Indstilling til omstilling – jobtryghed på et arbejdsmarked under forandring
Jobtryghed – en falsk tryghed?
Undersøgelsen, som Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har gennemført, viser, at hele 67 procent af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked ikke tror, at deres job eller branche vil ændre sig i nævneværdig grad i løbet af de næste fem år. På spørgsmålet om, hvordan man vurderer risikoen for at blive opsagt det kommende år, svarer hele 78 procent enten ”ingen risiko” eller ”lille risiko”. Det vil med andre ord sige, at otte ud af ti lønmodtagere ville blive overrasket over at blive præsenteret for en fyreseddel. Samtidig tilkendegiver næsten 40 procent af de adspurgte, at de kun ”i mindre grad” eller ”i nogen grad” er motiverede for at udvikle deres faglige kompetencer. Særligt det sidste støttes også af en lignende undersøgelse, som Ugebrevet A4 offentliggjorde tidligere i år. I undersøgelsen er Hanne Shapiro, der er innovationschef på Danmarks Teknologiske Institut og medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende fremtidens arbejdsmarked, blandt andet citeret for følgende:”Nogle sover tornerosesøvn, og de vil gøre sig selv og hele det danske samfund en kæmpe tjeneste ved at vågne op”.
Selvom vores og andres undersøgelser af lønmodtagernes oplevelse af jobtryghed samt af deres indstilling til omstilling ikke indfanger hele virkeligheden eller hele sandheden om emnet, så tyder vores undersøgelse alligevel på, at der er et vist mismatch mellem lønmodtagernes vurderinger af tendenser på arbejdsmarkedet på den ene side og arbejdsmarkedsforskningens prognoser på den anden.
Jobtryghed og mestring
Krifas Videncenter for God Arbejdslyst har i samarbejde med Institut for Lykkeforskning i en anden undersøgelse undersøgt, hvilke faktorer der er vigtige for, at lønmodtagere på det danske arbejdsmarked oplever god arbejdslyst. En vigtig faktor er oplevelsen af, at man mestrer sit arbejde. Men hvis man arbejder inden for et område, der er i fare for helt eller delvist at blive overflødiggjort på grund af eksempelvis automatisering, så rammer det jobtrygheden – og hvad så med oplevelsen af mestring? Hvis det, jeg mestrede i går, er overflødigt i morgen, hvad stiller jeg så op? Hvordan ruster jeg mig til fremtidens arbejdsmarked, sådan at jeg fortsat – og med god grund – kan føle mig tryg og føle, at jeg vil kunne mestre de udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked stiller mig overfor? Devin Fidler, der er research director ved Institute for the Future, fremhæver fem forskellige kompetencer, som digitalisering og automatisering ikke umiddelbart vil kunne slippe afsted med at overflødiggøre:-
Problemløsning
Computional Thinking, som det kaldes på engelsk, er en særlig måde at tænke på, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Kan vi overskue en stor mængde data og identificere et mønster i det? Det kunne f.eks. være i job som softwareudvikler eller markedsanalytiker.
-
Omsorg
Selvom der tales meget om telemedicin og velfærdsteknologi i disse år, så vil der i fremtiden blive endnu mere brug for kompetencer inden for omsorg og pleje – ikke mindst fordi vi bliver stadig flere ældre og dermed også flere, der får behov for pleje og omsorg.
-
Social (medie)intelligens
Denne kompetence omfatter både brugen af nye og sociale medier samt den sociale forståelse generelt. Fidler peger på denne kompetence, fordi computere og ny teknologi ikke umiddelbart vil kunne programmeres til kulturel og social forståelse.
-
Tilpasning og forretningsforståelse
Det handler ifølge Fidler ikke kun om at forstå omverdenen, men også om at forstå den arbejdsplads, som man aktuelt er en del af. I stedet for eksempelvis at se sig selv som en organisation, der leverer breve, kunne man se sig selv som værende en del af en organisation, der besøger samtlige husstande i Danmark og med den vinkel for øje overveje, hvilke services inden for eksempelvis sikkerhed og omsorg, man derfor vil kunne tilbyde.
-
Nysgerrighed
I årevis har der været talt meget om livslang læring, og det mantra vil kun blive endnu mere udtalt i takt med, at nye teknologier opstår, og nye kompetencer efterspørges. Derfor opfordrer Fidler til, at man hele tiden lærer nyt, og at man er nysgerrig på verden.
Jobtryghed - et fælles ansvar
Spørgsmålet om jobtryghed, mestring og behovet for livslang læring kommer meget let til at fremstå som den enkelte lønmodtagers eget problem. Men de udfordringer, som vores undersøgelse peger på, kan ikke alene løses og håndteres af den enkelte lønmodtager.Christina Garsten og Kerstin Jacobsson er i bogen ”Learning to be employable” (Palgrave-Macmillan, 2003) inde på det skifte i synet på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitikken, der er sket over de senere år:
”In the discourse on lifelong learning in the 1960s and 1970s, this was mainly seen as a state responsibility and required public investment. Today, responsibility is increasingly placed on the individual who, supposedly stimulated by the opportunities offered by the market, is expected to engage pro-actively in her own lifelong learning.” (s. 7)
Som det fremgår af ovenstående, så synes ansvaret for, at man kan bevare sin jobtryghed og sin mestring at have forskudt sig fra først og fremmest at være statens anliggende til nu i langt højere grad at være den enkeltes eget ansvar. Den enkelte lønmodtager har naturligvis selv et stort ansvar for at være nysgerrig og motiveret for at tilegne sig de færdigheder, der er brug for på fremtidens arbejdsmarked. Men de store forandringer, som vi ser på arbejdsmarkedet i disse år, er vi nødt til at påtage os et fælles ansvar for at håndtere. Det gælder både staten, arbejdspladserne, de faglige organisationer og den enkelte selv.
Eksempelvis har Krifa som en stor lønmodtagerorganisation en forpligtelse til at handle på den viden, vi får om medlemmernes jobtryghed og omstillingsparathed. Derfor har vi de senere år intensiveret og formaliseret samarbejdet med blandt andre erhvervsskoler og AMU-centre over hele landet. Sammen med uddannelsesinstitutionerne gør vi en særlig indsats for at løfte flere af medlemmernes kompetencer fra ufaglært til faglært. Det handler således både om at understøtte medlemmerne i opkvalificering og efteruddannelse, men også om at påvirke politikere og andre beslutningstagere til at indrette arbejdsmarkedspolitikken under hensyntagen til den enkeltes ønsker og behov og den fremtidige efterspørgsel på arbejdsmarkedet.