Bebiane Bøje er docent i sang og underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium i sang og stemmeteori, og hun har seks gode råd, du kan bruge før og under en præsentation eller en tale:
Forside/ Inspiration til dit arbejdsliv/ Karriereudvikling/ Tag kontrollen over Tag kontrollen over din stemme - Lær at tackle din talestrøm her!din stemme
Forside/ .../ Tag kontrollen over Tag kontrollen over din stemme - Lær at tackle din talestrøm her!din stemme

Tag kontrollen over din stemme

Det er nærmest umuligt at tale i en større forsamling, når du ikke har styr på dit primære kommunikationsmiddel: Din stemme. Lær at tackle din talestrøm.
Ikon artikel
Journalist
Fie Rasmussen

Klappen går ned, hjertet banker, pulsen stiger. Der sætter sig en stor klump i din hals, og når du åbner munden, kan du næsten ikke genkende din egen stemme. Du er nervøs, og det kan høres.

Den gode nyhed er, at det kan løses. Bebiane Bøje er docent i sang og underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium i sang og stemmeteori, og hun har seks gode råd, du kan bruge før og under en præsentation eller en tale:

1. Begynd at fornemme din stemme via musik. Syng med og med kraftig lyd! Coldplay eller andet med et fysisk output og volumen, bare det er noget, du kan li’. Musik åbner for vores følelser og er nøglen til en ekspressiv side i os, som vi ellers tit har lukket ned for. Musik kan give det følelsesmæssige afsæt, vi har brug for, når vi skal formidle et budskab med indlevelse eller autenticitet.

2. Vær overforberedt. Øv dit oplæg fem gange foran spejlet – fejlfrit. Først da er du forberedt nok. Hvis det er et følsomt emne, undgår du også ved grundig forberedelse, at det falder fra hinanden og du bliver berørt i mimik og stemme.

3. Få ro på din vejrtrækning, får du går i gang. Find et sted, hvor du er dig selv. Ånd ind. Gå ned i knæ. Ånd ud. Ret dig op igen. Gør det fem gange for at finde ro og grounding i din krop. Det er vigtigt, vi får kroppen med i forberedelsen, så vi ikke trækker vejret i toppen af brystkassen, højcostalt, stressagtigt, men helt nede i maven. 

4. Tag så en dyb indånding, bøj nakken ned mod navlen. Pust ud, når du igen retter dig op. Lad hænderne hænge, hæng med hovedet, så du opnår et dybt åndedræt. 

5. Gør så din krop så stor som muligt. Stil dig i Y-position med spredte ben og armene op og ud til begge sider. Stå sådan i to minutter. Det sænker dit stressniveau og øger det adrenalin- og præstationsfremmende hormon testosteron.

6. Lad være med at tænke ’Nu går det galt, nu lyder min stemme mærkelig’, når du står og taler. Tag fat i din venstre hånd med den højre og giv på den måde dig selv en fysisk bevidsthed om, at du er til stede. Det giver kroppen en rigtig vigtig fundering og ro i kroppen, på åndedrættet og din stemme.


Var indholdet interessant?
Ja
Nej

Vi har modtaget din kommentar

Dette kan også have din interesse