allerbedste er godt nok. 

Det kan fx være udfordrende at være i sit livs bedste form, bruge alle aftener hjemme med familien, være topsælger med mange interessetimer på jobbet og have et rigt socialt liv på samme tid. Det kræver, at man foretager valg og fravalg, og det har maximizers svært ved.

Stor frihed og mange muligheder betyder, at der altid er noget bedre “derude”, og det skræmmer én, hvis man er maximizer. Man risikerer derfor, at de mange valgmuligheder ikke giver en større oplevelse af frihed, og glæden ved det valg, man har truffet, er ikke nødvendigvis stor.

Satisficers finder balancen i det valg, der er godt nok

Satisficers har det godt med mange valgmuligheder, og man oplever en høj grad af frihed og medbestemmelse som noget positivt. Den høje grad af frihed giver flere mulige “gode nok”-løsninger, og det skaber en følelse af tryghed for satisficerne.

Som satisficer påskønner man typisk sine valg, og man har sjældent en følelse af fortrydelse, når man vælger noget fra. Det betyder blandt andet, at man stiller færre krav til fx at være den bedste i sin afdeling, at præstere hjemmelavet aftensmad eller at være indehaver af en ”maraton-krop”. Man har som satisficer nemmere ved at opnå balance end maximizers, fordi man ikke altid behøver at optimere og være bedst i alle livets dimensioner.

Om man er maximizer eller satisficer påvirker uundgåeligt, i hvilken grad man oplever balance.

Risiko for urealistiske forventninger

Som tidligere nævnt har balancefaktoren den absolut laveste temperatur i årets God Arbejdslyst Indeks– ifølge medarbejderne halter det altså med balancen på de danske arbejdspladser. En del af forklaringen herpå kan findes i begrebet referencegrupper, som anvendes i både Valgets Tyranni og lykkeforskning. 
 
Referencegrupper er de grupper af mennesker, man sammenligner sig med i hverdagen og i forbindelse med beslutningstagning.  Det gør sig også gældende, når man går på arbejde. Her sammenligner man sig gerne med sine kolleger og vurderer, hvordan man præsterer og agerer i forhold til andre.

Når man sammenligner sig selv med andre, vurderer man, om ens beslutninger og man selv er bedre, dårligere eller er lig med referencegruppen. Hver gang man “taber” sammenligningen, risikerer det at påvirke ens selvopfattelse og livstilfredshed negativt. 

For at have oplevelsen af at være i balance i hverdagen og med sig selv er det vigtigt at have realistiske referencegrupper og dermed et realistisk sammenligningsgrundlag. 

Der ligger en risiko i at adskille sit liv i flere kategorier, som fx træning, arbejde, omgangskreds og familie, hvor man sammenligner sig selv med de allerbedste fra hver kategori. Dermed skaber man urealistiske forventninger til sig selv i forhold til, hvad man reelt har af valgmuligheder. 

Det er ikke altid realistisk at skulle varetage et job uden øvre arbejdstid, samtidig med at skulle træne op til en maraton, hente sine børn tidligt og være nærværende for venner og familie. De urealistiske forventninger risikerer dermed at føre til skuffelse og utilfredshed med engagementet i både job og privatliv, hvilket kan føre til en ubalance.  Det kan derfor være nødvendigt at prioritere anderledes eller skrue ned for forventningerne.

Medbestemmelse skaber balance

I årets undersøgelse, kan vi se en sammenhæng mellem medbestemmelse på arbejdet og balance i hverdagen. Førstnævnte er nemlig medvirkende til at skabe balance blandt danskerne. Forklaringen kan ligge i, at en højere grad af medbestemmelse i jobbet betyder, at man bedre kan tilrettelægge ens arbejdsliv og dermed sikre, at der også er plads til alt det uden for arbejdet. 

Hvis man samtidig oplever en høj grad af mening i sit arbejde, bliver sammenhængen med balance endnu mere markant. Det er særligt kombinationen af en høj temperatur for både mening og medbestemmelse, der er med til at skabe en høj oplevelse af balance.

Medbestemmelse modvirker bekymringer

Der er også en sammenhæng mellem medbestemmelse og bekymringer for fremtiden, når det kommer til balance. At bekymre sig kan risikere at blive en negativ spiral af tanker, som kan påvirke og hæmme ens hverdag og oplevelse af at kunne løse sine arbejdsopgaver. 

God Arbejdslyst Indeks 2019 viser, at danskere, der scorer lavt på medbestemmelse, bekymrer sig mere om fremtiden end andre. Det kan i sidste ende risikere at påvirke oplevelsen af balance. 

I takt med at temperaturen for medbestemmelse overstiger 50, falder graden af bekymring for fremtiden. Det tyder på, at en høj grad af medbestemmelse skaber et større råderum for den enkelte i forhold til at påvirke og forebygge de ting, som ellers kunne være grobund for bekymring.

Unge bekymrer sig mest om fremtiden

Danskerne bekymrer sig i høj grad om fremtiden, viser tal fra God Arbejdslyst Indeks 2019. Størst er bekymringen hos den yngre aldersgruppe og lavest hos de ældre. 29 procent af medarbejderne under 30 år bekymrer sig i høj eller meget høj grad om fremtiden, mens det for medarbejdere over 60 år drejer sig om 13 procent. 

Når vi spørger til bekymringer om fremtidige forandringer i arbejdslivet, er det ligeledes de unge, som er mest bekymrede. 39 procent af de 18 til 29-årige og 26 procent af de 30 til 39-årige bekymrer sig enten i høj eller meget høj grad, hvilket er markant flere set i forhold til gruppen over 39 år, hvor det i gennemsnit er 20 procent som i høj eller meget høj grad bekymrer sig om fremtidige forandringer i arbejdslivet. 

Succes på alle fronter

Ifølge ungdomsforsker ved Aarhus Universitet, Jens Christian Nielsen, er det ikke kun arbejdet, som de unge bekymrer sig om i dagens Danmark, de bekymrer sig nemlig også om at være en succes på andre af livets arenaer, hvor de stiller høje krav til sig selv. Han fortæller: “De unge oplever, at samfundet stiller krav til dem om at præstere på alle fronter – i forhold til karriere, netværk og på det personlige plan. Og der er pres på at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet.” 

Dermed risikerer de unges høje niveau af bekymringer at påvirke deres hverdag, da det som tidligere beskrevet kan være urealistisk at skulle toppræstere på alle fronter i livet. 

Et højt niveau af bekymring kan medføre en oplevelse af at være handlingslammet, da alle beslutninger skal overvejes grundigt. Samtidig kan det være svært at prioritere, da alle fronter opleves som lige vigtige.   Dette kan risikere at skabe ubalance, da bekymringerne kommer til at overtage den tid, man reelt burde arbejde eller holde fri i.

Når balancen udfordres

Der er mange faktorer, der kan være med til at udfordre danskernes oplevelse af balance i hverdagen. Medarbejdere inden for forskellige jobområder oplever forskellige udfordringer med at sikre balance. Fælles for dem alle er dog, at en god balance er afgørende for oplevelsen af arbejdslyst og trivsel. En balance som både medarbejderen selv, lederen og organisationen som helhed har ansvar for at sikre.

1 Temperaturen er et udtryk for, hvordan det står til med arbejdslysten blandt lønmodtagerne på de danske arbejdspladser. Vi angiver temperaturen i point på en skala fra 0 til 100. Du kan læse mere om temperatur på side 8 i God Arbejdslyst Indeks 2019.

Denne artikel indgår i rapporten God Arbejdslyst Indeks 2019. Du kan hente hele rapporten og vores øvrige udgivelser her: krifa.dk/videncenter