Når foråret spirer frem, vælger mange ledere at holde MU-samtaler med deres medarbejdere. En undersøgelse viser, at de fleste virksomheder holder MU-samtaler, men det halter med værdien og opfølgningen.
Forside/ .../ Derfor er MUS’en vigtig

Derfor er MUS’en vigtig

Når foråret spirer frem, vælger mange ledere at holde medarbejderudviklings-samtaler med deres medarbejdere. En spørgeundersøgelse, som Wilke har lavet for Krifa i foråret 2018 viser, at langt de fleste arbejdspladser holder MU-samtaler, men det halter med dens værdi og fokus på systematisk opfølgning.
Ikon artikel
Journalist
Lisa Dupont Lehtinen

Af journalist Lisa Dupont Lehtinen

Vi har derfor valgt at rette vores fokus på MUS’en - for samtidig med at være et strategisk ledelsesredskab, kan MUS også skabe bedre arbejdslyst for medarbejdere, hvis man bruger den efter hensigten.

Danskerne kalder MUS for tidsspilde

I samarbejde med analyseinstituttet Wilke har vi adspurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres holdning til MUS. Resultaterne viser bl.a.:
  • 43 procent svarer, at MUS ikke giver dem værdi
  • 27 procent kalder MUS en sludder for en sladder
  • 53 procent oplever i ringe grad/slet ikke, at MU-samtaler udvikler dem fagligt
  • 32 procent savner fokus på udviklingsmuligheder, 23 procent på fremtidige arbejdsopgaver og 21 procent på trivsel
  • Mere end hver tredje - 37 procent - oplever, at deres leder ikke tager MU-samtalen alvorligt.

Gentænk MUS´en

Disse tal viser, at MUS´en mange steder ikke fungerer efter hensigten. Der bruges rigtig mange ressourcer på MUS, hvis vi ser på landet som helhed, og det er jo som udgangspunkt godt. Men for at få det optimale ud af disse ressourcer, bør MUS´en gentænkes. Samtalen må ikke blot være én årlig samtale, hvor leder og medarbejder evaluerer på arbejdsåret, der er gået. Det er langt vigtigere at kigge fremad. At tale om og afstemme fremtidige arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder, og hvordan man som henholdsvis leder og medarbejder støtter op om processen. Efter en MUS-samtale skal der foregå en løbende og systematisk opfølgning.

For at kunne skabe god arbejdslyst gennem MUS er det afgørende, at både leder og medarbejder tager MUS seriøst. Det kan dog være svært at vide, hvordan man skal gribe det an, men det har vi udviklet en række værktøjer til at hjælpe med.

Samtalen må ikke blot være én årlig samtale, hvor leder og medarbejder evaluerer på arbejdsåret, der er gået. Det er langt vigtigere at kigge fremad.

Her er et sprog til at tale om trivsel

Fra vores God Arbejdslyst Indeks-undersøgelser ved vi, at særligt syv faktorer har meget stor betydning for danskernes arbejdslyst. Fokus på netop disse syv faktorer kan strukturere og forbedre både MU-samtalen og jævnlige samtaler. På Krifa.dk har vi samlet alle vores værktøjer – til glæde for både leder og medarbejder. 
Her finder du:
  • Videoer, vi har lavet i samarbejde med Herbert Sørensen, der som tidligere HR-chef i Middelfart Sparekasse (kåret til Danmarks bedste arbejdsplads tre gange) har stor praktisk erfaring med at skabe arbejdslyst. Herbert Sørensen kommer med gode råd til MUS – både til forberedelsen, selve samtalen og opfølgning.
  • GAIS, hvor du kan tage temperaturen på trivslen og motivationen hos den enkelte medarbejder eller teamet Det giver konkrete resultater at tale ud fra til en MU-samtale samtidig med, at I modtager inspirerende indhold efterfølgende, som hjælper med at hæve de faktorer, man scorer lavt på.
  • Krifas dialoghjul, som (link) sætter fokus på de syv områder i arbejdslivet med størst betydning for vores arbejdslyst og trivsel – nemlig mening, kolleger, resultater, mestring, ledelse, balance og medbestemmelse. Det kan være en god idé at bruge dialoghjulet som forberedelse til MU-samtalen, så I ved, hvad I skal tale om. Ellers kan I bruge spørgsmålene som udgangspunkt for selve samtalen.
  • Samtalekort, der kan være et nyttigt redskab, hvis snakken om arbejdsopgaver går fint, men det derimod halter med at få sat ord på medarbejderens trivsel. Kortene tager udgangspunkt i de syv faktorer, og de hjælper med at eksempelvis spørge ind til medarbejderens balance, relation til kollegerne og oplevelse af mening.
  • Refleksionsskemaer, der hjælper med at få styr på MU-samtalen.

Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar