dame sidder ved bord
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdsvilkår/ Forstå den nye skatteaftale - Læs mere om skatteaftalen her!
Forside/ .../ Forstå den nye skatteaftale - Læs mere om skatteaftalen her!

Forstå den nye skatteaftale

Regeringen og Dansk Folkeparti landede i tirsdags en skatteaftale efter flere måneders forhandlinger. Men hvad er det nu lige jobfradrag er, og hvad kommer pensionsfradraget til at betyde for din økonomi? Få et overblik her.

Ikon artikel
Journalist
Fie Rasmussen

Jobfradrag:

Man vil gøre det mere attraktivt at være i job ved at indføre et fradrag på 4,5 procentpoint af arbejdsindkomsten. Her er pensionsindbetalinger og ATP-bidrag også inkluderet. Det vil sige, at man som medarbejder med en samlet arbejdsindkomst på over 187.500 kroner om året får et jobfradrag på 4,5 procentpoint for den del af indkomsten, der overtiger 187.500 kroner. Dog kan man maksimalt få 2500 kroner i fradrag. Man får altså det maksimale udbytte af fradraget, hvis man har en årlig løn på 242.500 kroner.

Pensionsfradrag:

Regeringen vil sikre, at det bedre kan betale sig at spare op til sin pension. Med skatteaftalen indføres et fradrag for pensionsindbetalinger på op til 70.000 kroner årligt. Dette fradrag er på 12 procent, når der er mere end 15 år til, man går på folkepension, mens det er 32 procent, hvis man har 15 år eller mindre tilbage til folkepensionsalderen. Det vil altså sige, at pensionsfradraget giver den enkelte en større fordel, når man sætter penge ind på sin pensionsopsparing i stedet for at få dem udbetalt. Alt i alt vil det betyde, at det giver bedre mening at spare op til pensionstilværelsen.

Beskæftigelsesfradrag:

Beskæftigelsesfradraget er i modsætning til jobfradraget ikke nyt. Princippet er det samme som med jobfradraget, nemlig at sikre, at det kan betale sig at være i job i stedet for at være på overførselsindkomst. Det, der har ændret sig, er, at skattefradraget nu ikke længere kun beregnes af lønnen, men også af pensionsopsparingen. Samtidig er det maksimale beskæftigelsesfradrag hævet med 1000 kroner til 38.400.

Bundskatten sænkes:

Ved at sænke bundskatten påvirker det både de lavtlønnede og de højtlønnedes indkomster, da alle betaler bundskat. Bundskattelettelsen kommer altså til at påvirke lavt- og højtlønnede lige meget. Regeringen har valgt at sænke bundskatten med 0,02 procent.

Skatteaftalens indflydelse på forskellige indkomstgrupper. Det får de i skattelettelser:

  • En lønmodtager med en årlig indkomst på 214.350 om året: 1.850 kroner.

  • En lønmodtager med en indkomst på 360.000 kroner om året: 2.100 kroner. 

  • En funktionær med en årlig indkomst på 521.350 kroner om året: 3.150 kroner.

  • En direktør med en årlig indkomst på 1.043.850 kroner om året: 3.150 kroner.
Kilde: finansministeriet.dk

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse