God Arbejdslyst Indeks 2017 viser, at det at være kompetent til jobbet betyder mere for kvinder end for mænd.
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Jobsøgning/ Kvinder kan score jobbet, hvis de tænker lidt som mænd
Forside/ .../ Kvinder kan score jobbet, hvis de tænker lidt som mænd

Kvinder kan score jobbet, hvis de tænker lidt som mænd

Et jobopslag er en arbejdsgivers ønskeseddel, som nogle kvinder har for vane at ville opfylde samtlige punkter på. God Arbejdslyst Indeks 2017 viser, at det at være kompetent til jobbet betyder mere for kvinder end for mænd. Men skeler kvinder til mænds bramfrihed, kan de overhale og snuppe jobbet foran dem, siger jobrådgiver.

Ikon artikel
journalist
Dorte Toft Pedersen

Kvinder har det med, at de gerne vil kunne matche alle ønskede kompetencer i et jobopslag, før de tør søge jobbet. Selvom de kan sige ja til 8 ud af 10 kompetencer på opslaget, så hænger de sig i de to, som de ikke kan. Og så sorterer de jobbet fra.

 

For Flemming Skjølstrup, der er jobrådgiver i Krifa, er det almindeligt at få opkald fra kvindelige medlemmer, der har fundet et rigtig spændende job, men oplever at mangle kompetencer for at kunne søge det. Han opfordrer til at se et jobopslag som en ønskeseddel fra arbejdsgiveren, hvor han eller hun ikke får det hele.

 

- Kvinder har en tendens til at hænge sig i det, de ikke er gode til. Mænd handler hurtigt uden at bekymre sig så meget om, hvad de ikke kan. Men kvinder er derimod bedre til at gøre brug af deres netværk og sætte gode tanker og refleksioner på det job, de vil søge, siger Flemming Skjølstrup.

 

At det specielt er kvinder, der har det på denne måde, hænger også sammen med, hvad kvinder synes er vigtigt i deres arbejdsliv. Krifas God Arbejdslyst indeks 2017, som er en undersøgelse af danskernes arbejdslyst, viser, at en af de vigtigste ting, der påvirker kvinders arbejdslyst, er følelsen af at have de rette kompetencer og have styr på jobbet.

 

Mænd og kvinder kan lære af hinanden
Det er forskellige udfordringer mænd og kvinder støder på i deres jobsøgning. Det er også forskellige ting, vi er gode til – og det kan vi med fordel gøre brug af.

 

- Jeg vil opfordre kvinder til at sætte handling på deres tanker og få sendt ansøgningen afsted. Hvis kvinder, samtidig med at være velovervejede og have de gode refleksioner, lærer at handle mere impulsivt, så kan de overhale mændene indenom. Mændene kan omvendt lære af kvinderne, at gøre brug af at tænke deres netværk mere ind i jobsøgningen for at finde frem til de rette jobs, siger Flemming Skjølstrup.

 

Kend dine kompetencer
Flemming Skjølstrup vil gerne gøre det klart, at jobsøgende ikke skal tænke for meget over, om de nu er gode nok. Det skal de lade virksomheden, de søger job hos, afgøre.

 

- Det er ikke meningen, at du skal matche alle de kompetencer, der bliver efterspurgt i jobopslaget. Ofte efterspørger virksomheden mange kompetencer i jobopslaget, for at få et bredt ansøgerfelt, men de forventer ofte ikke, at ansøgeren skal være god til dem alle – tværtimod, siger Flemming Skjølstrup og fortsætter:

 

- Min opfordring er, at man som jobsøgende skal prøve at sætte sig i arbejdsgiverens sted. Research noget mere på virksomheden og find ud af, hvilke 3-4 kompetencer, du tror, der ville være vigtigst for at matche jobbet. Det er dem, du skal lægge vægt på i din ansøgning, siger han.

For nogen kan det være svært at sætte ord på ens kompetencer. Her er et helt konkret redskab til at lære dine egne kompetencer at kende.

 

Book en arbejdslivsssamtale
Som medlem i Krifa Plus kan du få professionel og personlig hjælp til din jobsøgning af vores dygtige arbejdslivskonsulenter. 

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse