Kvinde sidder på facebook og skriver opdatering
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Arbejdsvilkår/ Kan en statusopdatering på Facebook få dig fyret? Se her!
Forside/ .../ Kan en statusopdatering på Facebook få dig fyret? Se her!

Undgå en Facebook-fyring

Vælger du at skrive frit og uhæmmet om din arbejdsgiver på Facebook, skal du være opmærksom på, at du kan blive fyret for det. Jakob Kjær Thorborg, der er advokat i Krifa, giver en række god råd til, hvordan du undgår faldgruberne på Facebook.
Ikon artikel
Journalist
Fie Rasmussen

”Årh, nu skal I høre, hvor dum min chef har været i dag …” Selvom det måske er rigtigt, er det en god idé at tænke dig om, inden du skriver om din arbejdsplads til dine Facebook-venner eller bruger arbejdstid på Facebook. Du kan hurtigt komme i klemme.

 - Udbredelsen af sociale medier som Facebook giver udfordringer i samarbejdet mellem ansatte og arbejdsgivere. Vi oplever i stigende grad, at vores medlemmer bliver mødt af sanktioner fra arbejdsgiverens side på grund af noget, de har skrevet på Facebook, fortæller advokat i Krifa, Jakob Kjær Thorborg.
 Arbejdsgivernes sanktioner går fra advarsler til opsigelse eller endda bortvisning.

Facebookopdatering var ved at koste jobbet

Et medlem af Krifa havde lavet en statusopdatering på Facebook og delt sine tanker om en nyhed med sine Facebook-venner, heriblandt få kolleger. 

Gennem likes fra kollegerne fik ledelsen på arbejdspladsen kendskab til statusopdateringen og hendes holdning, der nu lå i et offentligt forum. Ledelsen mente, at opdateringen var politisk ukorrekt og krænkende.

De frygtede, at medlemmet ikke kunne adskille de holdninger, hun gav udtryk for på Facebook, fra sit arbejde, og ville derfor have hende til en tjenstlig samtale. 

Kunne nøjes med advarsel
Medlemmet kontaktede Krifa få timer før samtalen. Hun var bange og chokeret, da hun ikke troede, at en holdning til et politisk emne kunne få konsekvenser for hendes job.

Det havde aldrig været hensigten at krænke nogen. En juridisk konsulent fra Krifa deltog i den tjenstlige samtale.

Den endte med, at medlemmet fik en advarsel. Hun blev på den hårde måde bevidst om, at de holdninger, man deler på et socialt medie, skal kunne læses af alle. 

Loyal – også på sociale medier

Når du skriver om din arbejdsplads på Facebook, kan du få problemer på flere måder i forhold til din arbejdsgiver. Som ansat er du omfattet af en loyalitetspligt over for din arbejdsgiver – også når du ikke er på arbejde.

 - Det betyder, at du ikke må skade arbejdsgiverens interesser. Det kan der for eksempel være tale om, hvis du udtaler dig om din arbejdsgiver eller arbejdsplads på din profil. Selvom mange betragter deres Facebook-profil som noget, der hører privatlivet til, så bør du være varsom med, hvad du skriver om dit job på de sociale medier, siger Jakob Kjær Thorborg og tilføjer:

- En ansat har ikke nødvendigvis haft et ønske om at skade arbejdsgiveren, men har måske haft behov for at komme af med frustrationer til sine venner på Facebook.
Som tommelfingerregel bør du ikke skrive noget på din profil – eller andre steder – som du ikke ville kunne skrive direkte til din arbejdsgiver.

På Facebook i arbejdstiden

På arbejdet kan det være fristende lige at tjekke venners opdateringer på Facebook. Men går den at tjekke profilen i arbejdstiden?

Udgangspunktet er, at din arbejdstid skal være effektiv. Det vil sige, at du kun i meget begrænset omfang må lave private ting i arbejdstiden, og det må ikke gå ud over arbejdet.

- Det betyder, at du bør holde dig helt fra at være på Facebook i arbejdstiden. Medmindre du har en anden aftale med din arbejdsgiver, siger Jakob Kjær Thorborg.

Problemer på jobbet?
Husk, at du som Krifa Basis- og Krifa Plus-medlem kan få hjælp af vores mange jurister og advokater.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse