Klar besked om selvledelse

Hvad er selvledelse – kort og godt?

Selvledelse handler dybest set om, at en medarbejder får ansvar og frihed til selv at tilrettelægge og udføre sine arbejdsopgaver. Det betyder, at nogle af de opgaver og beslutninger, der traditionelt set ligger hos ledelsen, bliver overdraget til medarbejderne, der så selv skal definere og prioritere deres opgaver. 

Næsten alle medarbejdere i Danmark udøver selvledelse i en eller anden udstrækning, selvom rengøringsdamen måske stadig leder sig selv i mindre grad end forskeren eller folkeskolelæreren.

Hvad sker der lige nu med selvledelsen på det danske arbejdsmarked?

Generelt set bliver selvledelse mere og mere udbredt, fordi det i alle brancher er ved at blive et ufravigeligt krav, at medarbejderne selv skal være i stand til at definere og prioritere deres arbejdsopgaver. 

Flere og flere skal i dag levere en service rettet mod en kunde, og her er det essentielt, at man forstår, hvordan det, jeg laver lige nu, skaber værdi for kunden, og kan prioritere sine opgaver herefter. 

Samtidig ser vi en tendens til, at nogle ansatte som f.eks. læger og skolelærere, der traditionelt har haft en høj grad af faglig frihed, lige nu oplever, at deres faglige autonomi bliver reduceret. 

Hvilke krav stiller selvledelse til medarbejderne?

Kravet om selvledelse betyder for medarbejderne, at de ikke bare nøjes med at følge deres sædvanlige rutiner og gøre det, de plejer. Arbejdsmarkedet i dag kræver, at man som ansat er i stand til at tænke selv og prioritere sine opgaver efter, hvad der giver værdi for kunden. 

I begyndelsen vil de nye stigende krav måske skabe en vis utryghed, men på sigt tror jeg, at den større udbredelse af selvledelse kan være med til at øge arbejdsglæden hos en masse mennesker. 

Hvilke fordele har selvledelse?

Den mest oplagte fordel ved selvledelse er naturligvis, at man har indflydelse på sit arbejde, hvilket helt sikkert fremmer både motivation, engagement og trivsel. 

Man kan påvirke sine opgaver i en retning, så de bliver mere meningsfulde og interessante, og man kan gøre det sammen med gode kolleger, så ens potentiale vokser i synergi med andre. Og hvis medarbejderen selv har været med til at definere sit job efter nogle målsætninger udstukket af ledelsen, kan det have en positiv indflydelse på medarbejderens oplevelse af stress og balance.

Hvad siger medarbejderne til at blive mere selvledende?

Flere og flere af nutidens medarbejdere efterspørger et arbejde, der er udviklende og meningsfuldt, og det passer godt sammen med det øgede engagement, der kan være resultatet af en højere grad af selvledelse. 

Virksomhederne efterspørger medarbejdere, der brænder for deres arbejde, og de medarbejdere, der kun går på arbejde for at tjene penge, får det sværere og sværere. Det er mit indtryk, at tendensen med at se sit arbejde som mere end bare et arbejde breder sig til flere og flere brancher.

Hvad er ulemperne?

Når man skal lede sig selv, er det vigtigt, at man får sig en god snak med chefen om de generelle betingelser for sit arbejde. Hvis man ikke formår at brænde igennem med en opgave, eller en opgave tager længere tid end beregnet, er det nemlig meget let for en selvledende medarbejder at bebrejde sig selv. 

Risikoen ved dårligt tilrettelagt selvledelse er altså, at det ansvar, der egentlig hører til hos ledelsen, bliver individualiseret, og det kan være en medvirkende årsag til stress og mistrivsel. 

En forkert form for selvledelse kan også betyde, at medarbejderen aldrig har fri, fordi det ikke bliver klart nok, hvornår en opgave er løst, og hvornår medarbejderen har gjort sit arbejde godt nok.