Ung kvinde lærer ældre kvinde at strikke  1440x400px
Forside/ .../ Frivillig arbejdslyst

Frivillig arbejdslyst

Danskernes arbejdsliv er mere end 8-16. Mange af os engagerer os nemlig også i frivilligt arbejde – og dét kan også have betydning for, hvor glade vi er for vores job, viser God Arbejdslyst Indeks 2017.
Ikon artikel
Videncenter for God Arbejdslyst

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 22-27 

Når arbejdsdagen er slut, venter mere arbejde for rigtig mange danskere. Et grænseland, hvor vi arbejder – men uden at få løn for det. Vi tager en tørn på fodboldbanen, i genbrugsforretningen eller med raslebøssen uden at få en krone for det – og vi gør det, helt bogstaveligt, med arbejdslyst. Krifas mission er at skabe god arbejdslyst – på alle områder. Derfor er vi også interesserede i at forstå, hvad der skaber arbejdslyst, når det kommer til frivilligt arbejde. Og derfor har vi i dette års God Arbejdslyst Indeks også kastet lys på sammenhængen mellem frivilligt arbejde og god arbejdslyst.

Frivillige har større arbejdslyst

God Arbejdslyst Indeks 2017 viser, at personer, der arbejder frivilligt, har større arbejdslyst og oplever større tilfredshed med de faktorer, der betyder noget for arbejdslysten. De er gladere for deres kolleger, oplever større balance mellem arbejdsliv og fritid, er mere tilbøjelige til at føle, at de mestrer deres opgaver og føler i højere grad, at de skaber resultater på arbejdspladsen – sammenlignet med dem, der ikke arbejder frivilligt. Det er ikke store forskelle, men tendensen går igen på tværs af alle faktorer. 

Hønen eller ægget

Det er sandsynligt, at en del af forklaringen på disse sammenhænge er, at folk, der har høj arbejdslyst, oplever mere overskud i hverdagen, og måske derfor er mere tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde – men der kan også være den omvendte sammenhæng: At frivilligt arbejde påvirker arbejdslysten direkte eller indirekte. Hvis man er glad for sit arbejde, men savner at opleve, at det man laver giver lidt mere mening, kan frivilligt arbejde være et interessant supplement. Studier af frivillighed peger på, at årsagspilen går begge veje. Glade mennesker er mere tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde, mens frivilligt arbejde samtidig gør mennesker gladere.  
 

Kvinderne lidt foran

I God Arbejdslyst Indeks 2017 svarer knap 32 procent af de adspurgte lønmodtagere, at de AKTUELT laver frivilligt arbejde. Lidt flere kvinder (34 procent) end mænd (30 procent) arbejder frivilligt, men effekten på arbejdslysten er den samme for begge køn. Både mænd og kvinder oplever altså større tilfredshed med deres arbejde på en række områder, når de arbejder frivilligt ved siden af. 
 

Frivilligheden er lavest på Sjælland

Der er betydeligt flere nordjyder end københavnere, der deltager i frivilligt arbejde. Det viser God Arbejdslyst Indeks 2017, der peger på et generelt billede af, at frivilligheden trives bedre på Fyn og i Jylland end på Sjælland. Mens cirka hver fjerde i undersøgelsen på Sjælland og i hovedstaden deltager i frivilligt arbejde, er det tilfældet for hver tredje i resten af Danmark. Måske er man i provinsen lidt mere opmærksom på, at fælleskab ikke kommer af sig selv. Det er noget, vi må være fælles om at skabe. Det kan samtidig også skyldes, at man i København har flere organiserede tilbud at vælge imellem. 
 

Idrætsforeninger topper

Ser man på en længere periode og i befolkningen som helhed, er der i følge Frivilligrapporten fra Center for Frivilligt socialt Arbejde langt flere, der arbejder frivilligt: I løbet af de forudgående fem år har omkring 70 procent af alle danskerne på et tidspunkt lavet frivilligt arbejde. Den enkeltes frivillige indsats begrænser sig ikke nødvendigvis kun til én bestemt type arbejde, men kan sagtens spænde over mange forskellige områder. Andre undersøgelser viser, at den type frivilligt arbejde, vi bruger mest tid på, er at engagere os i de lokale idrætsforeninger.
 

Balance i livet er for mig at have et arbejde, jeg er glad for, gode meningsfyldte fritidsinteresser og tid til at lave frivilligt arbejde i det sogn, jeg bor i.

Bente, 60 år, Respondent i God Arbejdslyst Indeks undersøgelsen

Hvad karakteriserer frivillige

Hvad er forklaringerne på, at vi bliver gladere af frivilligt arbejde? I ”Frivilligundersøgelsen 2012”, har SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgt frivilligt arbejde i Danmark. I undersøgelsen har man blandt andet set nærmere på, hvad der karakteriserer de frivillige, og hvilke årsager, der er medvirkende til, at danskerne vælger at lægge frivillige arbejdstimer som svømmetrænere, spejderførere eller besøgsvenner.

Resultaterne fra SFI’s rapport er interessante, fordi de giver et fingerpeg om, hvor årsagen til, at folk, der arbejder frivilligt, også har større arbejdslyst, skal findes.

Større socialt netværk

Undersøgelsen viser, at de frivillige har et større socialt netværk end dem, der ikke arbejder frivilligt. Sammenhængen her kan være, at mennesker, der har en større kontaktflade, er mere tilbøjelige til at komme ind i frivilligt arbejde, fordi de ofte rekrutteres gennem deres netværk. En anden forklaring kan være, at det frivillige arbejde i sig selv giver et større netværk. Og når man i undersøgelsen spørger deltagerne, hvilke bevæggrunde de har for at udføre frivilligt arbejde, svarer de da også, at det er det sociale fælleskab, man deltager i som frivillig, der vejer tungest.

Succes med frivilligt arbejde

Den sociale kontakt og følelse af fælleskab, der karakteriserer livet som frivillig, har man gjort bevidst brug af i Dragør Kommune. Her afslørede en undersøgelse, at omkring en femtedel af borgerne i kommunen følte sig ensomme og ikke trivedes. Det har man forsøgt at imødegå ved blandt andet at iværksætte konkrete initiativer for at få flere til at gå ind i frivilligt arbejde – med stor succes, fortæller borgmester Eik Bidstrup:
”Vi ville gerne gøre op med ensomhed og manglende trivsel, og mente, at frivilligområdet bød på nogle naturlige steder, hvor mennesker kunne møde hinanden og indgå i nogle sociale fællesskaber. Så vi igangsatte en proces, hvor vi gik i dialog med lokale ildsjæle og foreninger om at udvikle en platform, hvor kommunen og foreninger kunne mødes om at involvere flere i frivilligt arbejde,” forklarer han, og fortsætter: ”Vores erfaringer har været, at det frivillige arbejde er en virkelig god måde at skabe større involvering i nogle fællesskaber, hvor man danner meningsfyldte relationer, og der er nogle sunde værdier.”

Denne observation understøttes af flere internationale undersøgelser, der viser, at frivilligt arbejde har en positiv effekt på humøret. For eksempel viser Francesca Borgonovis studie, ”Doing Well by Doing Good”, at mennesker der udfører frivilligt arbejde generelt føler sig sundere og mere tilfredse med tilværelsen end dem, der ikke gør. 

Social kapital skaber trivsel på jobbet

I Dragør har de positive sider ved at bruge frivilligt arbejde til at skabe bedre trivsel for ensomme været så overbevisende, at borgmesteren sagtens kan forestille sig, at de også kan betyde noget for andre aspekter af tilværelsen: ”Det er nærliggende at tænke sig, at de positive effekter af de gode sociale fællesskaber, man bliver en del af som frivillig, også har en afsmittende effekt på andre områder af ens liv og for eksempel kan tilføre noget social kapital til ens arbejdsliv,” siger borgmester Eik Bidstrup.

Og netop den sociale kapital har ifølge Forskningscenter for Arbejdsmiljø stor betydning for trivsel på arbejdspladsen. Forskningscenteret definerer social kapital som de ressourcer, der findes i de sociale netværk mellem medarbejderne på en arbejdsplads. 

En del af forklaringen på, at frivillige oplever større arbejdslyst kan være, at gruppen i højere grad end dem, der ikke arbejder frivilligt, i forvejen oplever større trivsel, og at dette i sig selv gør, at de finder mere mening og glæde ved deres arbejdsopgaver, chefer og kolleger. Men samtidig ligger det også lige for at forestille sig, at mennesker, der har et godt netværk og gode sociale relationer fra deres frivillige arbejde også er mere tilbøjelige til at tage deres værdier og sociale kompetencer med ind i deres arbejdsliv, hvilket måske kan udgøre en del af forklaringen på, hvorfor personer, der arbejder frivilligt, også oplever større arbejdslyst. 

Det er nærliggende at tænke sig, at de positive effekter af de gode sociale fællesskaber, man bliver en del af som frivillig, også har en afsmittende effekt på andre områder af ens liv og for eksempel kan tilføre noget social kapital til ens arbejdsliv.

Eik Bidstrup, borgmester, Dragør og medlem af Krifas Advisory Board for God Arbejdslyst

Frivillige mestrer - måske - deres arbejde bedre

Ud over det sociale aspekt viser SFI´s Frivilligundersøgelse, at en del af dem, der udfører frivilligt arbejde, gør det, fordi det giver dem mulighed for at lære mere om det, de arbejder med til daglig. Og for nogle spiller det også ind, at det frivillige arbejde kan give dem kontakter, de kan bruge senere i deres arbejdsliv.

Det er især gruppen under 30 år, gruppen under uddannelse og dem, der står uden for arbejdsmarkedet, der lægger vægt på, at det frivillige arbejde kan være en hjælp i forhold til at udvikle deres egne kompetencer og hjælpe dem på arbejdsmarkedet. De grupper af frivillige, der lægger mindst vægt på, at det frivillige arbejde kan styrke deres karriere, er de 50-65-årige og de højtuddannede, som må antages at have et relativt stærkt udviklet sæt af jobkompetencer allerede.

Meget tyder på, at der for i hvert fald en del af de frivillige er en sammenhæng mellem det frivillige arbejde og en styrkelse af kompetencer i forhold til deres daglige job. Disse forhold peger tilbage på det faktum, at de deltagere i God Arbejdslyst 2017-undersøgelsen, der laver frivilligt arbejde, i højere grad oplever at de mestrer deres arbejde. Dette kan altså skyldes, at deres kompetencer har fået et løft igennem det frivillige arbejde, eller at mange af dem, der udfører frivilligt arbejde, tilhører en gruppe – de ældre og højtuddannede – der i forvejen har et højt kompetenceniveau. 

 

Hvorfor er der ikke flere frivillige?

Hvis frivilligt arbejde er så godt for os og for arbejdslysten, hvorfor er der så ikke endnu flere, der arbejder frivilligt? Svaret finder vi måske i den norske rapport ”Livskvalitet - Betydning av kultur og frivillighet for helse, trivsel og lykke” fra 2010, der er den største undersøgelse på området i Skandinavien. Ifølge undersøgelsen er der en mangel på viden om de positive effekter frivilligt arbejde har på den frivilliges trivsel. Frivilligt arbejde anskues ofte som noget, der kommer andre og samfundet til gode – og man kan nemt komme til at overse, at man også selv kan få noget ud af at bidrage. Derfor bør vi måske i højere grad fortælle om også de personlige fordele, man opnår ved at arbejde som frivillig – og dermed udvide grænserne for, hvor man kan hente god arbejdslyst. 
 

Kan man blive høj af frivilligt arbejde?

 Mange har hørt om ”runners high” – det kick som løbere kan opleve – men vidste du, at man også taler om et ”helpers high”? Helpers high er et udtryk for følelsen af velvære som følge af en god gerning. Vi kender det måske selv, når vi har hjulpet turister med at finde vej eller holder døren for en fremmed.

 Forskellige eksperimenter viser, at vi bliver i godt humør af at gøre noget godt for andre – for eksempel et studie fra University of British Columbia. Her målte forskerne forsøgspersonernes humør, og udleverede derefter en kuvert med penge til hver af dem.

Halvdelen af forsøgspersonerne fik besked på at bruge beløbet på sig selv i løbet af dagen. Den anden halvdel fik besked på at bruge beløbet på andre end sig selv. Begge grupper blev ringet op samme aften og interviewet om deres humør og deres anvendelse af pengene. Forskerne kunne spore et bedre humør blandt de personer, der havde brugt pengene på andre end sig selv. De, der havde købt kaffe til en ven, øreringe til deres mor eller givet en hjemløs en skilling, følte sig gladere end dem, der havde brugt pengene på sig selv. 


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar